140120_Sprogcentret_28.jpg
Perspektiv

Efter stop for deltager­betaling: Nu vender kursist­erne tilbage, men…

Afskaffelsen af deltager­gebyret på dansk­uddan­nelserne fra 1. juli har for første gang i lang tid betydet optur for flere sprog­skoler. Men der også opstået nye udfordringer. For kursister, lærere og skoler døjer stadig med konsekvenserne af ned­tur­en forud for fjernelsen af gebyret.

Dorthe Plechinger

Jens Bach

15. september 2020

De tunge skyer, der i mange år har formørket udsigten på danskuddannelsesområdet, ser nu ud til at gå i opløsning på i hvert fald et område. De selvforsørgende voksne sprogkursister er begyndt at vende tilbage, efter at det igen er blevet gratis for dem at lære dansk.

- Alle de skoler, jeg har talt med, melder om fremgang i kursistantallet, siger formanden for De Danske Sprogcentre, Lars Nordborg Olsen, og tilføjer, at på hans eget sprogcenter – Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter – går det lige nu ”lidt hurtigere end stille og roligt”.

Udviklingen ser altså ud til at vende, efter at deltagerbetalingen blev fjernet fra 1. juli.

Sådan blev gebyret fjernet

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev ved indgåelsen af finansloven sidste år enige om at afskaffe betalingen på 12.000 kroner for at deltage i danskuddannelserne for udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere – såkaldte s-kursister. Det skete efter massivt pres fra blandt andet Uddannelsesforbundet, som kunne dokumentere, at egenbetalingen betød et fald i antallet af deltagere på helt op til 80 procent i nogle kommuner. 

Nu går det den anden vej, hvilket glæder flere skoler. Men deltagerbetalingen har efterladt en slagmark af lukkede skoler, massive fyringer af lærerstaben, og ikke mindst en række voksne sprogkursister, der er blevet dårligere til dansk i perioden og dermed har haft sværere ved at klare sig i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Deltagerbetalingen slog alt i stykker

Jakob Thykier, direktør for det private sprogcenter UC Plus, bekræfter, at hans hænder er helt oppe over hovedet for tiden. Hos UC Plus i København for eksempel, hvor sprogcentret kun har s-kursister, har man foreløbig fordoblet antallet af kursister.

- Der er overhovedet ingen tvivl om, at deltagerbetalingen slog alt i stykker. Det har gjort den store forskel, at den nu er afskaffet, så der igen er adgang til danskuddannelse for dem, der gerne vil uddannelse, siger han.

Vi har en pæn tilstrømning af kursister – også flere end vi lige havde regnet med. Vi kan mærke, at de studerende kommer igen, og at de er glade for, at de ikke skal betale længere.

Og samme besked lyder fra Bente Meinhardt, direktør i sprogcentret CLAVIS sprog & kompetence, som udbyder danskundervisning i flere byer. Her er der cirka 50 tilmeldinger om dagen på hjemmesiden lige nu, og dertil kommer de kursister, der møder personligt op. De seneste 14 dage har cirka 700 tilmeldt sig danskuddannelse hos CLAVIS i de store studiebyer som København, Aarhus og Roskilde, oplyser hun.

- Det er en gruppe, som vi i den grad har kunnet mærke fravalgte at gå til dansk, mens der var brugerbetaling. Vi har tidligere undervist på forskellige uddannelsesinstitutioner, men det er stort set stoppet i de her to år med brugerbetaling. Når vi kommer ind i september, regner vi med, at det kommer i gang igen, siger hun.

Vi har budgetteret for forsigtigt

Også Sprogskolen i Kolding har mærket de nye, mildere vinde. Her havde man også et markant fald i antallet af s-kursister med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på hele 79 procent fra 1. halvår 2018 til 1. halvår 2019.

For kursister med en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet var faldet på 42 procent. Det viste en opgørelse, som Uddannelsesbladet sidste år foretog blandt landets kommuner.

