Troen på tal og tests har toppet

Teknisk pædagogik. Det kalder professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen, den optimisme omkring og tro på, at undervisningen kan rationaliseres og effektiviseres med målbeskrivelser, tests, evalueringer og brug af it.

- Man har tænkt, at man kan forbedre undervisning og sikre højere fagligt udbytte. Nogle har set det som lidt af et vidundermiddel, forklarer Per Fibæk Laursen.

Måling og vejning er blevet acceptabelt

Skal Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, sætte en overskrift på de seneste ti års pædagogik, er den, at der kræves mere af elever og kursister, og at det er blevet langt mere acceptabelt at sætte tal på det, eleverne skal kunne.

- Drømmen om at sætte mål, karakter og tal på undervisningen er blevet mere markant. Nogle af de diskussioner vi i dag har omkring karakterer og tal, ville man ikke have drømt om at have for ti år siden. Jeg vil for eksempel have forsvoret, at der skalle komme adgangskrav for blandt andet erhvervsuddannelserne, forklarer Jacob Fuglsang.

At vi lever i en tid, hvor ønsket om at dokumentere og evaluere er blevet større, kan Per B. Christensen, der blandt andet er formand for Lærerkommissionen og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen, nikke genkendende til.

- Det er på mange måder fornuftigt nok. Man skal bare passe på, at det ikke tager overhånd, og at man begynder at måle på ting, som egentlig er sekundære. Det vigtigste er, at de unge lærer noget og trives på deres uddannelser, advarer Per B. Christensen.

Pendulet svinger væk fra talfikseringen

Den tekniske pædagogik toppede ifølge Per Fibæk Laursen i den første del af Uddannelsesforbundets nu tiårige levetid.

- I de senere år er der kommet større skepsis over for, om hele den der tekniske pædagogik nu også har kunnet holde, hvad den lovede. Det er en mere ydmyg holdning til, hvorvidt undervisning kan rationaliseres og effektiviseres, lyder analysen fra Per Fibæk Laursen.

At der er kommet større interesse for et begreb som dannelse, er ifølge ham et af tegnene på den udvikling. Han hæfter sig samtidig ved, at der de seneste par år ikke er kommet lige så mange nye effektiviseringstiltag fra politisk side som tidligere – selv om der omvendt ikke er mange af dem, som tidligere er blevet vedtaget, som er blevet rullet tilbage ingen.

Jacob Fuglsang er enig i Per Fibæk Laursens vurdering af, at den tekniske pædagogik har toppet.

- Udviklingen på uddannelsesområdet er tit lidt penduldrevet herhjemme. Vi går fra en yderlighed til en anden og glemmer tit midterpositionen, mener Jacob Fuglsang.

Han tror, at pendulet for talfikseringen har været så langt ude, som det kan komme.

- Nogle vil sige, at skruen har fået et vrid, så den er knækket over. Ser man for eksempel på karakterområdet, så er undervisningsminister Merete Riisager (LA) stadig meget begejstret for det. Men signalerne fra en anden meget markant minister – uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) – er omvendt, at karaktererne skal tælle mindre, eksemplificerer Jacob Fuglsang.

Sværere at være tro mod principper

Det er dog ikke kun kravene til eleverne, der er steget. Også underviserne er ofre for en til tider nærmest blind tro på, at undervisning kan effektiviseres og rationaliseres, mener formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

- Det groteske er, at man de seneste ti år har gjort den enkelte lærer fagligt dygtigere, men at man som system ikke udnytter de muligheder, der ligger i det, forklarer hun.

Tværtimod er det ifølge forbundsformanden blevet sværere at være tro mod sine pædagogiske principper som lærer.

- Klasserne er blevet større. Man spænder over flere forskellige niveauer, når man underviser. Og læreren skal klare mange flere ting på meget kortere tid. Det gør det svært at være tro mod sin faglighed. Det gør det svært at basere sin undervisning på overvejelser og forberedelser, der er tilpasset den enkelte elev, problematiserer forbundsformanden.

Ifølge Jacob Fuglsang er der to grupper, som præger det politiske syn på, hvad god pædagogik er. Den ene kalder han fagstrammerne. Den anden betegner han som progressive.

- Nogle gange er det den ene gruppe, der fører ordet. Nogle gange den anden. Fagstrammerne har ført ordet i lang tid, mener Jacob Fuglsang.

I hvilken retning pendulet nu kommer til at pege, tør han dog ikke at give et bud på.