- Der skal være noget i et fag, der virkelig interesserer mig

Det er ikke fordi, at Nichlas Pedersen har så meget dårligt at sige om sin folkeskoletid. Den var såmænd fin nok, som han siger. De boglige fag som dansk, matematik og engelsk lærte han dog aldrig at elske.

- Så det var også lidt træls, fordi man nogle gange følte, at man blev stemplet dum, hvis det giver mening, siger Nichlas.

Han var meget mere til naturfag, fysik, biologi og hjemkundskab. De mere praktiske fag på skoleskemaet.

- Jeg lærer bedst, når jeg har tingene i hænderne. Og så er jeg sådan en person, at der skal være noget i et fag, der virkelig interesserer mig, ellers gider jeg ikke.

ADHD en fast følgesvend

Nichlas fik allerede i børnehaveklassen konstateret ADHD. Med støttende foranstaltninger kom der styr på diagnosen. Og efter tre år i en specialklasse, et ekstra år i 7. klasse og to år på efterskole kunne han forlade folkeskolen med en 10. klasses afgangseksamen.

At ADHD’en har været en fast følgesvend siden skolestarten har Nichlas lært at acceptere:

- Den har jo været der. Ikke at den har irriteret. Jeg kom mig hurtigt over, at det havde jeg. Den har skabt nogle udfordringer, men det har ikke været store, siger han.

Ensom tid foran computeren

Efter folkeskolen gik Nichlas da også i gang med en ungdomsuddannelse. De mange timers Counter-Strike på drengeværelset havde sporet ham ind på en fremtid med computere. Men uddannelsen som IT-supporter var ikke sagen, og Nichlas droppede derfor ud i løbet af grundforløb 2.

- Det var egentlig fin. For jeg havde sådan set fået mild stress. Det skulle jeg have styr på sammen med nogle andre psykiske ting også, siger Nichlas, der havde en måneds tid, hvor han med sine egne ord sad på sin røv og spillede computer.

- I starten var det fint, men så blev det, hvordan skal man lige sige det, siger Nichlas og leder efter ordene. Ensomt og frustrerende ikke at have en plan for fremtiden bliver fundet frem.

Er andetvalget så det rette?

Nichlas havde en uddannelse inden for madlavning som sit andetvalg. Men når nu IT-supporter havde vist sig at være en fejl, var han blevet usikker.

Hans sagsbehandler forslog derfor FGU. Så kunne han få mulighed for at prøve kokkefaget af. 

Han startede på FGU i en tid med mange omvæltninger omkring ham. Han var lige flyttet til et opholdssted, og kort efter lukkede coronasmitten landet ned. Der sad han så - isoleret foran skærmen igen, denne gang for at forsøge at følge undervisningen i de boglige FGU-fag.

- Jeg fik ikke en dyt ud af undervisningen under nedlukningen. Jeg kunne ikke lige spørge en lærer ’hey, hvordan med det, eller hvad med den her’?

Smil gav tro på egne evner

Lysten til at lære hang i en tynd tråd under nedlukningen, men det blev heldigvis bedre, da værkstederne igen kunne åbne. Her fik Nichlas bekræftet, at han var god til at lave mad.

- Jeg fik den der visuelle accept af det, jeg lavede. Det hjalp mig med at bekræfte mig i, at det var det, jeg skulle, siger Nichlas.

- Det var fedt. Det var ikke fordi, de sagde så meget (dem han serverede maden for, red.). Men det var det, at når de fik det, så fik de smil på læben eller sådan.

Regner med at gennemføre

I dag er Nichlas godt i gang med kokkeuddannelsen. Han er lige nu i lære på en lokal kro og ser lyst på fremtiden. I hvert fald forventer han ikke at ende i gruppen af unge uden uddannelse igen.

- Jeg regner med at gennemføre, og så tager jeg den derfra. Jeg er meget en dag til dag person, der ikke tænker langt ud i fremtiden.

Dog indrømmer han, at det vil betyde noget for ham at få papir på, hvad han kan. At bevise, at han kan stå på egne ben og passe på sig selv. Og når han giver sig selv lov til at drømme stort, så er der da også et par af de store restauranter, som han drømmer om at arbejde hos en dag.