Så mange lærere er blevet afskediget

Afskedigelser fra 1. oktober 2017 til 31. juli 2020:

Kommunale sprogcentre

2017: 5
2018: 411
2019: 145
2020: 39
I alt i perioden: 600

Det private område

2017: 42
2018: 162
2019: 82
2020: 32
I alt i perioden: 318

Samlet

  • I alt er 918 lærere er blevet afskediget i perioden.
  • 1. august 2017 havde Uddannelsesforbundet 1.563 lærere i dansk som andetsprog som medlemmer.
  • 1. august 2020 var tallet næsten halveret til 929.
  • I perioden er der dog også kommet færre flygtninge til Danmark (såkaldte i-kursister). Flere af de afskedigede lærere er ligeledes blevet genansat af et nyt sprogcenter, der har overtaget undervisningen.

Kilde: Uddannelsesforbundet

Men efter at brugerbetalingen ophørte 1. juli i år, er der lige nu 358 kursister, hvor man havde budgetteret med cirka 300.

- Vi har en pæn tilstrømning af kursister – også flere end vi lige havde regnet med. Vi kan mærke, at de studerende kommer igen, og at de er glade for, at de ikke skal betale længere. Så vi har travlt, og det er superdejligt, siger Jesper Elkjær, forstander på Sprogskolen Kolding, der forudser, at når semesteret er gået, vil man ligge 30-40 procent over, hvad man havde budgetteret med.

Mangel på lærere kan blive udfordring

En af de udfordringer, Jesper Elkjær dog peger på i forhold til det stigende antal kursister, er lærerkræfterne. Og en ny opgørelse fra Uddannelsesforbundet viser, at der kan være grund til bekymring. I perioden 2017-2020 blev der afskediget i alt 918 sproglærere på landsplan, og mange af dem har i den mellemliggende periode fundet anden beskæftigelse. Det er næsten en halvering af staben, der den 1. august 2017 var på 1.563.

- Lærerkræfterne bliver den næste udfordring, der kommer. Vi har jo været ude i nedskæringer, og nu står vi med udfordringer på især aftenarbejde, da alle de ansatte har de aftenvagter, de må og kan have, siger Jesper Elkjær.
Lars Nordborg Olsen fra De Danske Sprogcentre deler bekymringen.

- Flere lærere har heldigvis forladt skolen ved naturlig afgang. Men der er også skåret ned. Sådan er det. Det havde vi advaret mod. Nu håber vi, at vi stille og roligt kan få lov til at genansatte nogle af dem, siger han.

Hvor skal kursisterne undervises?

Der er ligeledes blevet færre skoler under gebyrkrisen, som Lars Nordborg Olsen kalder perioden frem til 1. juli. Både Uddannelsesforbundet og De Danske Sprogskoler advarede mod, at man ved den politiske aftale udskød ophævelsen af deltagerbetalingen til 1. juli. Det ville betyde, at mange kursister ville sætte deres danskuddannelse på standby, så de skoler, der havde lidt under to års elendig økonomi ville få et forår med endnu mere tomme lokaler.

Det skete også. Det landsdækkende sprogcenter Lærdansk under Dansk Flygtningehjælp med 11 skoler rundt omkring i landet meddelte, at man lukkede sine sprogskoler ned. Af flere årsager, men også på grund af deltagerbetalingen.

De økonomiske vilkår for at operere på integrationsområdet er blevet betydeligt vanskeligere med gebyrer og egenbetaling af danskundervisning og tolkning.

- Der er rigtig meget rod rundt omkring. Alene det, at Lærdansk lukker sine skoler successivt hen over tiden, betyder, at ingen ved, hvem der så skal overtage undervisningen. Der vil være en masse usikkerhed og en masse, der bliver afskediget, påpeger formanden for De Danske Sprogcentre.

Potentielle kursister kender ikke til tilbud

Lars Nordborg Olsen, der i det store og hele er glad over den mere positive udvikling på sprogcentrene, mener dog, at tallet for kursister kunne blive langt højere, hvis potentielle kursister kendte til det gratis tilbud.

- Hvis den her stigning skal være kontinuerlig gennem længere tid, er det en betingelse, at folk kender til tilbuddet. Men der er stadig for mange kommuner, der har været dårlige til at oplyse nye borgere om, at det er gratis. Det vil sige, at vi har et efterslæb, vi skal have samlet op på, siger han.

