Dannelse på FGU'en
Hvis man lykkes med at skabe en lyst hos eleven til at fordybe sig i faget, bliver han eller hun motiveret. Og med motivationen og fordybelsen følger dannelsen, siger Søren Janns, som underviser i foto på FGU København.
Mikkel Østergaard
30. juli 2020
Definitionen af, hvad dannelse på FGU er, ligner ret meget den fra de tidligere produktionsskoler: Når de unge arbejder med et praktisk fag, vil mange på et tidspunkt opleve en grad af fordybelse. Derigennem opnår man ikke kun faktuel faglig viden, for når man tilegner sig faget, får man også et øget kendskab til sig selv.
- Og deri ligger en form for dannelse, siger Søren Janns, som er fotolærer på FGU København.
Han forklarer, at mange elever gennem værkstedsarbejdet oplever både det at kunne noget og det at opdage nye sider af sig selv. Og hvis man kan blive grebet af det praktiske arbejde med et fag, vil man også få lyst til at holde fast i det og fordybe sig. Så selve faget kan altså blive en motivationsfaktor.
- Kort sagt ser vi det som dannelse at kunne opleve motivation. På den måde er vores dannelsesbegreb meget bredt, siger han.
Foto i historiens lys
Mange af de elementer, Søren Janns fotoundervisning indeholder, kan også have en dannelsesfunktion. Eleverne lærer om en række fotografiske genrer, som kan give indsigt i historiske og samfundsmæssige forhold.
Dermed lærer eleverne, hvilken betydning fotografiet har haft på forskellige tidspunkter i historien, forklarer Søren Janns og giver som eksempel dokumentarfotografiet. Det har i mere end et århundrede været et vigtigt værktøj til at skildre samfundsforhold og formidle aktualitetsstof – blandt andet da man i 1930’ernes USA etablerede et statsfinansieret informationsprojekt, hvor fotografer blev ansat til at dokumentere landbefolkningens trængte forhold under den omfattende krise.
- Isoleret set kan denne viden godt virke fjern for unge i dag, men når de for eksempel ser den årlige World Press Photo-udstilling i Politikens Hus, skaber det alligevel et perspektiv, siger han og tilføjer, at når eleverne selv arbejder med dokumentarfotografi, vælger nogle at have et fokus på samfundsforhold.
Kroppen i centrum
Der er også et dannelsesaspekt, når eleverne sammen med skolens tekstilværksted arbejder med mode-fotografi. Her taler man også om mode og kropsidealer, og hvilke signaler og normer som er forbundet med det – selv om det æstetiske og rent billedskabende selvfølgelig stadigvæk er i centrum, understreger Søren Janns.
Ligeledes er for eksempel dans og teater på skolen en vigtig del af dannelsen, fordi man gennem arbejdet med faget får en større bevidsthed om sig selv og den enkeltes betydning for gruppen og omvendt. Man får social indsigt og styrker sine samarbejdsevner.
- Det er et meget klart eksempel på, at det faglige tema, man vælger at beskæftige sig med på FGU, ikke nødvendigvis er det fag, man konkret vælger at arbejde videre med. Men den dannelse, man opnår gennem det faglige tema, giver én personlige kompetencer til at gå videre i livet og dygtiggøre sig i mange forskellige fagretninger.
Dannelse er in mind
Taler I meget om dannelse?
- Vi er meget bevidste om dannelsesaspektet. Det er in mind. Blot taler vi til dagligt ikke så meget om det. Det er mere de faktuelle aktiviteter, kvaliteter og mål, der bliver italesat, siger Søren Janns og forklarer, at der nok er to bevidstheder om dannelse på stedet: det mere indirekte dannelsesbegreb, hvor man opnår kompetencer til at kunne se sig selv i en sammenhæng og arbejde sammen med andre. Og det mere traditionelle, der handler om at få et bestemt fundament af viden, som kan være knyttet til ens fag – eventuelt i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Men dannelse er også en del af selve FGU. Det fremgår af fagbilagene og lærerplanerne, at værkstedsfag og almene fag skal integreres med hinanden, og det giver en mulighed for, at fagene i fællesskab bidrager til dannelsen, siger Søren Janns.
Dannelsen er under angreb
Dannelsen er under stærkt pres i uddannelsesverden. Men hvad er dannelse overhovedet på de erhvervsrettede og almene forberedende forløb – og hvordan modarbejdes det af mål- og rammestyring, mangel på tid, test og standardiserede digitale forløb?
Uddannelsesforbundet danner en politik om dannelse
I slutningen af sidste år besluttede Uddannelsesforbundet sig for at sætte ord på, hvad dannelse på dets områder dækker over og kan bruges til. Se, hvad forbundet er kommet frem til, at dannelse er, og hvordan det er kommet frem til det.
Dannelse på VUC'erne
Kursister kan i høj grad blive dannede gennem matematik. Og Mahmut Aydin fra Aarhus HF & VUC føler, at han udretter noget som lærer, hvis han kan få dem til at se sammenhænge mellem faget og deres hverdag. Men ressourcerne er blevet presset de seneste ti år.
Dannelse på det merkantile EUD
De merkantile elever oplever at være i skole, og så oplever de, at man taler om, hvad det vil sige at være ude i virkeligheden. Der mangler arketyperne som i de praktiske erhvervsuddannelser – og dermed et meget vigtigt element for dannelsen, mener Christian Heegaard Helgesen fra Lyngby Handelsskole.
Dannelse på ungdomsskolen
På afklaringsforløbet Nye Veje under Københavns Kommunes Ungdomsskoler arbejder man med det helt basale som at lære eleverne at komme til tiden og fungere i et fællesskab på en arbejdsplads. Men man arbejder også med at gøre dem til kritiske samfundsborgere på andre måder, fortæller lærer og vejleder Jeppe Jensen.
Han peger også på, at det helt nye fag PASE, der blandt andet handler om privatøkonomi, samarbejde og arbejdsmarkedsforhold, giver eleverne dannelse i forhold til det at være samfundsborgere.
- Men set med det, man kunne kalde produktionsskole-briller, er en del af det dannelsesbegreb, jeg har skitseret, lidt udfordret i den nye skoleform. Her tænker jeg især på motivationen. Den havde rigtigt gode kår, når man kunne arbejde fuld tid med ét fag. Nu skal eleverne mange forskellige ting i løbet af en uge, og det giver ikke den samme koncentration, påpeger Søren Janns.
