Demonstration ved Christiansborg
Bag om

Lockouten sidder stadig lige under huden

Lockouten i 2013 har påvirket mange læreres arbejdsliv de seneste ti år. De blev forment adgang til deres arbejde, kursister og elever af regeringen og kommunerne. Fire lærere fortæller her om forløbet, som de kalder ydmygende og uretfærdigt.

De, der var med, husker tydeligt, da arbejdsgiverne smækkede døren i for forhandlinger og for deres adgang til arbejdsplads, elever og kursister med lockouten den 1. april 2013. Og at regeringen og Folketinget en måned senere vedtog lov 409, der fjernede lærernes daværende arbejdstidsaftaler og derved indirekte satte spørgsmålstegn ved, om de nu også var til stede på skolen, som de skulle.

- Vi blev forrådt. Det var i dén grad et bagholdsangreb, og jeg fik lyst til at tage den ene og slå den anden med. Jeg var så vred. Men man er jo voksen – man går ikke til yderligheder, siger fællestillidsrepræsentant Kjeld Jakobsen fra AMU Nordjylland.

Også hos tillidsrepræsentant Karen Bagge Jensen, lærer på 10. klasses centret på Vordingborg Ungdomsskole, er det som at trykke på en knap at spørge om lockout og Lov 409:

- Jeg er ikke fortaler for bål og brand og for at lægge gaderne øde. Men vi stod der i vejkryds og foran skoler, delte morgenbrød ud og følte os så ydmygede og latterliggjorte – til ingen verdens nytte. Det gjorde et kæmpestort og uudsletteligt indtryk på mig. Jeg var virkelig skuffet, såret og vred – jeg følte mig svigtet, siger hun, der dengang var folkeskolelærer og medlem af Danmarks Lærerforening.

Sproglærere med andre betingelser

Som det fremgår, sidder vreden stadig lige for, selv om der er gået et årti. Blandt andet fordi Uddannelsesforbundets medlemmer blev involveret i en konflikt, de ikke synes var deres.

- I starten kunne vi ikke forstå, hvorfor der ikke blev gjort mere ud af at forklare, at vi havde helt andre arbejdsbetingelser end folkeskolelærerne. Hele konceptet med at normalisere lærernes arbejdstid passede jo slet ikke til sprogcentrenes meget fleksible arbejdstider, siger sproglærer Birger Sørensen fra Sprogcenter Vejle.

Sproglærere arbejder her dag, aften og lørdage. De vikarierer ofte for hinanden og arbejder i perioder det dobbelte af andre perioder. De arbejdstider passede overhovedet ikke ind i det ugentlige regneark, som blandt andet Vejle Kommune indførte for lærerne.

100 ekstra pladser, men hvor?

På AMU Nordjylland forstod lærerne heller ikke, hvorfor de var omfattet af lockout. Der var blandt andet vrede over rettigheder, der blev taget fra lærerne. Og da lovindgrebet skulle implementeres, gav det heller ingen mening her.  

For eksempel ville cirkulæret fra Moderniseringsstyrelsen om tilstedeværelse betyde, at man skulle indrette cirka 100 ekstra arbejdspladser til lærernes forberedelse. Det var der slet ikke plads til.

- Derfor aftalte vi ret hurtigt ikke at lave om på noget, der fungerede, fortæller fællestillidsrepræsentant Kjeld Jakobsen.

Med den nye tidsregistrering kom der også et større overblik over medarbejdernes arbejde – og den betalte frokostpause.

Det kom bag på mange medlemmer, at lockouten faktisk trådte i kraft. Vreden og afmagten viste sig ved en fællesdemonstration.
Hanne Loop
- Tingene er reelt, som de altid havde været – bortset fra bortfald af undervisningsnorm og de ni år uden en arbejdstidsaftale.
Kjeld Jakobsen
Fællestillidsrepræsentant fra AMU Nordjylland

Større psykologisk betydning

Ledelsen på AMU Nordjylland lagde ud med at sige, at lærerne selv skulle betale for frokostpausen. Men Kjeld Jakobsen havde gjort forarbejdet og noteret, hvor mange gange han selv blev forstyrret af faglige ting her. Og så skal der betales med en overarbejdstakst, hvilket bliver dyrere. Han forklarer, at lærerne også bruger pauserne til at koordinere og holde arbejdsmøder og tale om ting, de ikke har tid til ellers.   

Derfor endte det med få justeringer af opstart og nedlukning, og lærerne på AMU Nordjylland fortsatte med at få betalt frokost allerede fra 2014.

Psykologisk betød lov 409 derfor mere end de få ændringer, loven medførte i praksis:  

- Tingene er reelt, som de altid havde været – bortset fra bortfald af undervisningsnorm og de ni år uden en arbejdstidsaftale, siger Kjeld Jakobsen, der tilføjer, at aftalerne om status quo på flere områder har betydet et godt samarbejdsklima med ledelsen – også i svære perioder.

