Underviser på Business College Syd–Mommark
Peter Lenarth Landergren er 54 år. Har undervist i knapt fire år på Business College Syd–Mommark. Hans primære undervisning er på hovedforløb inden for handel og detail med speciale i trælast, byggematerialer og værktøj. Peter Lenarth Landergren har arbejdet i cirka 30 år med salg af byggematerialer i både forhandler- og producentledet – undervejs suppleret med en kort byggeteknisk uddannelse.
Profilinterview: Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
De merkantile uddannelser er forudsætningen for, at bæredygtigheden kommer ud at leve i butikkerne, virksomhederne og samfundet. Derfor undrer det underviser Peter Lenarth Landergren fra Business College Syd-Mommark dybt, at de ser ud til at blive overset i politiske udspil.
Peter Bjerke/Business College Syd
27. september 2021
De merkantile uddannelser spiller en meget væsentlig rolle i hele omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Det er de uddannede herfra, der skal råde og vejlede om bæredygtige valg til private forbrugere, håndværk, industrien og landbruget, ligesom man inden for indkøb og logistik skal vide om bæredygtig transport af produkterne.
- Jeg har faktisk svært ved at slå ned på et eneste område, hvor bæredygtighed ikke er relevant i de merkantile uddannelser, siger Peter Lenarth Landergren, der er tillidsrepræsentant og underviser på Business College Syd.
Han er derfor uforstående over for, at man politisk og journalistisk kun tænker på de tekniske uddannelser, når man taler om bæredygtige erhvervsuddannelser. De merkantile uddannelser – der er forudsætningen for, at bæredygtigheden kommer ud at leve – udgør nemlig tæt på en femtedel af alle uddannelsesaftalerne på erhvervsuddannelserne.
Tre områder, hvor de merkantile uddannelser ifølge Peter Lenarth Landergren kan bidrage
- Detailhandlen er derude, hvor man har kontakt til den private slutbruger. Det er der, hvor forbrugeren køber varerne og søger råd og vejledning i forhold til, hvilke varer man skal vælge, hvis man gerne vil træffe det bæredygtige valg – uanset om det er biler eller bleer.
- På handelsuddannelserne uddannes elever til at handle med andre virksomheder og formidle produkter. Det er dem, der skal råde andre virksomheder i de produkter, de skal købe – hvad enten det er råvarer eller hjælpestoffer. Inden for indkøbs- og logistikspecialet uddannes eleverne til at købe produkter ind og sørge for transporten af produkterne. Det betyder, at de skal have en stor forståelse for, hvordan man gør det på den bæredygtige måde.
- Kontorspecialerne uddanner elever inden for økonomi og kontorhold, som er dem der blandt andet skal holde styr på alle de systemer, der ligger bag certificering og kontrol med de bæredygtige produkter og løsninger.
- Hele den måde, vi har organiseret os på i Danmark, hvor detail- og handelsvirksomheder fylder meget med en værdieffektiv måde at distribuere varer på, er jo enormt vigtig i forhold til vores samfund. Derfor er det mig ubegribeligt, at man ikke også tænker den del af uddannelsessystemet ind, når man nu taler om bæredygtighed på erhvervsuddannelserne generelt, siger Peter Lenarth Landergren.
Giv en klimaskole et merkantilt fokus
Det, der har slået hovedet på sømmet for ham, er, at ingen – heller ikke regeringen – nævner de merkantile uddannelser i forbindelse med forslaget om tre klima-erhvervsskoler. Peter Lenarth Landergren er samtidig enig med Uddannelsesforbundets formand i, at det ikke er en god idé, at tre skoler får monopol på bæredygtighed. Det skal tværtimod ud at leve på alle niveauer i uddannelsessystemet – også det merkantile område. Og derfor vil det være oplagt at bygge videre på videncentertanken, og at mindst en af de tre skoler er forankret i den merkantile del af uddannelsessystemet, mener han.
Der er penge i det
De unge mennesker, Peter Lenarth Landergren underviser på primært hovedforløb inden for trælast og byggematerialer, tager bæredygtigheden seriøst og kan påvirke salget, siger han og forklarer, hvordan han selv forsøger – også helt lavpraktisk – at få det ind i sin undervisning.
- Når vi taler om købsadfærd hos kunderne, er det meget logisk ikke kun at tale mode. For nogle kunder er bæredygtigheden vigtig. Derfor skal eleverne også skal have fokus på, at de kunder vil efterspørge bæredygtige valg, siger han og fortsætter:
- Jeg plejer at sige, at der er penge i det bæredygtige valg. Der er kunder derude, som er villige til at betale merpris for at få den rigtige vare. Så i forhold til det at være købmand, er det her en mulighed for at hente en højere fortjeneste på den vare, man sælger.
Peter Lenarth Landergren inddrager også FN’s verdensmål i sin undervisning. Og når hans elever begynder at arbejde med dem, kan de se, at der er mange steder, hvor verdensmålene med nogle simple greb kan bidrage til bæredygtighed.
- Så det er et spørgsmål om at få pillet målene ned til noget, eleverne kan forholde sig til i forhold til deres egen hverdag. Noget, de har en praktisk viden og erfaring om, og så passer jeg på, at det ikke bliver for højtravende, siger han.
