FGU-vejledernes kompetencer kan udnyttes bedre, end de bliver i dag
Vejlederne har fået en ny rolle og nye opgaver på FGU i forhold til det, man kendte fra for eksempel produktionsskolerne og VUC’erne. Vejledningen er gået fra at foregå på et kontor med en elev ad gangen til at være en fælles opgave for alle medarbejderne. Men selv om den nye tilgang har en række fordele, kan det også betyde, at vejlederne bliver mindre synlige på FGU.
Det konkluderer Marianne Tolstrup og Trine Lippert, der begge er lektorer ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, i en undersøgelse af området.
Da man åbnede dørene for FGU’en tilbage i august 2019, var et af målene at rydde op i junglen af forberedende tilbud til de unge, som ikke går den lige vej efter grundskolen. Der skulle være en rød tråd gennem hele uddannelsen, så de unge ikke skal forklare sig forfra, hver gang de møder en ny voksen. Her er der potentiale for, at vejlederne kan være en gennemgående og koordinerende voksen.
FGU er samtidig ikke altid et aktivt tilvalg for en del af de unge, som kan blive visiteret til uddannelsen af kommunerne. Ligesom det også for de unge, som selv vælger at begynde på FGU, er ét trin på deres uddannelsesrejse. Og også her er der potentiale for, at vejlederne kan spille en særlig rolle – nemlig ved at hjælpe eleverne med og guide eleverne mod at komme ind på en ordinær ungdomsuddannelse eller i job.
Udnytter ikke ressourcerne
På trods af mulighederne for vejledning af de unge på FGU er der imidlertid ikke noget krav om, at FGU’erne har deciderede vejledere ansat. Vejledningen på FGU’erne er nemlig tænkt som en fælles opgave for alle institutionernes ansatte.
Alligevel har de fleste institutioner rent faktisk ansat vejledere. Men de færreste får fuldt udbytte af dem, mener Marianne Tolstrup og Trine Lippert. De har været ude på en stor og en mindre FGU-institution på Fyn for at observere, hvordan vejledningen i praksis foregår på FGU’erne.
- FGU’erne kan udnytte de ressourcer, de har i deres vejledere, langt bedre. For de har virkelig noget guld, de ikke bruger, pointerer Trine Lippert.
Ifølge de to lektorer er den traditionelle opfattelse af vejledere under opløsning i hele uddannelsessystemet. Vejlederen er gået fra at anses for at være en medarbejder, der sidder på et kontor, hvor eleverne kommer ind en efter en i meget intense forløb, til at være facilitator af karrielæring: Eleverne skal ikke bare vælge et fag, men også lære at kunne træffe de rigtige valg resten af livet, fordi karriere er noget, man udvikler hele livet igennem.
Udnytter ikke ressourcerne
På trods af mulighederne for vejledning af de unge på FGU er der imidlertid ikke noget krav om, at FGU’erne har deciderede vejledere ansat. Vejledningen på FGU’erne er nemlig tænkt som en fælles opgave for alle institutionernes ansatte.
Alligevel har de fleste institutioner rent faktisk ansat vejledere. Men de færreste får fuldt udbytte af dem, mener Marianne Tolstrup og Trine Lippert. De har været ude på en stor og en mindre FGU-institution på Fyn for at observere, hvordan vejledningen i praksis foregår på FGU’erne.
- FGU’erne kan udnytte de ressourcer, de har i deres vejledere, langt bedre. For de har virkelig noget guld, de ikke bruger, pointerer Trine Lippert.
Ifølge de to lektorer er den traditionelle opfattelse af vejledere under opløsning i hele uddannelsessystemet. Vejlederen er gået fra at anses for at være en medarbejder, der sidder på et kontor, hvor eleverne kommer ind en efter en i meget intense forløb, til at være facilitator af karrielæring: Eleverne skal ikke bare vælge et fag, men også lære at kunne træffe de rigtige valg resten af livet, fordi karriere er noget, man udvikler hele livet igennem.
Fire gode råd til bedre vejledning
- Ledelserne skal sætte rammerne for vejledernes arbejde
- Vejlederne bør ikke bare sidde på et kontor, men udføre vejledning i fællesskaber og integreret vejledning
- Vejlederne skal have fokus på elevernes samlede karriere- og lærings-forløb
Vejlederne skal bruges som koordinatorer – både internet mellem ledelsen og medarbejderne samt mellem medarbejderne og eksternt med for eksempel kommunerne.
