Kompetenceløft

Jobcentre har gjort det, de er blevet bedt om

Landets jobcentre har været en politisk prügelknabe under valgkampen. Men det er på mange måder sket imod bedrevidende fra politikeres side. Det mener blandt andre professor Dorte Caswell fra Aalborg Universitet.

Store ambitioner for uddannelserne – men hvor skal pengene komme fra?

Op til Folketingsvalget mener alle partier, at der virkelig skal ske noget på uddannelsesområdet. Partierne flokkes om at finde penge til at styrke erhvervsuddannelserne - til gengæld er de uenige om, hvor pengene skal komme fra. Det viser Uddannelsesbladets rundspørge.

Uddannelse skal klæde alle på – også til arbejdsmarkedet

Beskæftigelses- og uddannelsespolitik skal kobles tættere, mener de fleste partier. Men der er andre, der tøver, for har uddannelse ikke også sin egen berettigelse? Uddannelsesbladet har spurgt partierne til, hvordan de eventuelt vil arbejde for at få de to områder til i højere grad at arbejde sammen.

Nu kommer VEU-forslagene op af partiernes skuffe

De kortuddannede voksnes basale færdigheder har ikke fyldt politisk i de seneste år. Men folketingets partier har faktisk flere forslag til, hvordan man skal løfte området. Læs mere om ideerne til en uddannelseskonto i stil med feriekonto, forpligtelsen af arbejdsgiveren og til en valgt uddannelsesrepræsentant.

Alle lærere har et ansvar for skrivevanskeligheder

Alle lærere – også faglærerne – har et ansvar for at støtte elever og kursister med skrivevanskeligheder. Projekt Styrket Skriftlighed giver værktøjer til, hvordan man kan få elever og kursister til at skrive.

Ord22-konference: Hot er ikke det samme som smart

Brug det, som der er solid viden om virker. Sådan lød det fra professor Carsten Elbro på Ordblindekonferencen Ord22. Her gav en norsk forsker blandt andet et eksempel på, hvor svært det kan være at trænge igennem med ny viden på området. Og ordblinde unge fortalte, hvordan en lærer bedst kan hjælpe på handicappet.

FGU-lærer: Lad skolerne indgå joint ventures med virksomhederne

Rundt om i landet sker der fyringer og står halvtomme FGU-skoler – blandt andet fordi arbejdsmarkedet lige nu koger. Hvorfor ikke give FGU-afdelingerne carte blanche til at indgå joint ventures med virksomheder, så elever arbejder og uddanner sig, når tiden er til det. Det foreslår FGU-lærer Verner Lynge til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

VUC-lærer: Giv de voksne et godt studiemiljø

Måske er det på tide at tale værdien af VUC’ernes studiemiljø op i stedet for at tilbyde alt som e-learning. Dels er VUC’erne ofte tømt for mennesker, dels er digital hjemmeundervisning for denne gruppe kursister ikke altid det bedste tilbud, lyder indsparket fra VUC-lærer Michael Frank Hansen til reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

Ungdomsskole­lærer: Find en anden måde at måle de ikkeboglige unge

Jørgen Hede Sejbjerg fra 10. Erhverv på Ungdomsskolen i Viborg ville ønske, at eksperterne havde lyttet mere til praktikerne i forarbejdet til FGU. Så ville mange fejl med den være undgået, mener han. Sådan lyder hans indspark til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

OBU- og FVU-lærer: Giv de tosprogede kursister et ekstra tilbud

Sanne Juul Bendixen, der underviser på Ordskolen i Frederikshavn, savner tilbud til kursister i dansk som andetsprog på FVU begyndertrin. Hun efterlyser også en anden screening til DSA-elever, da FVU-screeningen ofte giver et misvisende billede af de tosprogede kursister, lyder hendes indspark til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne. .

EUD-lærer: Gør grundforløbet mere fleksibelt for dem, der har brug for det

Jens Andersen fra Tech College i Aalborg har især arbejdet med elever, der ikke fulgte den lige vej i livet og skulle have lidt ekstra støtte. Han savner at kunne give dem det på grundforløbet, som der var mulighed for før EUD-reformen. Det koster måske på den korte bane, men giver store gevinster på den lange, lyder hans indspark til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

AMU-lærer: Giv kursisterne det, de har brug for

Lang tids ledighed kan kræve lang tids genoptræning. Men AMU er blevet moduliseret og kurserne er i dag så korte og snævre som muligt. Men AMU bør også give forløb til langtidsledige, så de får den tid og de færdigheder, der er nødvendige, foreslår Hans Hansen fra AMU-Vest til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

Antallet af voksenlærlinge boomer

Antallet af voksenlærlinge er steget med knap en fjerdedel på et år, viser nye tal fra STAR. Det sker i en tid med stor beskæftigelse for ufaglærte på et overophedet arbejdsmarked. Der er forskellige bud på hvorfor.

Flere veje til at sætte viden fra diplomuddannelsen i spil

Erhvervsskolelærere på diplomuddannelse oplever en række barrierer for, at deres viden bliver brugt. Men barriererne bliver mindre, hvis lærere og ledelse samarbejder og fører en tæt dialog om uddannelsen. Der findes dog ikke universalløsninger, viser forskningsprojekt.

Kompetence­løft af FGU-lærere: Indflydelse giver større engagement

Det var til eksamen, at det første store FGU-kompetenceløft-forløb om udvikling af praksis for alle medarbejdere på FGU Trekanten gav mening. Det har undervejs vist nogle af de store barrierer på FGU, men kan måske fremover også vise vejen for et videre forløb.

Stort fald i aktivitet på AMU, FVU, AVU og OBU under corona-krisen

Langt færre ufaglærte og faglærte medarbej­dere har taget et AMU-kursus i 2020 på trods af mulighed for at give hjemsendte medarbej­dere lønkompensation under corona-krisen. Også for FVU, AVU og OBU ser der ud til at have været tilbage­gang under corona-krisen.

EUD- og AMU-lærere får sjældent sparring på diplomforløb

Knap to ud af tre af erhvervsskole- og AMU-lærerne har ikke drøftet udbyttet af deres pæda­gogiske efteruddannelse med deres ledelse, viser evaluering.

Uddannelses­forbundet: Udnyt poten­tialet i de pæda­gogiske uddannelser

Hvis ledelserne på erhvervsskoler og AMU-centre gør en indsats for at støtte lærerne bedst muligt i deres pæd­agogiske uddannelse, vil det være med til at løfte både lærernes arbejds­miljø og elevernes lærings­miljø. Sådan lyder anbe­falingen fra Uddannelses­forbundet.

Peters pædagogiske efteruddannelse er sat i system

På Roskilde Tekniske Skole har lærerne en pædagogisk vejleder, som skal motivere dem, inden de har været på deres pædagogiske efteruddannelse, støtte dem undervejs og efterfølgende hjælpe dem med at videndele.

Rosenkrantz-Theil: Behov for ro på FGU efter første år med turbulens

FGU er den største implementeringsopgave, der ligger på Pernille Rosenkrantz-Theils bord. Det fortæller børne- og undervisnings­ministeren, der betegner FGU’s første år som så kaotisk, at man på mange måder må starte forfra efter sommerferien.

Prisvinder: ”Den havde jeg sgu ikke set komme”

Lærer på Tradium i Randers Jørgen Rousing Jørgensen bliver ”blød om hjertet”, når han ser, hvor hurtigt man kan bygge langtidsledige borgere op igen. Efter et blot fire måneders forløb ender 85-90 procent af de ledige med en lærekontrakt eller i arbejde. Det har han fået Politikens Undervisningspris for.