Ordene har magt på uddannelsesvalg og identitet
i vil alle gerne være på det rigtige hold og træffe ”det rette” valg. Derfor påvirker det os og ofte også de uddannelsesvalg, vi træffer, når politikerne og samfundet sætter en bestemt agenda eller taler om en uddannelsesretning på en bestemt måde.
– Politikere er tilbøjelige til at sige: Vi afspejler bare, hvad befolkningen ønsker. Det er ikke en mening, vi skaber. Men det passer ikke. De skabte for eksempel vendingen ”brødløse” uddannelser om de humanistiske uddannelser. Og den vending gik igen og igen hos medier, ministre, økonomiske vismænd, formænd for Dansk Industri med flere, siger professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock.
De humanistiske universitetsuddannelser, som Christian Kock selv er en del af, fik under den tidligere Thorning-regering begrebet ”brødløse” hæftet på sig. Årsagen var, at uddannelserne skulle ”dimensioneres” efter, i hvor høj grad de førte til job eller ledighed. Men de blev kaldt brødløse, fordi graden af ledighed var lidt større end på de øvrige universitetsuddannelser.
– Det var både misvisende og samvittighedsløst. For forskellen til de andre var ikke stor, pointerer Christian Kock.
Hvordan ændrer man et image?
Anita Baun Hørdum er partner i LEAD Agency og har blandt andet arbejdet med branding af EUD-reformen. Lige nu arbejder virksomheden blandt andet med at udbrede kendskabet til handelsuddannelsen, og hvad den kan bruges til. Vi har spurgt hende, hvordan man ændrer et image – og en søgning til en uddannelse.
Det tager tid at ændre et image
Det kan være, at målet er, at flere elever skal søge ind på en EUD. Men der er en vej derhen og nogle trin undervejs. Derfor kan det være et langvarigt arbejde. Og det skal være vedholdende, for der kommer hele tiden nye i målgruppen.
Du skal ud på alle informationskanaler
Det tager lang tid at få fat på de unge, deres forældre, vejledere og lærere gennem sociale medier, på uddannelsesmesser, Skills og lignende.
Du skal give det rigtige kendskab
De unge skal først og fremmest vide, hvad uddannelsen går ud på og kan bruges til. Men det er vigtigt, at det, man fortæller, også svarer til den virkelighed, de møder, når de kommer ud på skolerne. Lærlingeoprøret har vist, at der mildt sagt er visse mangler på flere erhvervsskoler.
De positive historier skal fortælles
Det er vigtigt at ændre de negative historier, der ikke passer mere. For eksempel om mangel på lærepladser i alle brancher. Og få fortalt de historier, der måske overrasker og får nogle til at ændre opfattelsen af, hvad en EUD er.
Kendskabet til, hvor meget faglighed, der er på en EUD, skal udbredes
”Der er en helt ubeskrivelig faglig stolthed, når man taler med mange af de unge på EUD. Den skal vi få flere til at mærke og se”, siger Anita Baun Hørdum.
Vi skal vise ægte rollemodeller
Det er vigtigt at bryde med den stereotype opfattelse af, hvem der tager uddannelsen. Der skal bruges rollemodeller, man kan spejle sig i, hvor man ser det hele menneske – men de skal være ægte.
Og alt det skal ske, inden det – måske – ender med at flere søger en EUD.
Nedsætter agtelsen
Efter hans vurdering giver det en udpræget efterklang og effekt i befolkningen, når politikere og meningsdannere hæfter et begreb som for eksempel brødløse på uddannelser. Og det har konsekvenser for både selvforståelsen hos dem, det handler om, søgningen til uddannelserne, omverdenens opfattelse og dermed også den goodwill og de bevillinger, som de eller deres uddannelse opnår.
– Det er jeg sikker på også gælder for de uddannelsesområder, som I repræsenterer, siger han.
Christian Kock henviser til de konsekvenser, det har haft i ”hans verden” for blandt andet sproguddannelserne på universiteterne at blive kaldt brødløse. De er skåret ned i stort omfang og har mistet bevillinger:
– Det er områder, der er blevet ringeagtet. Og resultaterne er, at bevillingerne og søgningen er skrumpet. Det er klart, at de to ting bider sig selv i halen: Skærer man på bevillingerne, og der dermed ikke er interessant undervisning, så trækkes de studerende jo ikke derhen. Det nedsætter den generelle agtelse for de pågældende og deres fag. Og det, er jeg sikker på, skader samfundet, siger han og tilføjer:
– I det her tilfælde ved jeg da ikke, hvor smart det er, at vi nu står og mangler sprogeksperter i russisk og kinesisk.
Død over produktionssamfundet
Den udvikling får måske en klokke til at ringe hos lærere, der har været ansat i erhvervsskoleverdenen de seneste årtier? I 2001 erklærede daværende undervisningsminister Margrethe Vestager, at vi var på vej mod et videnssamfund. Målet var, at halvdelen af en ungdomsårgang fik en videregående uddannelse, og de studerende på de videregående uddannelser var ”bærere af Danmarks fremtid".
Og måske hørte de unge – eller deres forældre – efter. Før 2001 søgte 32 procent af de unge en erhvervsuddannelse. Siden har tallet ligget og skvulpet på omkring 20 procent.
Retorikken fortsatte i øvrigt med den nye konservative videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen. Hun mente, at det nationale mål var, at 25 procent af en årgang skulle være akademikere.
