Metalværksted
Perspektiv

For mange unge er blevet fejl­placeret på FGU’en

FGU’en skal kunne rumme alle unge under 25 år. Men det kan give store udfordringer for skolerne, og både de unge afklarede og de unge, der ikke kan modtage et uddannel­ses­tilbud, ser ud til at komme i klemme.

Dorthe Plechinger

22. september 2020

På VUC og HF Fyn Viften er der ingen tvivl hos forstander Peter Vestergaard:

- FGU’en er blevet en one size fits all-uddannelse. Vi oplever ugentligt unge, der må gå forgæves efter et par hurtige fag, der kan bringe dem videre på erhvervsskole eller hf. Vi må afvise dem og henvise til et FGU-forløb, fordi de er under 25 år, siger han og tilføjer:

- Efter min mening frarøver vi en del unge under 25 år muligheden for at komme hurtigt videre i deres uddannelsesforløb på den måde, for de kan ikke se sig selv på en FGU-skole eller gå gennem et FGU-forløb.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) betegner FGU’ens første år som ”ét langt mareridt” over for P1 Debat. Men mens ministeren henviser til problemer med især økonomi, bygninger og lærerflugt, ser det også ud til at halte med elevsammensætningen.

Udsat for endnu en fiasko

Det opleves også i den anden ende af spektret af unge. Sekretariatschef Esben Kullberg, foreningen Ligeværd, ser, at STU-elever, der af forskellige sociale, personlige eller mentale årsager ikke kan bruge de ordinære uddannelsestilbud, alt for ofte bliver visiteret til FGU.

- Det hører jeg hele tiden fra vores STU-skoler og også fra nogle FGU-direktører. Og for de enkelte unge, der i forvejen har rygsækken fyldt med dårligt selvværd og negative skoleoplevelser, kan det være smertefuldt og ødelæggende at skulle have en ny fiasko med i bagagen, når de ikke klarer et FGU-tilbud, siger han uden dog at have tal på, hvor mange unge det handler om.

De tal har man først ved årets udgang, oplyses det i Undervisningsministeriets Styrelse for It og Læring, STIL. Her vil man kunne se, om der har været en nedgang i antallet af unge, der får et STU-tilbud.

Politikerne ønskede enstrenget system

Både Peter Vestergaard og Esben Kullberg bakkes op af en undersøgelse, som Uddannelsesbladet har foretaget blandt tillidsrepræsentanterne på landets FGU-skoler: Der er for mange fejlplaceringer på FGU.

Blandt tillidsfolkene var der 67 procent, der mente, at ”en del” eller ”mange” elever ikke var i målgruppen ved FGU’s start. Og selv om det er blevet bedre et år efter FGU’s start, er der stadig 55 procent af tillidsrepræsentanterne, der mener, at elevsammensætningen og antallet af elever på holdene er ”dårlig” eller ”meget dårlig”.

En af forklaringerne kan være, at politikerne ønskede et mere enstrenget system, da FGU blev skabt, og at alderskriteriet derfor blev udgangspunktet for visiteringen af de unge: Alle unge under 25 år, der ikke er i uddannelse eller arbejde, skal som hovedregel på FGU, hedder det i den politiske aftale for FGU.  

- Men alt historie viser, at lige præcist den her ungegruppe skal der bare forskellige tilbud til. Verden er mangfoldig, målgrupperne er mangfoldige, og konceptet med at strømline uddannelsesvejen virker ikke i en nuanceret og mangfoldig virkelighed, siger Peter Vestergaard.

Er det ikke bare, fordi I vil have flere kursister på VUC?

- Vores dilemma er, at vi får skyld for dette, når vi peger på aldersgrænse-problemet. Derfor har vi været meget påpasselige med at sige noget. Men jeg synes, vi lige skal holde fokus på bolden. Og vi kan bare se, at nogle unge kommer i klemme. De forstår det ikke, og jeg forstår godt, at de ikke forstår det, siger forstanderen for VUC og HF Fyn Viften.

Økonomien spiller en rolle

En anden forklaring på fejlplaceringer kan være kommunal økonomi. Nogle kommunale embedsmænd tror ifølge Esben Kullberg stadig, at et FGU-tilbud er billigere for kommunen end et STU-tilbud. Men det er det ikke, understreger sekretariatschefen for Ligeværd.

Han har et stort og stadigt ønske om, at man ligestiller det økonomiske incitament i kommunerne, så det er hip som hap rent pengemæssigt, om man sender en ung til FGU eller STU.

- Det er jo det, der er så fortvivlende med STU’en og den måde, den er finansieret på. Her ser det ud, som om kommunen skal have alle pengene op ad lommen til det, når de visiterer til et STU-tilbud, mens et FGU-tilbud umiddelbart ”kun” koster cirka en tredjedel, forklarer Esben Kullberg.