Opgørelser gav ikke mening

På Aarhus HF og VUC var det underligt bare at skulle starte op igen, som om intet var hændt, umiddelbart efter den 25 dages lange lockout. Både i forhold til ledelsen og dem, som ikke var organiserede og derfor ikke med i konflikten. Det husker Niels Jørgen Andreasen, der er matematik-, naturvidenskabs- og samfundsfagslærer på AVU:

- Jeg var meget splittet. På den ene side følte jeg, at jeg var blevet pisset på af politikerne, og på den anden side var og er jeg engageret i mit arbejde og ville gerne, at konflikten gik så lidt ud over kursisterne som muligt.

Der har aldrig været krav om fuld tilstedeværelse på Aarhus HF og VUC, understreger Niels Jørgen Andreasen. Han husker ikke de store ændringer, selv om arbejdstidsopgørelserne de første år efter konflikten blev mødt med stor skepsis fra lærernes side i forhold til, hvordan de var lavet, fortæller han.

På den ene side følte jeg, at jeg var blevet pisset på af politikerne, og på den anden side var og er jeg engageret i mit arbejde.
Niels Jørgen Andreasen
Matematik-, naturvidenskabs- og samfundsfagslærer på AVU

I Aarhus er de nu endt med nærmest at være tilbage ved udgangspunktet for ti år siden: Et arbejdstidssystem med en fast sammenhæng mellem undervisning og forberedelse på stort set samme måde som før konflikten.

Også Vejle Kommune endte med at bløde op igen på arbejdstidsaftalen, så den passer til de fleksible arbejdstider på et sprogcenter.

Mange nye ansigter

Taler man så overhovedet om dengang for ti år siden mere? Nej, svarer Niels Jørgen Andreasen fra Aarhus HF og VUC. Det kan dog også skyldes en stor udskiftning i lærerstaben her og en opsplitning, da knap halvdelen af lærerne blev flyttet til FGU:

- Når jeg kigger rundt i personalerummet i dag, er der mange, der er ansat efterfølgende. Jeg oplever ikke, at konflikten er noget, der fylder meget i folks hoveder i dag, siger han.

Hvem kan man sige fik noget ud af det? Hvad var det, der var så vigtigt at få ændret – og er det blevet bedre?
Karen Bagge Jensen
Vordingborg Ungdomsskole

Karen Bagge Jensen fra Vordingborg Ungdomsskole har en anden oplevelse. Det, der skete mod lærerne for 10 år siden, ligger lige under huden, mener hun:

- Og når vi engang imellem taler om dengang, går der 30 sekunder, så er der tændt op igen. Følelserne af ydmygelse er der stadig.

En slags quiet quitting

Karen Bagge Jensen mener, at lærernes reaktioner efter at være kommet tilbage i 2013 kan sammenlignes med det, der i dag kaldes quiet quitting. Man kom på arbejde og gjorde, hvad man skulle – især i forhold til de unge – men heller ikke mere. Og da tilstedeværelsespligten kom, og dermed en fortsat mistænkeliggørelse af lærerne, var det dråben. Hun oplevede, at mange gode kolleger og ildsjæle forlod faget:

- For mig og mange, jeg kender, betød tilstedeværelsespligten reelt, at vi gik mindre på arbejde. Nu kunne jeg gå klokken 16 og lade tingene ligge til næste dag. Så hvem kan man sige fik noget ud af det? Hvad var det, der var så vigtigt at få ændret – og er det blevet bedre? spørger hun.

Hun overvejede dengang selv at droppe lærerfaget. Men så sker der med tiden en form for kapitulation, som hun kalder det, når der hele tiden kommer nye elever og årgange:

Den danske model?

Nogle af de lærere, Uddannelsesbladet har talt med, har været frustrerede over den måde, lockout og regeringsindgreb blev taklet på af fagforbundet. AMU-lærer Kjeld Jakobsen stillede for eksempel op til posten som tillidsrepræsentant, fordi han ikke mente, det blev forklaret ordentligt, hvorfor medlemmerne skulle låne penge i stedet for at få strejkeunderstøttelse.

AVU-lærer Niels Jørgen Andreasen har selv været tillidsrepræsentant og mener, at man som offentligt ansat skal have fagforeninger – og at de kan bruges til mange ting. Men han er kommet i tvivl om, om den danske model kan fungere fuldt ud på det offentlige område.

Karen Bagge Jensen var dengang folkeskolelærer og dybt skuffet over, hvad lærerorganisationerne fik lærerne til at stille op til under lockouten. Men hun er ikke enig i, at den danske model ikke kan fungere:

- Det har altid været vigtigt for mig at være medlem af en fagforening – og er blevet det endnu mere efter 2013. Det er gået op for mig, hvor vigtig den danske model er med at tale og lytte til hinanden – uanset om det handler om overenskomst eller indsatser på skolen. Den danske model handler om dialoger og kompromisser – ikke om at trække noget ned over hovedet på folk, siger hun og henviser til afskaffelsen af store bededag:

- Den giver et flashback til regeringsindgrebet i 2013. Det handler ikke bare om fridagen, men om, at politikerne piller ved noget. Det skal de holde labberne fra, hvis hele den danske model og forhandlingsmodellen skal have sin ret og en ægte værdi.

Dato
Af
Foto
Hanne Loop