Solid danskuddannelse er en knaldgod forretning
Årslønnen blev højere. Flere gennemførte en uddannelse. Jobmulighederne blev flere. De begyndte at få job, hvor kommunikation på dansk var en vigtig del af jobbet.
Det er nogle af hovedresultaterne i et studie, der tager udgangspunkt i de flygtninge, der fik ophold i Danmark, lige efter at integrationsloven blev indført i januar 1999. Studiet viser også, at der var færre af deres sønner, der begik kriminalitet, når både mor og far havde gennemført en danskuddannelse med flere timer, end de tidligere ville have fået tilbudt.
Studiet er baseret på en række registerdata om flygtningene og deres liv i Danmark gennem 18 år. Det indeholder blandt andet en cost-benefit-analyse af, hvad de flere undervisningstimer i dansk som andetsprog, som flygtningene kunne få med integrationsloven, har betydet for både den enkelte og samfundets økonomi.
Kort om studiet ”Language Training and Refugees Intergration”
- Studiet undersøger, hvad integrationsloven fra 1999 har betydet for de første flygtninge og deres familiers muligheder for klare sig i Danmark rent samfundsøkonomisk.
- Konklusionen er, at lovens mulighed for at forbedre det danske sprog har haft en stor effekt i forhold til at forbedre flygtninges økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet. Studiet har – som det er kendt fra medicinske studier – en kontrolgruppe, der bestod af personer, som fik flygtningestatus i månederne op til, at integrationsloven trådte i kraft.
- Ved at sammenholde de to grupper, som kom til Danmark omkring reformen fra samme dele af verden, kan forskerne se, om integrationsloven har haft en effekt. Her kom det frem, at den årlige indtægt i gennemsnit har været 16.500 kroner – målt i 2000-priser – højere for de flygtninge, som fik mere danskundervisning end kontrolgruppen. Lige som studiet viser, at fem procent flere kom i uddannelse.
- Data til studiet er hentet fra Danmarks Statistiks forskerordning. Det er forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra ROCKWOOL Fonden, seniorforsker Iben Bolvig fra VIVE, adjunkt Mette Foged og ph.d. Linea Hasager fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der har bidraget til projektet sammen med økonomiprofessor Giovanni Peri fra Davis, University of California.
- Investeringen blev hurtigt tjent ind, og det begyndte for alvor at rykke for flygtningene økonomisk, seks til syv år efter de var begyndt på danskuddannelsen, og derefter ligger de på et permanent højere niveau, forklarer adjunkt Mette Foged fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om de beregninger i studiet, der blandt andet viser værdiskabelsen af øget danskundervisning.
Hun er en af fem forskere fra ROCKWOOL Fonden, VIVE, Københavns Universitet og Davis, University of California, der står bag undersøgelsen. Den tager udgangspunkt i de såkaldte integrations-kursister, som har flygtningestatus i Danmark.
Bedre dansk rykker mere end forringet ydelse
Integrationsloven fra 1999 har dannet grundlag for de danskuddannelser, der udbydes i dag. Loven betød en forhøjelse i antallet af undervisningstimer i danskuddannelserne fra 1.370 til 1.800. Samtidig fik flygtningene nu tre år til at gennemføre de seks moduler, som danskuddannelserne i dansk som andetsprog er bygget op om. Tidligere havde de haft halvandet år til at nå i mål med den danskundervisning, som flygtninge har pligt til at gennemføre.
Netop den øgede mulighed for danskundervisning er den afgørende faktor for, at flygtningene klarede sig bedre på arbejdsmarkedet, end dem der fik færre timer i slutningen af 1998, konkluderer Mette Foged og de øvrige forskere. Den samme effekt så de ikke på andre tiltag – såsom at sprede flygtningene væk fra de store byer eller af en lavere offentlige ydelse end kontanthjælp, som også var en del af integrationsloven.
- Vores materiale peger på, at det er den ekstra danskundervisning, der giver flygtninge bedre muligheder på arbejdsmarkedet – faktisk en signifikant stigning. Vi kan ikke se en årsagssammenhæng mellem antallet af flygtninge i job og så den lave velfærdsydelse. Og det kan vi heller ikke i forhold til boligplaceringen af flygtningene rundt i kommunerne og væk fra de store byer, siger Mette Foged.
Den lavere velfærdsydelse, som var en forløber for den nuværende integrationsydelse, blev kun udbetalt i 13 måneder, inden den blev kendt ulovlig. Når forskerne kiggede i statistikkerne og sammenlignede de 13 måneder med den efterfølgende periode, hvor flygtningene igen fik den samme ydelse som danskerne, var antallet i job stort set det samme. Til gengæld steg antallet af både mandlige og kvindelige flygtninge, der blev taget for butikstyveri i den periode, hvor ydelsen var lavere.
Integrationsloven betød flere dansktimer
- Formålet med integrationsloven fra 1999 var at give nytilkomne udlændinge mulighed for at udnytte deres ressourcer og evner. Samtidig sigter loven efter, at udlændinge skal blive selvforsørgende og have mulighed for at deltage i og bidrage til det danske samfund.
