Dannelse på det merkantile EUD
De merkantile elever oplever at være i skole, og så oplever de, at man taler om, hvad det vil sige at være ude i virkeligheden. Der mangler arketyperne som i de praktiske erhvervsuddannelser – og dermed et meget vigtigt element for dannelsen, mener Christian Heegaard Helgesen fra Lyngby Handelsskole.
Kaare Smith
29. juli 2020
Modsat mange af de andre erhvervsuddannelser har handelsskoleeleverne ikke en arketype, der kan personificere det håndværk, som eleverne skal udføre efter uddannelse. Og her spiller købmandskabet som dannelsesbegreb en vigtig rolle, siger Christian Heegaard Helgesen, uddannelsesleder og SPS-vejleder på Lyngby Handelsskole.
- Købmandskab handler rigtig meget om elevernes moralske tilgang og både om at tjene penge og bevare kunderne – hvordan man kan skabe og bevare gode relationer, så alle får noget positivt ud af en handel. Der ligger noget om at være ordentlig i dét, man på moderne dansk kalder business, siger han, men tilføjer at man også uddanner til fremtiden. For den gode købmand er også iværksætter og en smule innovativ.
- Vi har brug for at skabe nogle elever, der tager deres fag ind og deltager i praksisfællesskab på samme måde, som når man er håndværker. Vi har jo vores berettigelse, fordi vi er merkantile, og fordi vi sender vores elever ud at virke i samfundet. Hvis vi bare sender elever til en videregående uddannelse, er jeg mere i tvivl om, hvad vores berettigelse er, forklarer Christian Heegaard Helgesen.
Med EUD-reformen endte man imidlertid et sted, hvor der blev mindre plads til denne dannelse på skolerne, mener han.
Lærere bliver forbilleder
Før EUD-reformen brugte man mere offensivt praktikværktøjet på handelsuddannelsen. Men selv hvis det også nu var noget, man havde mere fokus på, er Christian Heegaard Helgesen ikke sikker på, at man ville kunne nå det med de høje boglige krav. På den måde er der en diskrepans mellem de teoretiske krav og de praktiske muligheder.
Samtidig er omfanget af timer på skolen øget. Og selv om det kun er med en time, har det været med til at skrue på den knap, som kan få de mere praktisk orienterede elever til at hoppe fra.
- Efter min mening skal eleverne dannes ind i de praksisfællesskaber, de skal ud i. Og vi skal hjælpe dem med en identitetsskabelse. Den skal være så tæt på en arketype som muligt, og det kommer måske nemmere i tømreruddannelsen, hvor man efter et halvt år kan komme ud og kigge på en svend eller mester, men det oplever vores elever ikke. De oplever skole, og så oplever de, at vi taler om, hvad det vil sige at være kontoruddannet eller være i Matas, siger Christian Heegaard Helgesen.
Dannelsen er under angreb
Dannelsen er under stærkt pres i uddannelsesverden. Men hvad er dannelse overhovedet på de erhvervsrettede og almene forberedende forløb – og hvordan modarbejdes det af mål- og rammestyring, mangel på tid, test og standardiserede digitale forløb?
Uddannelsesforbundet danner en politik om dannelse
I slutningen af sidste år besluttede Uddannelsesforbundet sig for at sætte ord på, hvad dannelse på dets områder dækker over og kan bruges til. Se, hvad forbundet er kommet frem til, at dannelse er, og hvordan det er kommet frem til det.
Dannelse på FGU'en
Hvis man lykkes med at skabe en lyst hos eleven til at fordybe sig i faget, bliver han eller hun motiveret. Og med motivationen og fordybelsen følger dannelsen, siger Søren Janns, som underviser i foto på FGU København.
Dannelse på VUC'erne
Kursister kan i høj grad blive dannede gennem matematik. Og Mahmut Aydin fra Aarhus HF & VUC føler, at han udretter noget som lærer, hvis han kan få dem til at se sammenhænge mellem faget og deres hverdag. Men ressourcerne er blevet presset de seneste ti år.
Dannelse på ungdomsskolen
På afklaringsforløbet Nye Veje under Københavns Kommunes Ungdomsskoler arbejder man med det helt basale som at lære eleverne at komme til tiden og fungere i et fællesskab på en arbejdsplads. Men man arbejder også med at gøre dem til kritiske samfundsborgere på andre måder, fortæller lærer og vejleder Jeppe Jensen.
På Lyngby Handelsskole har man derfor indsat en klasselærerfunktion, selv om det ikke står i EUD-reformen, at man skal det.
- Vi lærere har alle erhvervserfaring. Og eleverne skal kunne se nogle forbilleder i klasselærere og lærere, som kan få dem til at følge med, siger han og oplyser, at man netop har fået bevilget en pulje om karakterdannelse hos Undervisningsministeriet, og at man arbejder med et forsøg, der hedder Bliv Business. Her er tanken at bruge hovedforløbselever som rollemodeller. Dem kan eleverne følge på de sociale medier, så de kan se, hvordan det er at være ude på ”værkstedet”.
Vigtigt med fokus på dannelse
- Vi har brug for at have en tydelig strategi, der for os hedder købmandskab, men med en tydelig strategi for dannelse. Det synes vi selv, vi kan sætte. Men det er også bare utroligt vigtigt, at der er fokus på det, understreger Christian Heegaard Helgesen og henviser til Richard Branson, de tidligere direktør for Virgin, som har et ledelsesbegreb, der hedder Hire for attitude, train for skills – hvilket løst kan oversættes til: Ansæt ud fra motivation, evner kan trænes.
- Han sætter ord på, at han vil have nogen, der tænker forretning, og nogle, der har den rette tilgang til det. Men det betyder ikke, at de ikke også skal have en høj faglighed. Virksomheden er ikke ligeglad med, hvilke karakterer eleven får, og hvordan han eller hun klarer sig i skolen. De vil gerne have dygtige medarbejdere – de to ting er ikke hinandens modsætning, forklarer Christian Heegaard Helgesen.
- Så når vi taler om dannelse, karakterdannelse og identitetsdannelse, taler vi også om faglighed. Vi skal passe på med ikke at komme derhen, hvor dannelse bliver en modsætning til det fagfaglige, uddyber han.
