AMU-lærer: Giv kursisterne det, de har brug for
Hans Hansen, der er faglærer på AMU-Vest i Esbjerg, har været i branchen siden 1995.
Han husker stadig de gode år, hvor han var lykkelig for at gå på arbejde. Der var højt til loftet, man havde tillid til lærerne, og dem, der havde været arbejdsløse i mange år, fik et godt og rigtigt tilbud.
Men den udvikling, som AMU-systemet har været i siden, ærgrer ham:
- Før betragtede man AMU – eller Specialarbejderskolerne, som de hed – som et arbejdsmarkedspolitisk redskab: Hvis man i samfundet manglede nogle bestemte færdigheder, kunne man sætte AMU til at fokusere mere på dem, og så kunne folk komme ud med de færdigheder, siger han.
Da Hans Hansen startede, var der forskellige gode tilbud til de mange langtidsledige, der havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Her fik de forløb, hvor de lærte forskellige håndværksmæssige og faglige elementer, at skrive en jobansøgning, fik lidt samfundslæring og mulighed for at komme på virksomhedsbesøg og i praktik.
- Og de tilbud var forrygende. Vi havde stor succes med dem. Dengang sagde man også, at det tager altså tid, fortæller Hans Hansen.
Denne tilgang med, at lang tids ledighed kan kræve lang tids genoptræning, findes næsten ikke mere. AMU er blevet moduliseret i ”helt vanvittig grad” og tilrettelagt, så kurserne er så korte og snævre som muligt, for at folk ikke skal være for længe væk fra arbejdspladsen, mener Hans Hansen.
Mød Hans Hansen
Hans Hansen er uddannet smed og fabriksarbejder og har været faglærer på AMU-Vest i Esbjerg siden 1995. Underviser i certifikat til gaffeltruck.
Ladt tilbage på perronen
Hvis man virkelig mener det alvorligt, at man gerne vil have dem, som man kalder for ”restgruppen”, med, er man nødt til at tilrettelægge tilbud, hvor der også er plads og tid til, at de mennesker kan komme og få det, de har behov for. For ellers kan det være ligegyldigt, mener Hans Hansen.
- Det ville efter min mening være oplagt at give nogle bedre tilbud til den såkaldte restgruppe i AMU-systemet. I gamle dage var det en del af vores DNA, siger han og forklarer, at de tidligere specialarbejderskoler oprindeligt blev lavet for at hjælpe arbejdsløse landarbejdere ind i industrien. Der blev investeret mange penge i at lære folk noget nyt, og det kunne godt være i form af forholdsvis langvarige forløb.
- Rigtig mange af de mennesker, der kommer på AMU i dag, er velfungerende mennesker, som har rimeligt meget drive. De vil kunne klare sig næsten ligegyldigt hvad. Men dem, der ikke kan klare sig næsten uanset hvad – de er ladt tilbage på perronen, siger han.
Unge og voksnes muligheder skal forbedres
Reformkommissionen skal blandt andet se på:
- Hvad man skal gøre ved de 20 procent af de unge under 25 år, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Statistikkerne viser, at 15 af de 20 procent faktisk begynder på mindst én uddannelse, men ikke formår at blive færdig.
- Hvordan flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
- Hvordan flere indvandrere kan komme i job.
- Hvordan man kan skabe et bedre og mere overskueligt system for efter- og videreuddannelse.
Selvvalg?
AMU-læreren ser også et stort problem i, at der generelt er lavet så mange regler for kurserne, at det sjældent er folks eget behov, der styrer. Hvis man er arbejdsløs, kan man komme på seks ugers såkaldt selvvalgt kursus. Men der er stramme rammer for, hvor meget man rent faktisk selv kan vælge: Kurserne er lagt i nogle faste pakker. Så selv om man kun har brug for to af kurserne i pakken, må man tage de andre med – og man kan i øvrigt ikke mikse pakkernes indhold med andre pakkers, selv om det er mere relevant.
Det er heller ikke så selvvalgt tidsmæssigt, at det gør noget. For hvis en kursist har brug for et svejsekursus, kan det være, at det tager 10-14 uger, men han har kun de seks uger at gøre godt med. Og mens pengene til voksen- og efteruddannelse før lå i en central pulje, som man kunne søge fra, er de nu lagt ud til de enkelte kommuner. På den måde er det ofte de kurser, som jobcentrene synes, den ledige skal have, og ikke den enkelte, der selv vælger, hvad han eller hun har brug for, mener Hans Hansen.
Hvad vil Reformkommissionen
Det kan få betydning for dit arbejde, at Reformkommissionen skal komme med forslag til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.
Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.
AMU er meget maskintungt – og dyrt
Og så er der taksterne! AMU er grundlæggende meget praktisk orienteret. Det betyder, at kurserne som regel er dyre eller ”maskintunge”, som Hans Hansen kalder det. Men det afspejles ikke i taksterne. Og pengene følger den enkelte elev, hvor det i mange tilfælde ville give mere mening, hvis pengene fulgte det enkelte kursus:
- Det koster en hel del penge at have to lastbiler, ti trucks eller en masse svejseværk stående. Og den udgift har man også, hvis der kun er to eller tre elever på holdet. Det betyder, at der ingen indtjening er for AMU-centret, siger Hans Hansen. Han tilføjer, at der selvfølgelig kan være en vis rimelighed i, at pengene skal følge eleven. Det bliver bare hurtigt sådan, at man mister helheden.
Og udover bygninger og udstyr er AMU blevet en dyr skoleform af en anden grund:
- Administrationsbyrden og dokumentationskravene er eksploderet helt vildt. Altså, jeg kan godt forstå, at der skal være god kontrol, hvis man skal udlevere medicin på et sygehus, men nogle gange tænker jeg, hvorfor der skal være så meget dokumentation i forhold til nogle, der skal lære at svejse? Hvad skal det bruges til?
Snævre og unødvendige rammer
Arbejdet som sådan er stadig ”fedt”, kollegerne er ”alletiders”, men de rammer, der bliver lagt om lærerne, opleves ”snærende, unødvendige, trælse og firkantede”, mener Hans Hansen, der derfor har disse store ønsker til et mere fleksibelt og fremtidsrettet AMU-system:
- At man fik det løsrevet fra bureaukratiet og blev mere fokuseret på at servicere de mennesker, som faktisk har brug for de uddannelser. Man skulle sætte undervisningen fri og sige, at vi har tillid til, at lærerne laver det de skal, siger han og tilføjer:
- Da jeg startede på AMU, var der eddermame højt til loftet, og jeg tror ikke, jeg før har været så jublende lykkelig for at komme på arbejde. Men den glæde har altså fortaget sig lidt med årene.
Rapporter på vej
Der er allerede kommet én ud af fire rapporter fra Reformkommissionen, og der er planlagt tre øvrige, som skal afleveres til regeringen: I april forventes en rapport om produktivitet, opkvalificering og videregående uddannelse. I september en rapport om voksne på kanten, og systemet møder borgeren, og i december en rapport om unge.
Alle forslag fra Reformkommissionen skal sigte efter social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet. Du kan læse mere om reformens arbejde på www.reformkommissionen.dk
”Der sker nok mere i praksis end i teorien for kortuddannede voksne”
OBU- og FVU-lærer: Giv de tosprogede kursister et ekstra tilbud
Ungdomsskolelærer: Find en anden måde at måle de ikkeboglige unge