Et enormt svigt
Lars Kunov, der dengang var direktør for organisationen Danske Erhvervsskoler, var ikke i tvivl, da han udtalte til en artikel i KL.dk oktober 2012:
”Politikerne er i mange år lykkedes med at tale de lange, boglige uddannelser op, mens de praktiske uddannelser er blevet talt ned. Det startede vel for alvor, da Margrethe Vestager i 2001 proklamerede, at produktionssamfundet var dødt”.
I 2011 regnede Danske Erhvervsskoler, som organisationen hed dengang, ud, at regeringen siden 2003 havde forringet fællestaxameteret til de erhvervsrettede uddannelser med 32-35 procent, og kaldte det et enormt politisk svigt.
Stereotyperne
Omtalen af erhvervsuddannelserne ændrede sig dog så småt i samfundet, da det i 10’erne gik op for alle, at vi også skal være et produktionssamfund. Flere unge skulle tage en erhvervsuddannelse. Den skulle igen være prestigefyldt og derfor ikke være for alle. Der kom karakterkrav og en kombineret erhvervs- og gymnasieuddannelse i form af EUX’en.
Anita Baun Hørdum, som er partner i LEAD Agency, var med i arbejdet med branding af den nye EUD:
– Vi satte fokus på de mange muligheder, man har med en EUD. På den måde ville vi forhåbentlig få skabt nogle andre fortællinger og billeder af, hvad en erhvervsuddannelse er og kan bruges til, siger hun og forklarer, at det er et område, ”hvor vi alle sammen har enormt mange stereotype opfattelser af uddannelsen”:
– Og det er noget af det, de stadig lider under.
Vi har ikke fået det talt op
Anita Baun Hørdum peger ligesom Lars Kunov på, at vi i mange år kun hyldede det boglige og akademiske. Det var det, der var vigtigt at kunne og være dygtig til.
– Gymnasiet er blevet det ’sikre valg’, hvor du ikke lukker muligheder. Og det er kommet til at stå i modsætning til EUD. Vi har ikke haft fokus på at få talt den del op, siger hun.
Men det handler også om måden, man taler om uddannelser på. At en EUD er for dem, der ikke kan komme i gymnasiet:
– Og hvis en EUD bliver betragtet som opsamlingssted for dem, der ikke kunne komme i gymnasiet, betyder det selvfølgelig, at man ikke har lyst til at sende sit barn derhen.
Tager tid at ændre et image
Det, man fortæller om uddannelse, skal dog svare til virkeligheden. For hvis man sender potentielle elever fra folkeskolen ud i brobygning, skal den virkelighed, de møder, være attraktiv. Noget, som Lærlingeoprøret med Anita Baun Hørdums ord har sat fokus på, at den ikke altid er.
– Tingene skal følges ad. Det dur ikke, hvis du kommer ud på en erhvervsskole, hvor værktøjet er nedslidt, eller hvor toiletterne er ulækre. Der er en masse ting, der måske ikke er på det niveau, det skal være, på erhvervsskolerne, siger hun, men peger omvendt på, at nogle af fortællingerne ikke passer mere:
– Derfor er det meget vigtigt, at man også fortæller de nye historier. For eksempel om, at EUX kan noget andet. Den uddannelse satte jo erhvervsuddannelserne ind i et andet lys og tiltalte måske en anden målgruppe, understreger hun.
Der var lagt mange kræfter i at sælge den nye EUD og EUX til de unge. Men der er stadig alt for lidt søgning. Hvad er det, det ikke er lykkedes at fortælle?
– At forny et image er ikke noget, du kan ændre fra den ene dag til den anden. Det tager tid, og det er manges opfattelse, du skal ændre: folkeskolelæreres, vejlederes, forældres og de unges egen – og hele det omgivende samfunds. Det er et langt, sejt, kontinuerligt træk og kræver mange indsatser. Og det synes jeg ikke, at politikerne har taget alvorligt nok, siger hun.
Medvind på cykelstien
De relativt nye erhvervsakademier ser ikke ud til at have behøvet et langt sejt træk for at være attraktive. Det er en af de uddannelser, som har haft næsten konstant ”medvind på cykelstierne”, som rektor Ole Gram-Olesen fra Erhvervsakademiet Cphbusiness udtrykker det.
Han tror, at uddannelsernes succes i høj grad skyldes, at de er forankret i praksis:
– Det rammer ind i noget, som nogle unge gerne vil. De unge, vi henvender os til, er nogle, der ofte har lidt krudt i røven. De læser ikke for at læse – de vil ud at lave noget og få et godt job. Mange starter for sig selv, og det kan de få en del hjælp fra os til.
Men hvorfor er det selve business-delen, de unge i dag søger?
– Det er i høj grad holdningerne i samfundet og den måde, vi taler om uddannelserne på, der påvirker søgningen til dem. Og det er jo den agenda, der hersker i samfundet lige nu. Mange unge vil for eksempel gerne starte for sig selv og være iværksættere og innovative, forklarer Ole Gram-Olesen.
Han tilføjer, at det skal med på positivlisten, at det er uddannelser, hvor der er gode muligheder for job og en stor sikkerhed for en høj livsindkomst – ligesom der ikke mindst er karrieremuligheder livet igennem.
Retorikprofessor Christian Kock er enig i, at det betyder noget med løn- og ansættelsesvilkår for søgningen til en uddannelse. Men det handler også om så meget andet, som samfundet og politikerne kan tale op.
– Man kan tale om tilfredsstillelsen og værdien af selve det at udføre arbejdet og kunne det – og at det er meningsfuldt for én.
– Det er meget det, der trækker unge mennesker – den oplevede værdi, de forventer i deres liv ved at kunne og gøre de ting, siger Christian Kock.