For eksempel kan man i en simpel virksomhedsøkonomiopgave i stedet for at tale om dækningsbidrag på to forskellige produktvarianter tale om dækningsbidrag på den bæredygtige og den konventionelle variant.
- Så man kan gå helt ned på det lavpraktiske niveau og få det italesat som en mere naturlig ting, forklarer Peter Lenarth Landergren.
Elever som forandringsagenter
For ham er der ingen tvivl om, at i den undervisning, de laver på Business College Syd, præsenterer man eleverne for nye teknologier, nye trends, modeller og teorier, som virksomhederne ikke altid er bekendte med. Eleverne er derfor langt hen ad vejen forandringsagenter. Et eksempel er de sociale medier: Da man begyndte at arbejde med dem i blandt andet markedsføring, var det ofte de unge, der havde erfaringen. Og de gik hjem og løftede opgaven på virksomheden.
- Det var de unge, som bar det ind. Så uanset om vi italesætter det eller ej, vil de elever, vi uddanner, blive forandringsagenter, mener han.
Kun ildsjælene underviser i en grøn og stabil fremtid
Den politiske vision fra FN’s verdensmål om at skabe en bæredygtig verden, hvor klimaet og kampen mod ulighed står højt, har endnu ikke for alvor forplantet sig i uddannelserne i Danmark. Derfor er der behov for reel politisk prioritering, hvis undervisningen af børn, unge og voksne skal medvirke til at indfri de 17 verdensmål.
Hent hjælp til bæredygtig pædagogik
Det er forskellige organisationer, der kan hjælpe med at gøre uddannelsesinstitutioner mere bæredygtige.
Bæredygtig undervisning: ”Verdensmål 4 er simpelthen skrevet til VUC”
HF & VUC Fyn er som det eneste VUC certificeret som CHORA 2030-skole, men flere er på vej. Rektor Stig Holmelund Jarbøl fortæller her, hvorfor det giver mening.
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Det giver i alle henseender mening at have bæredygtighed som del af undervisningen – både i forhold til dannelse, fagprofessionalisme og konkurrenceevne, mener Mikkel Roskjær Andersen, der er snedkerfaglærer og digital konsulent på erhvervsskolen NEXT.
Bæredygtighed på Daghøjskole-skemaet: ”Det skal være helt dagligdags enkelt”
Det er vigtigt at få FN’s verdensmål ned på et plan, hvor deltagerne kan være med og føle, at de kan gøre noget, siger underviser Else Præst, der har haft stor succes med flere bæredygtighedsprojekter på Aarhus Daghøjskole – Kompetencehuset i Aarhus.
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
Margit Ingtoft fra VUC Lyngby har selv taget initiativ til at tage emnet bæredygtighed op i sin undervisning, fordi hun brænder for det. Hun finder selv materiale til at få emnet ned på jorden, men efterlyser godt undervisningsmateriale fra forlagene.
Bæredygtighed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”
Martin Monsrud Düring, naturfagslærer på FGU Sydøstjylland, ville ønske, at der kom et krav oppefra om, at man skulle undervise i bæredygtig udvikling på FGU. Det bliver for tilfældigt, når det er den enkelte lærer, der selv skal tage initiativ til det, mener han.
Bæredygtighed på Ungdomsskole-skemaet: ”Når vi taler mad, kommer de op på barrikaderne”
Det er naturligt for Søren Varbæk Martinsen, der er uddannet biolog, at undervise Dagklassen på Albertslund Ungdomscenter i bæredygtighed og vandmiljø. Men det kan være op ad bakke at fange elevernes interesse i de 7., 8. og 9. klasser, han underviser – og at finde godt undervisningsmateriale.
Forbund: Gør bæredygtighed obligatorisk i alle uddannelser
Både af faglige og dannelsesmæssige grunde bør elever og kursister lære om bæredygtig udvikling på uddannelserne. Det kan blive en ny mulighed for at tiltrække nye elevtyper til for eksempel erhvervsuddannelserne, men er også afgørende nødvendigt i forhold til alle andre uddannelser, mener Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
- Nogle af de CSR-ansvarlige i de virksomheder der har elever på Business College Syd har også set muligheden i at satse på eleverne omkring bæredygtighed. Vi har et super samarbejde med virksomhederne, som også byder ind i undervisningen med deres viden fra hverdagen ude i virksomhederne, uddyber Peter Lenarth Landergren.
De skal i løsningsmode
Peter Lenarth Landergren skal i gang med den afsluttende pædagogiske diplomuddannelse, hvor han vil beskæftige sig med, hvordan man som underviser kan tale udfordringer med klima og bæredygtighed, uden at tale angsten op i eleverne.
- Det er vigtigt at få dem talt i løsningsmode i stedet. Vi andre, der gik i folkeskolen og gymnasiet i 80’erne, hvor den kolde krig var meget kold, havde også svært ved at håndtere frygten – det virkede så uoverskueligt. Nu er vi i en situation, hvor vi som individer kan gøre noget, og hvor det ikke kun er op til to præsidenter at afgøre, hvad der skal ske. Derfor er det vigtigt at få skabt en undervisningsramme, der gør, at de kan se, at selv med små skridt kan man bidrage. Og også fordi de skal få det her til at leve i virksomhederne senere, opfordrer Peter Lenarth Landergren.