- Loven betød også, at ansvaret for at give flygtninge danskundervisning flyttede fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne. Samtidig blev timeantallet, som man kunne få i danskuddannelserne forhøjet med 30 procent. Heraf skulle 20 timer være øremærket til borgerrettet undervisning om blandt andet danske værdier.
- Nytilkomne flygtninge blev spredt til alle landets kommuner, og de skulle kunne tilbydes danskuddannelse på tre forskellige niveauer, hvor kursisterne blev fordelt efter, hvor meget uddannelse de havde have med i bagagen.
Kortuddannede og unge rykkede sig mest
En stor del af gruppen af flygtninge, der bliver målt på i studiet, kom oprindeligt fra Irak og Afghanistan, hvor flere typer af arabisk er de mest udbredte tale- og skriftsprog. Derfor var der en del, der ikke kendte til det latinske alfabet, før de kom til Danmark. Studiet viser, at netop den gruppe har fået mest ud den ekstra danskundervisning, når der fokuseres på økonomien både for den enkelte og samfundet.
Også de yngste voksne rykkede sig i statistikkerne. Især de 18-25-årige, hvor flere af dem gennemførte en uddannelse end i kontrolgruppen, der fik færre dansktimer. De afledte effekter var ud over en højere løn også, at jobbet blev mere kompliceret og er blandt de kategorier af jobs, hvor der i dag er mangel på kvalificerede medarbejdere.
- Hvis du skal gå og feje, behøver du ikke nødvendigvis at skulle kunne tale godt dansk. Men det skal du, når du får et job som sosu-assistent. Den øgede danskundervisning har ikke blot gjort flygtningene i stand til at gennemføre en uddannelse, men de kan også have job, hvor kommunikation er en vigtig del af jobbet, siger Mette Foged.
En stor del af gruppen af flygtninge har netop uddannet sig inden for sosu-uddannelserne. Studiet peger på tre job-kategorier, som de især har uddannet sig inden for efter at have fået mere danskundervisning. Det er netop området med personlig pleje og omsorg, salgs- og servicefag samt maskinbetjening og montering – altså typiske job der kræver en faglært uddannelse.
Kvaliteten er afgørende
Timeantallet på de forskellige moduler på danskuddannelserne bliver i disse år beskåret på en række sprogcentre. Det oplever de medlemmer af Uddannelsesforbundet, som arbejder på både de kommunale og de private sprogcentre, som nogle kommuner har udliciteret sprogundervisning til.
- Det kan være lidt af en black box, hvilken betydning færre timer kommer til at få for de flygtninge, som i disse år gennemgår danskuddannelserne. For det handler om den samlede kvalitet af undervisningen. Altså både timeantal, kvalifikationerne hos lærerne og andre parametre, der kan spille ind i forhold til, om flygtninge rykker sig, siger Mette Foged.
Mette Foged, der netop forsker i effekter, har dog svært ved at tro på, at der kan komme et særligt stort sprogligt løft ud af de to-tre timers danskundervisning, som der er lagt op til i forslaget om nyttejob, som regeringen vil oprette. Disse job skal aktivere kontakthjælpsmodtagere af ikke-vestlig herkomst i op til 37 timer om ugen – og altså med to-tre timers undervisning.
Gå mere i dybden
- Dyk ned i ”Language Training and Refugees’ Integration”, som danner baggrund for denne artikel, hvor netop Mette Foged og flere andre forskere har bidraget.
- Dyk også ned i ”Nordic integration and settlement policies for refugees”, som sammenligner flygtninges muligheder på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige.
- Læs også ”En supertanker ændrer kurs”, der er en analyse af beskæftigelsen blandt personer med en ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked fra 1996 til 2016.
Job eller undervisning?
I Danmark og for eksempel i Holland har der de seneste år været fokus på at få flygtninge og indvandrere i job på bekostning af sprogundervisningen. Kongstanken har været, at et job vil sikre en bedre integration og gøre udlændinge selvforsørgende. Men forskningen viser, at der ikke er fundet forskningsmæssigt belæg for, at der for alvor er hold i denne tankegang.
Samtidig er andre lande som Tyskland, Frankrig og Norge gået i den anden retning og har styrket sprogundervisningen til nyankomne. Tal fra Norge viser, at flygtningene er længere tid om at komme ud på arbejdsmarkedet, fordi de skal have sprogundervisning.
Studiet fra Danmark viser endvidere, at selv om der var ekstra udgifter for både kommunerne og staten ved at forhøje antallet af timer i danskuddannelserne for flytningen, var investeringen tjent ind allerede efter fem år, viser studiet. Over tid er udgifterne til yderlige uddannelse i Danmark også blevet tjent ind. Simpelthen fordi flere kom i job, og lønnen også blev højere, i takt med at flere flygtninge tog sig en formel uddannelse. Det har haft en afsmittende effekt på antallet af skattekroner, som flygtningene skal betale.
Set i et langsigtet økonomisk perspektiv konkluderer forskerne derfor, at det kan betale sig at investere i en solid danskundervisning.