Mens en FGU-elev skal kunne modtage for eksempel dansk- og matematikundervisning på et vist niveau, er langt de fleste STU-elever ikke i stand til dette.

STU er et tilbud til unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. De har et retskrav på at få tilbudt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv.

STU'en har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Esben Kullberg henviser til, at STU’en bliver betalt via det mere usynlige bloktilskud, som kommunerne selv administrerer, mens FGU’en betales og refunderes mere direkte. Og da kommunerne her ”kun” skal betale en tredjedel af udgifterne, virker det som et billigere tilbud.

- Folketingets politikere vil være en stor hjælp, hvis de i aftalen med kommunerne sikrer en ny tydelighed omkring pengestrømmen, så der bliver kastet lys over, om den milliard, kommunerne får til STU, faktisk dækker den opgave, de skal løse, mener Esben Kullberg.

De unge skal have det rigtige tilbud

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan er klar over problemerne med elevsammensætningen – og at det første år har budt på enormt mange problemer på FGU i det hele taget.

- Vi må konstatere, at der fortsat er et betydeligt behov for at udvikle de rigtige tilbud til de forskellige unge, så de får undervisning på de præmisser og behov, der nu er for dem, siger hun og advarer mod, at det ellers ender med at blive et ”stigmatiserende” tilbud.

- FGU skal udvikles, så det fremstår som et tydeligt, nuanceret tilbud til de unge i målgruppen. Og unge, der ikke er i målgruppen, skal have det tilbud, der er det rigtige for dem, slår forbundsformanden fast.

De unge, der alene mangler et enkelt fag og ellers er helt klar til en ungdomsuddannelse, er i dag også en del af FGU’s målgruppe. Men det bør revurderes, om de ikke i stedet skal på VUC.

I Uddannelsesforbundet har man netop vedtaget en politik på FGU-området. Man vil arbejde for, at visiteringen, som foretages af den kommunale ungeindsats (KUI), sikrer, at det er den rigtige gruppe af unge, der visiteres til FGU. Det betyder blandt andet, at unge, der er i STU-målgruppen, skal have et STU-tilbud og ikke placeres på FGU, ”fordi det umiddelbart er billigere for kommunerne”, forklarer Hanne Pontoppidan.

Hun understreger, at det selvfølgelig kan være, at disse unge over tid bliver klar til FGU, men det er først der, de så skal tilbydes et FGU-forløb.

- De unge, der alene mangler et enkelt fag og ellers er helt klar til en ungdomsuddannelse, er i dag også en del af FGU’s målgruppe. Men det bør revurderes, om de ikke i stedet skal på VUC, eller – hvis de har brug for flere almene fag – om de med fordel tilbydes et AGU-forløb på FGU, anbefaler Hanne Pontoppidan.

KL: FGU er den rette hovedvej

Peter Pannula Toft, kontorchef for området børn, unge og folkeskole i KL, der repræsenterer den kommunale ungeindsats (KUI) understreger, at man fra kommunernes side har en meget klar holdning: De unge, som kommunerne vurderer kan komme videre på vej mod job og uddannelse via FGU, skal på FGU.

- FGU er hovedvejen nu. Det var den beslutning, der blev truffet, og det bakker vi fuldstændigt loyalt op om, siger han, men tilføjer at det også er vigtigt at pointere, at FGU ikke i sig selv er målet, men et middel til dette.

Peter Pannula Toft har svært ved at genkende billedet af, at der er store dele af de unge, som ender med et forkert tilbud på FGU. Han genkender heller ikke billedet af, at målkriterierne for unge, der går på FGU, er for bred – både i forhold til STU-elever og de afklarede unge.

Vi tænker, der er gode nok muligheder for de elever, som FGU’en ikke kan eller skal rumme.

- Der er andre kommunale tilbud, som KUI’en også kan benytte – som for eksempel et højskoleophold eller andre indsatser i jobcenterregi. Vi tænker, der er gode nok muligheder for de elever, som FGU’en ikke kan eller skal rumme, påpeger Peter Pannula Toft.

- Jeg synes også, det er væsentligt at nævne, at FGU som institution jo er en ny konstruktion, som samler flere forskellige tilbud. Vi har kæmpe respekt for det arbejde, der er gjort for at få det op at stå – det har jo ikke været nogen nem proces. Men vi har fuld tillid til det arbejde, der foregår derude. Man skal også netop se kommunernes brug af FGU som en tillidserklæring til, at ”det kan I godt løfte”, uddyber kontorchefen.

Del siden på: