99 procent af de unge vil have klimaet på skoleskemaet
Klimaudfordringerne optager stadig flere unge under 30 år. De tror, at de kommer til at mærke klimaforandringerne på egen krop, og kræver handling – også af uddannelsesstederne.
Sine Fiig
29. maj 2019
Unge under 30 år er generelt mere klimabekymrede end de over 30-årige. De anser klimaforandringernes konsekvenser for meget alvorlige.
De mener, at de vil opleve dem i deres levetid på egen krop. Derfor kræver de en mere ambitiøs klimapolitik. Og så er de mere positive over for teknologiske løsninger og investeringer i bæredygtig udvikling end den øvrige voksne befolkning.
Det viser en tilbagevendende undersøgelse, som den grønne tænketank Concito har gennemført i en håndfuld år.
Rekordsommer kan være gnist
I sin seneste temperaturmåling spurgte Concito desuden om behovet for at sætte klimaet på skoleskemaet. Og i 2018-målingen svarede næsten alle de 18-29-årige, at det er nødvendigt at tilbyde unge en uddannelse, som klæder dem på til fremtidens udfordringer. 37 procent sagde, at det var vigtigt, mens 62 procent mente, at det er meget vigtigt.
- De ser på grøn omstilling som en nødvendighed. De efterspørger, at der handles på alle niveauer, såvel individuelt, i virksomheder som politisk, når det gælder teknologi og uddannelse, fortæller Synnøve Kjærland, der er projektchef i Concito.
Undersøgelsen blev foretaget i juni 2018 – altså inden sidste års rekordvarme sommer for alvor var gået i gang og ifølge Synnøve Kjærland formegentlig har gjort de danske unge endnu mere klimabevidste. Men allerede sidste års undersøgelse viste, at de unge de seneste år er blevet mere bekymrede, og at deres tillid til politikerne er dalende.
Vil have de voksne til at handle
Mange unge forventer, at de ikke kommer til at leve et ligeså trygt og materielt rigt liv som deres forældre. De er urolige for deres fremtid, fortæller Maria Bruselius-Jensen, som er lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet.
Men selv om de unge er meget bekymrede for deres fremtid, vender de blikket mod de voksne for at finde løsninger på klimaudfordringerne.
- Der er en generel forståelse af ungdom som en livsfase, hvor man gerne vil bryde med sin forældres generation. Men de unge i dag gør det faktisk ikke særligt meget. De orienterer sig i langt højere grad end tidligere generationer mod at samarbejde med forældrene, forklarer Maria Bruselius-Jensen.
Vil samarbejde med de voksne
Relationen til forældrene har ændret sig. De unge er vant til at blive taget alvorligt. Siden børnehaven er de blevet involveret og konsulteret. De er vant til at tale med de voksne, og de vil langt hen ad vejen gerne have et liv, der ligner deres forældres.
Produktionsskole: Eleverne får styrke af at blive hørt
Den Økologiske Produktionsskole blev mødt med skepsis, da den sendte eleverne på FN’s klimatopmøde i København. Eleverne har nok problemer i forvejen, lød kritikken. Men skolens erfaring er, at det giver eleverne styrke, hvis de oplever, at deres meninger også er vigtige.
Professor: Vi skal udvikle pædagogik for bæredygtighed
Det er på tide at udvikle en bæredygtighedspædagogik, der kan ruste fremtidens borgere til at tage bedre livtag med blandt andet klimaudfordringerne, mener professor Jeppe Læssøe. Men det er langt fra nogen nem opgave, for vi er selv en del af problemet, påpeger han.
Forårets klimademonstrationer var ifølge Maria Bruselius-Jensen imidlertid en af de få gange, hvor de unge klart gav udtryk for, at de ikke er tilfredse med alt, hvad forældrene har præsteret – et punkt, hvor de ikke har lyst til at kopiere dem. Hun vil dog ikke betegne klimademonstrationerne, som det man traditionelt opfatter som et oprør.
- Det, de gør, er faktisk at appellere til deres forældre og magthaverne om at tage ansvar. Det er ikke et forsøg på selv at erobre magten eller at skabe et alternativt samfund. I 60’erne vendte man sig mere imod magthaverne og prøvede at definere andre måder at leve på – for eksempel med små hippie-kollektiver og aktioner, forklarer Maria Bruselius-Jensen.
Både Synnøve Kjærland og Maria Bruselius-Jensen mener, at uddannelsessteder kan gøre sig attraktive ved at være institutioner, som unge kan samarbejde om klimaproblemer og -løsninger med.
