Maja.jpg
TEMA: Klima på skoleskemaet

Produktions­skole: Eleverne får styrke af at blive hørt

Den Økologiske Produktionsskole blev mødt med skepsis, da den sendte eleverne på FN’s klimatopmøde i København. Eleverne har nok problemer i forvejen, lød kritikken. Men skolens erfaring er, at det giver eleverne styrke, hvis de oplever, at deres meninger også er vigtige.

Andreas Antoni Lund

Sine Fiig

29. maj 2019

Den består af klondike-agtigt spredte bygninger, som ligger på hver sin side af en gade på det indre Nørrebro i København. 
Trappeopgangene er dekoreret med graffiti. Det bliver ikke meget mere metropolagtigt i Danmark.

Det er først, når man ser skiltene uden for dørene i opgangene, at man ved, at man ikke er i en boligblok, men derimod i en grøn skole. En grøn skole midt i en storby. Den Økologiske Produktionsskole.

Det er et uddannelsessted med små lokaler, men hvor der i overført forstand er højt til loftet. På designværkstedet er der skruet op for musikken. Og i køkkenet er Fødevarestyrelsens elite-smiley blevet tegnet om til en djævle, som ryger en joint.

Men det er også en skole, som stiller krav til eleverne, blandt andet om at være så økologisk som muligt. Skolens 111 elever lærer for eksempel at sortere affald, spare på vandet, reparere frem for at købe nyt og at skrive notater på genbrugspapir.

Klimaet vigtigst i mini-afstemning

Det er derfor måske ikke så overraskende, at klimaet også er noget, der bliver talt om på Den Økologiske Produktionsskole.

- Vores tilgang er at se på, hvordan man gør i hverdagen. Vi overvejer, hvor de produkter, vi køber, stammer fra, og vi overvejer, hvordan vi selv producerer ting, fortæller Maja Hedin, som underviser på og den ene af to ledere af kampagneværkstedet.

Det mener eleverne er vigtigst til EU-valget

Dansk Ungdoms Fællesråd var på besøg hos Den Økologiske Produktionsskole i foråret. Her blev 31 elever bedt om at sætte kryds ved, hvilket tema de finder vigtigst ved årets EU-valg. Her er de tre emner, flest satte kryds ved:

  1. 15 stemmer: Europæiske virksomheder skal tænke mere på klimaet end på deres omsætning.
  2. 5 stemmer: Danmark skal være med i en EU-bestemt fordeling af flygtninge.
  3. 3 stemmer: EU skal legalisere hash.

Det er dog ikke kun på et helt håndgribeligt plan, eleverne lærer om miljøet. Skolen inviterer jævnligt mennesker og organisationer, som arbejder politisk med økologi, på besøg. For nylig var miljøorganisationen NOAH’s ungdomsafdeling på besøg for at fortælle om, hvorfor det er vigtigt, at unge interesserer sig for klimaforandringer.

Og senest var børne- og ungdomsorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd på besøg for at oplyse om EU. Her diskuterede og stemte de unge om, hvilke politiske emner, de synes, er vigtigst. Lige knap halvdelen af eleverne satte kryds ved, at europæiske virksomheder skal tænke mere på klimaet end på deres omsætning.

Smalle skuldre skal ikke skånes

Det er ikke nyt, at skolen lader eleverne møde klimaproblemerne – en tilgang, som nogle er skeptiske over for. Skolen tog med eleverne ud på det alternative klimatopmøde, der fandt sted uden for Bella Centeret i København, da FN afholdte COP15 i 2009. Produktionsskolens elever deltog blandt andet ved at servere morgenmad for de fremmødte.

- Der blev vi mødt med en kritik af, at vi da ikke kan belaste vores elever, som i forvejen har problemer nok. At vi ikke kunne tillade os, at de på deres smalle skuldre også skulle bære hele klodens fremtid. Vi skulle hellere skåne dem, fortæller viceforstander Jesper Lund.

De bliver stolte, når de føler, at de kan være med til at gøre en forskel, og det vokser de af.

Men det, mener skolen, ikke er den rigtige tilgang. I stedet ser man eleverne som ligeværdige. Man ser dem som en resurse.

- Vi mener, at det er en måde at give dem empowerment. Vi mener, at det er at tale dem op at vise dem, at de og deres meninger også er vigtige, og at vi ikke taler til dem som børn. Det
får de energi af og styrkes af. De bliver stolte, når de føler, at de kan være med til at gøre en forskel, og det vokser de af, forklarer Jesper Lund.

Både viceforstanderen og Maja Hedin påpeger dog, at det ikke er alle deres elever, som har overskuddet til det. Eleverne involveres og inddrages i snakke om emner som klimaet, men
det forventes ikke af dem, at de handler, med mindre det ligger inden for deres udviklingszone, som Maja Hedin kalder det.

- Derfor arbejder vi også med differentieret undervisning, så vi møder de unge, hvor de er, i deres liv. Der kan være nogle, som i en periode er meget fraværende på grund af et udredningsforløb, eller fordi de gennemgår en svær tid psykisk, hvilket gør, at de ikke tager de store skridt i forhold til at handle på for eksempel klimakrisen. Men de kan sidde i periferien og
lade sig inspirere af undervisningen. Nogle falder fra. Men andre følger med, og når de er klar til det, blomster de for vildt, fortæller Maja Hedin.

Eleverne efterlader også CO2-aftryk

Selv om skolens køkkenværksted – som serverer frokosten for såvel elever og lærere – næsten er 100 procent økologisk, kan selv Den Økologisk Produktionsskole ikke se sig helt fri for at belaste miljøet.
Næste år skal kampagneværkstedet, også kaldet Ung Aktion, eksempelvis på tur til Bangladesh i et projekt med fokus på udsatte unge og flygtninge. 

- Vi skal udveksle med 20 unge fra Bangladesh og snakke om levevilkår, flygtninge og social inklusion. Målet er at udveksle erfaringer og diskutere, hvordan vi i fællesskab kan
fremme økonomiske, sociale og miljømæssige levevilkår. Det er klart, at vi har drøftet, hvordan vi kan forsvare, at vi er 26 mennesker, der flyver dertil, når vi ved, hvor meget det sviner,
afslører Maja Hedin.

Trods betænkelighed og overvejelser i forhold til den lange flyvetur, er alle dog blevet enige om, at den indsats, Ung Aktion gør dér sammen med lokale unge, opvejer CO2-aftrykket i et
større perspektiv. Der er imidlertid stor forskel på, hvor politiske eleverne er, og hvor meget den slags spørgsmål optager dem.

- Men det skaber en god dynamik. Mangfoldigheden blandt eleverne og det, at de brænder for forskellige ting, gør, at de stiller spørgsmål til hinanden, og at alle bliver udfordret, pointerer Maja Hedin.

På den måde afspejler kontrasten mellem Den Økologiske Produktionsskoles urbane udtryk og grønne principper måske meget godt dens elevers store diversitet.

Del siden på: