Ungdomsskole­lærer: Find en anden måde at måle de ikkeboglige unge

Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.

Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.

Jørgen Hede Sejbjerg håber derfor, at dem, der sidder i Reformkommissionen, ”som jo er professorer og toperhvervsfolk”, ved, hvad de snakker om, når de skal behandle de data, de henter ind fra fagfolk og skoler rundt omkring:

- For selve tanken om, at de vil ud at opleve den virkelige verden, er fin og god, tilføjer Jørgen Hede Sejbjerg.

Så siger de nej

Han valgte ikke at gå med EGU-en over, da FGU startede. Og han ærgrer sig over, at man ikke videreførte de samme idéer, som var i det tidligere EGU-forløb. Han kaldte det ”Formel 1 EGU” i Viborg, fordi det rykkede for mange af de unge, der havde haft det svært ved skolen og en problematisk folkeskole.

Da man dengang lavede en undersøgelse blandt 105 elever, der havde været igennem den daværende ”EGU-Viborg”, var 85 blevet selvforsørgende.

- Det kalder vi jo en succes, siger han, der mener, at det store problem i den nuværende EGU er, at de unge skal have en lønnet praktik, før de kan starte.

- For der er ingen arbejdsgiver, der siger ja til en EGU-elev, som skal have lærlingeløn fra dag ét. Så kan de lige så godt tage en lærling, siger han.

Hvis jeg nu giver dig 5.000 kroner til et kørekort…

Konceptet i den EGU-ordning, han dengang arbejdede i, var, at kommunen gav en startløn til eleverne, når de kom i praktik. Det betød, at de alle også kom det – og de allerfleste ved private arbejdsgivere.

Jørgen Hede Sejbjerg tror, at det har været med til at flytte arbejdsgiverne og få eleverne indenfor, at kommunen gav denne startløn. De kunne få et bredt udbud af unge mennesker, som de kunne lære at kende. Og det er ofte nødvendigt, hvis man skal tage en EGU-elev, der har haft en vanskelig skolegang.

- Og der kunne være en arbejdsgiver, der sagde til den unge med meget fravær: ”Hvis jeg nu giver dig 5.000 kroner til et kørekort, kommer du så ned på nul procent fravær?” Det var faktisk med til at flytte nogle af de unge, at der var en anden voksen – en chef – der sagde, at han gerne ville hjælpe.

Brug en kombi af teori og praksis ved optagelse

Jørgen Hede Sejbjerg har stort set altid arbejdet med unge, der ikke har lyst til eller kan gå den boglige vej. Dem er der mange af i de tilbud, som Viborg Ungdomsskole giver. Blandt andet i 10. klasse Erhverv, hvor han arbejder, men også i Forskolen på stedet. Det er et specialtilbud i Viborg, som elever bliver visiteret til. De skal gøres klar til job eller uddannelse – blandt andet EGU-en – gennem praksis og teori og får også mulighed for at tage folkeskolens afgangseksamen eller optagelsesprøven til EUD i tilbuddet. Det vil sige, at lærerne er nødt til at arbejde med at lære de unge noget, som de er mislykkedes med i så mange år – det boglige:

- Det synes jeg er udfordrende. Men vi forsøger, og eleverne vil gerne leve op til det – de har bare svært ved det, siger han, der derfor har et andet stort ønske til Reform-kommissionen: Find også andre måder at måle og veje de ikke boglige unge på.

De vil bare gerne arbejde

- Det var også det, vi så med den tidligere EGU. Her kunne de unge få lov at se, om de skulle være smed, mekaniker, inden for landbrug eller noget helt andet. Og herefter kom de ind på EUD med praktisk erfaring. Når læreren fortalte, hvordan en bestemt tromle så ud, sad de måske med en praksisviden:  ”Aha, det er jo den, jeg har siddet og arbejdet med ved mester for 14 dage siden”, som han siger og tilføjer, at gennem denne slags mentorlignende forløb hos en mester får de ofte også det vigtigste – en tro på sig selv.

- Vi har mange elever, der bliver lagerarbejdere eller landbrugsmedhjælpere og tjener deres egen løn – det er det, de gerne vil. De har ikke ambitioner om at kunne læse en hel masse, de kan bare godt finde ud af at arbejde, siger han.

Jørgen Hede Sejbjerg ville derfor ønske, at man kunne få lov at lave den EGU, som fungerede så godt tidligere, for de udfordrede unge mennesker:

- Så tror jeg faktisk, vi ville lykkes med rigtig mange. Hvis de bliver selvforsørgende, er det jo også en succes. De kan møde på arbejdet hver dag og får en løn fra arbejdsgiveren. Det er jo ikke alle, der kan tage en ungdomsuddannelse, men så kan de nå til det, de kan.