Vindmølle.jpg
TEMA: Klima på skoleskemaet

Professor: Vi skal udvikle pædagogik for bære­dygtighed

Det er på tide at udvikle en bæredygtighedspædagogik, der kan ruste fremtidens borgere til at tage bedre livtag med blandt andet klimaudfordringerne, mener professor Jeppe Læssøe. Men det er langt fra nogen nem opgave, for vi er selv en del af problemet, påpeger han.

Andreas Antoni Lund

Sine Fiig

29. maj 2019

K

limaproblemerne tårner sig op. Rapporterne om, at polerne smelter, stormene bliver kraftigere og temperaturerne højere, er ved at blive hverdag.

Og mange – ikke mindst unge – ser sidste års varme sommer som direkte konsekvens af klimaforandringerne. Samtidig er der ingen tegn på, at problemerne bliver løst lige foreløbigt, og derfor skal de unge udrustes med viden om, hvordan man skaber en bæredygtig opstilling, mener Jeppe Læssøe, der er professor MSO emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og har forsket i miljø og bæredygtig pædagogik de seneste 15 år.

To forskellige tilgange

Spørgsmålet er, hvordan de unge får tilstrækkelig viden og de nødvendige kompetencer til at handle i forhold til en række fremtidsscenarier, som er umulige at gennemskue i dag. Der er grundlæggende to tilgange til ’Education for sustainable development’, som det betegnes internationalt, når man tænker i bæredygtighed og uddannelse, forkortet ESD.

Den ene tilgang, ESD1, handler først og fremmest om at oplyse eleverne. De lærer, hvilke problemer der er, og langt hen ad vejen lærer de også, hvordan de skal løses. De skal for eksempel huske at slukke lyset, sortere affald eller spise mindre kød.

Den anden tilgang, ESD2, handler i højere grad om at opbygge handlekompetence hos de unge, så de med tiden selv kan blive i stand til at handle og måske finde løsninger på nogle af de komplekse problemer, som vi reelt ikke forstår omfanget af i dag.  Eksperterne i Skandinavien har mest tiltro til den sidste tilgang, fortæller Jeppe Læssøe.

- I Norge, Sverige og Danmark har vi været kritiske over for, at det ofte blev til en normativ pædagogik, hvor man fortæller eleverne, hvad de skal gøre – lidt ligesom OBS i fjernsynet, siger han.

Jeppe Læssøe mener, at det primære formål skal være at udvikle elevernes handlekompetence.

- De skal blive aktivt handlende borgere, der samtidig er i stand til at forholde sig kompetent til usikkerhed, dilemmaer og etiske valg, som påvirker andre mennesker i andre lande og i fremtiden. Det er grundlæggende tilgangen, men det store spørgsmål er jo så, hvordan man didaktisk kan arbejde med det, siger han.

Fire udfordringer og muligheder i undervisningen om bæredygtighed

1
Den intellektuelle udfordring

Skal man forstå og arbejde med at skabe en bæredygtig omstilling, skal man være i stand til at tænke abstrakt. Det er risici i fremtiden, som man skal vurdere. Det er en udfordring for ikke mindst mange unge. Men vi mennesker er i stand til at tænke i dynamiske samspil. Og for eksempel digitale teknologier rummer muligheder for at arbejde med animationer, scenarier og global læring.

2
Liberalisme og individualisering

Individuelle friheder sættes af mange højere end hensynet til samfundet. Men skal der tænkes bæredygtigt, skal man tænke sine handlinger ind i en større sammenhæng, hvor ens handlinger påvirker andre mennesker i andre lande og i fremtiden. Der er i tiden dog også en tendens til at søge efter nye former for fællesskaber, som i mange tilfælde netop eksperimenterer med at leve bæredygtigt. Spændingen mellem individuel frihed og behovet for fællesskab åbner samtidig for at tage principielle diskussioner af, hvordan vi skal leve.

3
Følelserne gør modstand

Selv om man intellektuelt kan forstå udfordringer og mene, at det er nødvendigt at gøre noget, kan følelser være en modstander. Man orienterer sig nemlig i høj grad efter, hvad der er lystfuldt og stimulerende og forsøger at undgå det, der indebærer angst og ubehag. I stedet for at give adfærdsråd skal man derfor anerkende, at vi har et ambivalent forhold til mange handlinger i hverdagen og vise inspirerende eksempler på, hvordan andre håndterer dem.

4
Klimatiltag er politiske

Selv om videnskaben oplyser om problemer, fører det til en lang række politiske spørgsmål – eksempelvis hvad der skal gøres ved det, hvem der skal gøre det, og hvor vigtigt det er i forhold til alle mulige andre problemer. Det skaber udfordringer i klasseværelserne, hvor man som lærer ikke kan argumentere entydigt for noget, der fremmer synspunkter, som hører til på den ene eller anden side af det politiske spektrum. I stedet kan man lægge forskellige synspunkter frem og opfordre til dialog om dem.

Kilde: DPU-professor Jeppe Læssøe 

Klimaforandringer er abstrakte

Ifølge Maria Bruselius-Jensen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet, er klimaforandringerne et for abstrakt fænomen for mange unge.

- De unge vil gerne opleve, at de gør en forskel i deres hverdag: Hvordan de spiser, hvordan de køber ind, og hvordan de rejser, forklarer hun.

Derfor er det ifølge hende i et undervisningsperspektiv vigtigt at koble snak om klima op på elevernes hverdag. Det er dog samtidigt vigtigt, at klimaproblemer ikke bliver fremstillet som noget, de unge alene kan ændre gennem deres hverdagshandlinger. Derfor skal undervisningen også kobles til mere videnskabelige analyser og strukturelle problemer. Hun er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt for uddannelsesstederne at arbejde med klimaløsninger.

- Det, tror jeg, at den her generation vil trives rigtig godt med. De er bekymrede, og de har også svært ved at se, hvordan de skal handle, forklarer Maria Bruselius-Jensen.

Erfaring og gode råd til lærere

Også Klimaambassaden – den grønne tænketank Concito´s formidlingsplatform for børn og unge, som laver undervisningsprojekter om bæredygtighed til blandt andre elektriker-, murer- og VVS-elever – anbefaler at inddrage helt konkrete løsninger, eleverne kan og skal forholde sig til og udvikle. Klimaambassaden har tilknyttet et frivilligt netværk af studerende, som hjælper med at facilitere workshops og samtidig er vigtige rollemodeller for andre unge.

Del siden på: