Bag om

To ens uddannelser – to forskellige mønstre

Erhvervsakademiernes uddannelser har haft ”medvind på cykelstien”, mens luften er sivet ud af dækkene på de sammenlignelige velfærdsuddannelser på professionshøjskolerne. Skyldes forskellen den måde, vi taler om uddannelserne på? Det giver rektor på Erhvervsakademiet Cphbusiness sit bud på her.

Som institutionstype er erhvervsakademierne identiske med professionshøjskolerne. De har samme lovgrundlag og tilskudssystem. Alligevel er akademierne stormet fremad i optag af studerende til en kort, videregående uddannelse, mens professionshøjskolerne bekymret vrider hænderne over mangel på unge, der vil den vej.

Hvorfor denne forskel?

- Holdningerne i samfundet og den måde, vi taler om uddannelserne på, påvirker i høj grad søgningen. Så jo mere, vi taler velfærdsuddannelserne ned, des mindre attraktive bliver de for de unge. Og når de dårlige historier bliver til almene historier i medierne, kan jeg godt forstå, at de unge ikke søger den vej, siger rektor Ole Gram-Olesen fra erhvervsakademiet Cphbusiness.

Der er en klar arbejdsdeling mellem de to sammenlignelige institutioner: Professionshøjskolerne uddanner især til de offentlige velfærdsfunktioner som lærer, sygeplejerske eller pædagog. Og erhvervsakademiernes uddannelser retter sig primært mod handel eller administration i det private erhvervsliv. Så hvad er det, der i særlig grad appellerer til de unge ved en uddannelse til det private?

Hvor mange – til hvad?

Omregnet til fuldtidsstuderende var der 3.000 studenterårsværk på cphbusiness i 2009. I dag er der 7.000 på de 37 uddannelser og med cirka 12.000 indskrevne studerende over et år.

Kvinder og mænd fordeler sig meget lige på uddannelserne.

Man kan starte på erhvervsakademiernes uddannelse, når man er 18 år og har en ungdomsuddannelse. Men gennemsnitsalderen på fuldtidsuddannelserne er 23 år. Der er mange, der bliver tiltrukket af, at uddannelserne er korte. De har måske arbejdet nogle år efter gymnasiet, er kommet i den alder, hvor de får nogle børn, og lige pludselig nærmer de sig 30 år, fortæller direktør Ole Gram-Olesen om en af grundene til, at de korte, videregående uddannelser har vist sig attraktive.

De primære uddannelser er de toårige erhvervsakademiuddannelser. Men der er også mulighed for at tage en halvandenårig bacheloroverbygning og efterfølgende søge ind på en af universiteternes kandidatoverbygninger.

For få karrieremuligheder

Det er især de gode muligheder for karriereforløb, der trækker, mener Ole Gram-Olesen. De unge kan efter endt uddannelse se frem til ofte at skifte til nye job med nye muligheder, ligesom de som regel er godt lønnet og generelt kan få en høj livsindkomst.

- Med en uddannelse som sygeplejerske, lærer eller pædagog kan de unge kigge ind i et erhverv, hvor man laver det samme hele livet. Jeg tror ikke, at man får løst problemet med søgningen, før man ser på, hvilke karrieremuligheder der er for de fag, siger han.

Ole Gram-Olesen har selv været med hele vejen i erhvervsakademiernes korte liv og set, hvordan de siden start stort set har haft vækst – bortset fra et par hak i tuden undervejs. De blev skabt, fordi det daværende Globaliseringsrådet i 2005 pegede på et uforløst potentiale i de korte videregående uddannelser på erhvervsskolerne. Og de blev derfor løftet ud af erhvervsskolerne og placeret i den nye institutionstype, som man kaldte erhvervsakademier. I dag er der otte af dem, der tilbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

I dag er det for eksempel cirka hver femte ung, der læser videre i region Hovedstaden, som går på Cphbusiness, den merkantile vej, eller KEA, som er den tekniske og designmæssige pendant.  

- Det er altså en ganske pæn del af de unge, vi har. Og nu, hvor vi har 14 år på bagen, er vi rimeligt kendt, siger Ole Gram-Olesen. 

Krudt i røven

Er det så ”kun” udsigten til karriereveje, der er forklaringen på forskellen til søgningen til lærer-, sygeplejerske- eller pædagoguddannelsen? Nej. Det skyldes også, at man med akademierne rammer ind i noget, der interesserer de unge, mener Ole Gram-Olesen.

- Dem, vi henvender os til, er nogle, der ofte har lidt krudt i røven. De vil ud at lave noget og få et godt job, siger han, men tilføjer, at det også er selve udviklingen – hvilken agenda, der hersker i samfundet.

- Og ny teknologi, grøn omstilling og bæredygtighed fylder meget i de unges interesser, ligesom mange unge gerne vil starte for sig selv og være iværksættere og innovative. Og det kan vi tilbyde at hjælpe dem med her.

Dato
Af
Foto
Illustration Julie Flansmose