Jens Andersen03.jpg
Tema: Hvis jeg var med i Reform-kommissionen

EUD-lærer: Gør grundforløbet mere fleksibelt for dem, der har brug for det

Jens Andersen fra Tech College i Aalborg har især arbejdet med elever, der ikke fulgte den lige vej i livet og skulle have lidt ekstra støtte. Han savner at kunne give dem det på grundforløbet, som der var mulighed for før EUD-reformen. Det koster måske på den korte bane, men giver store gevinster på den lange, lyder hans indspark til det reformarbejde, som kan komme til at påvirke uddannelsen af fremtidens unge og voksne.

Dorthe Plechinger

Hans Ravn

21. januar 2022

Det kan få betydning for dit arbejde, at Reformkommissionen skal komme med forslag til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.

Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.

Det er ikke alle håndværkere, der behøver at være på skills-niveau eller opfinde nye fancy ting.

Der er også brug for almindelige håndværkere, der kan sætte 600 vinduer i. Og hvis det kræver, at de bruger ekstra tid på at lære målene på grundforløb 1, så giv dem mulighed for det.

Det mener Jens Andersen, som er faglærer på tømrerlinjen på Tech College i Aalborg. Det vil nemlig også og ikke mindst betyde et mindre frafald på erhvervsuddannelserne:

- Cirka 30 procent af de elever, vi får på grundforløb 1 på bygge og anlæg, har brug for ekstra støtte. Det er tendensen lige nu. Det betyder også, at hvis de ikke får den, er 30 procent frafaldstruede, siger han og tilføjer:

- Så det er måske på tide at give dem samme tilbud på grundforløb 1, som der var før EUD-reformen.

Når først de kom ind til os og fik et fast tilholdssted, droppede de ikke ud.

Jens Andersen har arbejdet i 18 år på stedet. Blandt andet med det, der før EUD-reformen i 2013 hed Erhvervsklar for elever på grundforløb 1, der havde brug for ekstra støtte, og hvor der var lang elastik i den tid, de måtte bruge på at opfylde målene i bekendtgørelsen. På Tech College døbte man dette tilbud om til Fokusklassen, og Jens Andersen var den, der ”bar” det i tømrerafdelingen, hvor man kørte det med dobbelt bemanding – to lærere.

Gode erfaringer med ekstra tid og støtte

De elever, der viste sig at have svært ved at deltage i et normalt grundforløb på grund af diverse udfordringer, kunne kvalificere sig til at blive optaget i Fokusklassen ved en samtale. Og erfaringerne med dette tilbud var meget gode på flere måder:

- Når først de kom ind til os og fik et fast tilholdssted, droppede de ikke ud, siger Jens Andersen, som mener, det var en investering, der rigeligt betalte sig: Den ekstra støtte og tid til grundforløbet betød dels, at de holdt ved, at de ikke havde mere brug for støtten på hovedforløbet – og at de også bestod svendeprøven. Endog med et gennemsnit, der var højere end de øvrige elevers:

- Det er da tankevækkende. Det beviser bare, at der skal meget lidt til i forhold til at give det enkelte menneske en uddannelse. Vi havde faktisk også en, der fik medalje til svendeprøve. Det er stort i Nordjylland!

Tema: Reformkommissionen

En svær erkendelse før start

Jens Andersen foreslår derfor Reformkommissionen at give den samme mulighed for den slags fleksibilitet og længere forløb i de reformer, de er i gang med:

- For i den anden ende kommer ganske almindelige håndværkere og samfundsborgere ud. Det kan godt være, at det ikke er dem, der skal opfinde nye ting, men der er også nogle, der skal kunne sætte 600 vinduer i, siger han.

Svært at indrømme fra starten

Før EUD-reformen var der mulighed for at forlænge normalforløbet på GF1 fra 20 til 60 uger i Fokusklassen. Og hvis det tog længere tid at klare målene i bekendtgørelsen, viste det sig til gengæld, at eleven blev bedre rustet – og i øvrigt var blevet et halvt år ældre i denne tid.

Der er dispensationsmuligheder i EUD-reformen nu, men der skal tages stilling til, om det er det, eleven skal tage, inden han eller hun kommer ind på skolen:

- Og det er svært for mange at indrømme over for sig selv, at de er så ”svage”, at de har brug for flere uger, før de er kommet i gang med uddannelsen, siger Jens Andersen. Han forklarer, at hvis de først er startet på GF1, har de ikke mulighed for at komme i EUD Plus.

Unge og voksnes muligheder skal forbedres

Reformkommissionen skal blandt andet se på:

  • Hvad man skal gøre ved de 20 procent af de unge under 25 år, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Statistikkerne viser, at 15 af de 20 procent faktisk begynder på mindst én uddannelse, men ikke formår at blive færdig.
  • Hvordan flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
  • Hvordan flere indvandrere kan komme i job.
  • Hvordan man kan skabe et bedre og mere overskueligt system for efter- og videreuddannelse.

- Vores store indgange kommer fra grundforløb 1 nu, og det er først der, vi begynder at opdage, hvis de har det lidt vanskeligt. Vi kan lave et program for dem, hvis de gerne vil fortsætte på skolen, men vi kan ikke forlænge forløbet.  

Lærere bedre klædt på

Fokusklassen betød, at det var dér, hvor problemet eller udfordringen på grundforløbet opstod, at en lærer kunne gribe ind eller eleven selv kunne opsøge hjælpen. På det tidspunkt kendte eleven faglærerne – og omvendt kendte lærerne elevens udfordringer og var derfor bedre klædt på til at hjælpe:

Hvis vi fanger en elev tidligt i processen, har han stadig holdningen: Jeg har valgt det her, fordi jeg gerne vil

 - Vi vidste lige præcist, hvad der trykkede eleven, og det arbejdede vi med, så deres dagligdag blev sat i mønster – eller de for eksempel fik mulighed for at arbejde på værksteder med færre elever, forklarer Jens Andersen.

En anden grund til, at han mener, det er på grundforløbet, der skal sættes ind, er, at det her kun er skolen, der er involveret – ikke mester, ikke kommunen, en kontrakt eller lignende. Elevernes udfordringer kan løses, før de kommer ud.

Fang dem før modløsheden sætter ind

Selv hvis det blot er 80 procent, man får igennem på mere fleksible måder, vil det være en kæmpe gevinst. For er de unge først droppet ud af erhvervsskolen, kommer de ikke i berøring med den igen, konstaterer Jens Andersen.

- Hvis vi fanger en elev tidligt i processen, har han stadig holdningen: Jeg har valgt det her, fordi jeg gerne vil. Når det bliver for sent, er holdningen: Jeg kan ikke det her, og så vil jeg heller ikke være her. Så du skal fange eleven for en ordentlig snak lige der, hvor han ikke har nået at få overbevisningen om, at han ikke vil eller kan. Der, hvor han bliver modløs og giver op, siger Jens Andersen:

- Og det er her, vi mangler muligheden for at holde dem i uddannelsen.

Rapporter på vej

Der er allerede kommet én ud af fire rapporter fra Reformkommissionen, og der er planlagt tre øvrige, som skal afleveres til regeringen: I april forventes en rapport om produktivitet, opkvalificering og videregående uddannelse. I september en rapport om voksne på kanten, og systemet møder borgeren, og i december en rapport om unge.

Alle forslag fra Reformkommissionen skal sigte efter social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet. Du kan læse mere om reformens arbejde på www.reformkommissionen.dk 

Del siden på: