De unge vil ikke have et negativt stempel
De unge deltagere i projektet ”Unge med kant” har meget at byde på. De ved det bare ikke altid selv.
Og det gør omverdenen heller ikke. De bliver ofte placeret i bokse som ”restgruppen”, ”unge på kanten” og lignende.
– Når vi kalder vores projekt for Unge med kant, er det dels for de unges egen selvforståelses skyld, dels for omverdenens. Vi vil gerne sende det signal, at de er mere end de problemer, de har med sig, siger Regina Lamscheck-Nielsen, som er projektleder.
Projektet, der i dag – den 12. december – samler projektledere og -medarbejdere for at evaluere resultater og erfaringer samt skitsere det videre arbejde, er støttet af EU-Socialfondsmidler. 650 unge i hovedstaden har været med. Alle er kommet med forskellige komplekse problemstillinger og typisk med en portefølje af flere tunge ting med i bagagen, forklarer Regina Lamscheck-Nielsen og nævner blandt andet hjemløshed, kriminalitet, misbrug eller angst i en grad, så de ikke fungerer socialt.
Et gennemgående træk er dog, at de har dårlige erfaringer med skolesystemet. Og når de har påbegyndt noget, falder de ofte fra.
– De er ikke vedholdende i hverken økonomi, uddannelse eller relationer. De er på kanten og hele tiden ved at falde ud over – og nogle af dem har været på den anden side en del gange, siger hun.
De har et andet potentiale
Alt det betyder dog, at de unge også har en styrke, et potentiale og nogle erfaringer med sig, som de på sigt kan trække på. De har dog brug for hjælp til at få øje på det og få det transformeret til dagens ”normsamfund”, som Regina Lamscheck-Nielsen kalder det. Og det er det, projektet hjælper dem med.
– Mange af de unge har for eksempel en særlig empati på grund af deres baggrund. Mange kan noget fagligt, selv om de er faldet fra en uddannelse tre gange. Og mange har noget med sig fra den anden side af loven. De har et udsyn i samfundets lag, som jeg overhovedet ikke selv kunne drømme om at få. Og nogle har en livsvisdom med sig, som kan overraske.
Det særlige ved projektet er, at det går på tværs af sektorer og professioner. Hvad enten det gælder misbrugs-, frafalds- eller familiemæssige forhold – eller det hele på samme tid – skal den unge hjælpes mest gelinde igennem, og det sker bedst i samarbejde mellem alle instanser og kompetencer. Den unge bliver først sluppet, når han eller hun er havnet der, hvor vedkommende skal være. Det kan være i uddannelse eller job, men det skal være ”bæredygtigt”. Det vil sige, at den unge videre kan klare sig selv.
De har et andet potentiale
Alt det betyder dog, at de unge også har en styrke, et potentiale og nogle erfaringer med sig, som de på sigt kan trække på. De har dog brug for hjælp til at få øje på det og få det transformeret til dagens ”normsamfund”, som Regina Lamscheck-Nielsen kalder det. Og det er det, projektet hjælper dem med.
– Mange af de unge har for eksempel en særlig empati på grund af deres baggrund. Mange kan noget fagligt, selv om de er faldet fra en uddannelse tre gange. Og mange har noget med sig fra den anden side af loven. De har et udsyn i samfundets lag, som jeg overhovedet ikke selv kunne drømme om at få. Og nogle har en livsvisdom med sig, som kan overraske.
Det særlige ved projektet er, at det går på tværs af sektorer og professioner. Hvad enten det gælder misbrugs-, frafalds- eller familiemæssige forhold – eller det hele på samme tid – skal den unge hjælpes mest gelinde igennem, og det sker bedst i samarbejde mellem alle instanser og kompetencer. Den unge bliver først sluppet, når han eller hun er havnet der, hvor vedkommende skal være. Det kan være i uddannelse eller job, men det skal være ”bæredygtigt”. Det vil sige, at den unge videre kan klare sig selv.
Jeg har kant
Det betyder noget, hvordan vi stempler denne gruppe af unge. Det fik Regina Lamscheck-Nielsen et eksempel på ved en konference på FGU-skolen AFUK i maj. Her var også nogle FGU-elever til stede. Og da de hørte, at der skulle være konferencen Unge med kant, gik de i aktion og fik lyst til at arbejde med det udtryk:
– De fremstillede plakater, hvor de tegnede sig selv som unge med kant – bogstaveligt talt kantede – og begyndte at sige om sig selv: ”Jeg har kant, jeg har noget, som måske er skævt, men som kan fremstå stærkt”.
Hvem er det, der har behov for at sætte stempler på de unge?
– Det ved jeg ikke. Og måske er unge på kanten i virkeligheden et pænere udtryk end restgruppen. Men problemerne er der jo. Der er 50.000 unge, som ikke kommer videre, og som er i fare for at lande i varig offentlig forsørgelse og skal slås med sociale eller helbredsmæssige problemer resten af livet. Det er et problem, siger Regina Lamscheck-Nielsen.
Hun mener, at det er udtryk, som opstår et sted, og som efterhånden bliver institutionaliseret. For udtrykket unge på kanten bliver brugt i både forskningen, i fonde og i ministerier.
– Men det resulterer nemt i en slags polarisering og et ”dem og os”, mener hun.
Regina Lamscheck-Nielsen mødte for nylig en kvinde, som hun fortalte om projektet. Og kvinden sagde, at sådan nogle unge mødte man da ellers aldrig.
– Og jeg tænker, at ”jo, du gør. Du møder dem hele tiden, for de er jo ikke låst inde i institutioner… Og måske er der også nogen af os, der kunne havne i samme situation”.
Om unge med kant
Projektet Unge med kant er i slutfasen og ser ud til faktisk at have ”overperformet” i forhold til at nå sine mål. Men, som projektleder Regina Lamscheck-Nielsen understreger, er det mere en ”kapacitetsopbygning” af alle de involverede institutioner end et projekt:
– Vi er ved at indsamle erfaringer med, hvordan de enkelte kommuner og skoler forankrer og integrerer deres tiltag efter projektet. Så det fortsætter – selv om projektet slutter i december, siger hun.
- Projektet gennemføres i region Syddanmark og Hovedstaden og støttes med blandt andet EU-midler, med ni kommuner, to erhvervsskoler og to FGU-skoler som partnerorganisationer. Reelt samarbejdes lokalt med langt flere organisationer, heriblandt erhvervsskoler og civilsektoren.
- Lige nu er knap 650 unge i alderen 15-29 i Region Hovedstaden i gang med et individuelt forløb, der skal hjælpe dem til varig selvforsørgelse. 50 procent af dem forventes at være begyndt på en erhvervsuddannelse, og 70 procent forventes at være blevet uddannelsesparate.
- I de ni kommuner, der er med i projektet, har den Kommunale Ungeindsats et kædeansvar i forhold til den unge. Blandt andet skal de sikre et samarbejde og en kombineret indsats på tværs af sektorer og professioner. Det vil sige, at der hele tiden er nogen, der har hånd om den unge.