For FGU-eleverne betyder det, at hele deres uddannelsesforløb er ét langt karriere-læringsforløb. Og det betyder videre, at ansvaret for vejledningen af dem ligger hos alle ansatte, blandt andre kontaktlærerne og faglærerne.
- Men tømrer-læreren tænker jo i sit eget fag. Derfor er FGU’erne nødt til at have nogle vejledere, som tænker mere overordnet. Det kan godt være, at en elev er meget glad for at stå i køkkenet, men der er brug for nogen, som ser eleverne i et bredere perspektiv, understreger Trine Lippert.
Fra kontornusser til koordinatorer
Det var ikke tanken med FGU’en, at der slet ikke skal foregå vejledning af eleverne. Den skal bare foregå på en mere tidssvarende måde.
- Vejledning skal foregå som en integreret del af det samlede læringsforløb på FGU. Men FGU’erne er ikke nødvendigvis klar over, hvordan det rent praktisk skal foregå. Nogle steder er vejlederne – i større eller mindre grad mod deres vilje – for eksempel blevet sendt ud i selve undervisningen i klasseværelserne og på værkstederne, uden at vejlederne får de nye opgaver koblet sammen med deres vejledningsopgaver, fortæller Marianne Tolstrup.
Der er godt nok enkelte institutioner, hvor man allerede bruger vejlederne til at facilitere forløb i samspil med lærerne. Mange af de vejledere underviser sideløbende i faget PASE. Og der foregår samtidig allerede en del vejledning i fællesskab. Det kan være – når vejlederne for eksempel spiser morgenmad med eleverne.
- Men der er vigtigt, at vejlederne bruger det systematisk, fremhæver Trine Lippert.
Moderne vejledere bør ifølge de to lektorer nemlig primært stå for koordineringen og understøtte deres kolleger i at tænke karriere-læring, og hvordan man stiller de rigtige, udfordrende spørgsmål og ikke bare giver svar.
Intern og ekstern tovholder
En af grundtankerne med FGU var, at eleverne ikke skal forklare sig forfra, hver gang de møder en voksen.
- Derfor er det vigtigt, at der er én, som har opgaven med at koordinere – også med kommunen og forældrene, påpeger Marianne Tolstrup.
FGU’erne bør derfor ansætte professionelle vejledere, der er uddannet til det, og som i praksis skal være en slags mellemledelse mellem ledelsen og medarbejderne og med til at udvikle organisationen, fordi de kan se helheder og arbejder på tværs af organisationen, mener lektorerne.
- De vejledere vil have en viden, som ledelserne ikke altid har, og opmærksomhed på den samlede karriere-pakke, som eleverne skal have med sig, forklarer Marianne Tolstrup.
Skal prioriteres af ledelserne
Første skridt mod en mere moderne og professionel brug af vejlederne på FGU’erne ligger hos institutionernes ledelse.
- Lederne skal se de ressourcer, som vejlederne kan bibringe. De skal for eksempel understøtte, at vejlederne kan facilitere et team-samarbejde mellem medarbejderne med fokus på den enkelte elevs udvikling, for at elevernes udvikling og læring kan understøttes, anbefaler Marianne Tolstrup.
- Vejlederne vil ikke automatisk påtage sig den opgave, medmindre ledelsen italesætter, at det er vejledernes opgave, tilføjer Trine Lippert.
Desuden skal vejlederne og deres kompetencer gøres mere synlige for både eleverne og kollegerne.
- Vejlederne skal ikke bare være nogle, som lærerne sender eleverne til, hvis de har for meget fravær, men i højere grad konsulenter for hele medarbejder-teamet, råder Marianne Tolstrup.
Fra politisk side efterlyser de to lektorer, at man skriver ind i bekendtgørelsen for FGU, at der skal ansættes deciderede vejledere, som kan koordinere vejledningen på institutionerne.
Dyk længere ned i undersøgelsen
Læs Marianne Tolstrup og Trine Lipperts artikel om FGU og karrierelæring