To typer af kursister

Det er en udlændings opholdsgrundlag, der afgør tilbuddet om danskuddannelse. Og her skelnes mellem I-kursister (integrationskursister) og S-kursister (selvforsørgerkursister):

  • En I-kursist er en flygtning eller familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i blandt andet et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram.
  • En S-kursist er for eksempel en udenlandsk arbejdstager, studerende.

Konkret mener formanden for De Danske Sprogcentre, at kommunerne, som er forpligtigede til at tilbyde danskuddannelsen, ikke gør nok for informere potentielle kursister om den.

- Nogle kommuner gør ingenting for at oplyse om tilbuddet. Jeg hørte ovenikøbet om en kommune med en robot, der automatisk skulle sende et brev afsted til folk om dansktilbuddet. Der var bare ingen i kommunen, der havde opdaget, at den robot ikke havde virket et halvt år, så ingen havde fået nye breve i den periode. Det siger lige præcis noget om den manglende opmærksomhed på området, nævner Lars Nordborg Olsen som eksempel.

KL: Har ikke interesse i at have få kursister

Direktør i KL Laila Kildesgaard erkender, at kommunerne har en såkaldt forsyningsforpligtelse i forhold til at oplyse borgerne om danskuddannelserne. Men hun mener, der er andre betingelser, når der er tale om selvforsørgende og selvhjulpne kursister, som man ikke har en daglig kontakt med i kommunerne.

- Kommunerne har ikke en opsøgende rolle her. De ringer jo heller ikke og oplyser borgere om, at de skal søge SU. Vi går ud fra, at de her borgere selv søger den information. Men vi har informeret alle kommuner om, at tilbuddet nu er gratis, siger hun og understreger, at KL selv har været med til at tage initiativ til, at deltagerbetalingen skulle fjernes.

Og at kommunerne godt ved, at KL gerne vil have, at borgerne får tilbuddet, så de lettere kan klare sig i Danmark.

Men bliver det dyrere for kommunerne, hvis kursisttallet stiger meget?

- Nej, for staten kompenserer vores udgifter. Vi har ingen økonomiske incitamenter for, at folk ikke skal have en uddannelse, siger Laila Kildesgaard.

Tre typer danskuddannelse

Der er tre typer danskuddannelse. Der er selvstændige og henvender sig til forskellige målgrupper.

  • Danskuddannelse 1 (DU1) er for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål og latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.
  • Danskuddannelse 2 (DU2) er for kursister med en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
  • Og Danskuddannelse 3 (DU3) er for kursister med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.

Laila Kildesgaard forsikrer samtidig, at der er styr på placeringen af kursister. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Lærdansk har besluttet at dreje nøglen om, siger hun, men det kan give bedre muligheder for de skoler, der er tilbage, for at få en ordentlig forretning ud af det.

- Det er jo klart, at bæredygtigheden rent økonomisk er blevet ringere, fordi der kommer færre og færre folk til landet. Derfor er det sindssygt vigtigt, at der ikke kommer de her små tynde tilbud. Vi sørger for at lave et setup i kommunesamarbejderne, hvor kommunerne knytter sig op på et sprogcenter. Hvis kvaliteten skal være i orden, er det vigtigt, at kommunerne går sammen om at lave nogle gode tilbud – eller efterspørger nogle gode tilbud, siger hun.

Tilbagevendende kursister har aflært dansk

Skulle kursister, som er faldet fra på grund af gebyret, vende tilbage, peger Bente Meinhardt, direktør i CLAVIS, dog på endnu en problemstilling. Eks--kursisterne risikerer nemlig i mellemtiden at have aflært det danske, de havde lært. Spørgsmålet bliver dermed, hvor de skal placeres.

- Den problematik ser vi desværre i stor stil hos os, og den kommer givetvis til at opstå flere steder rundt omkring i landet. Hvem skal tåle den udgift, som afbrækket i undervisningen har medført for mange borgere, spørger hun og forklarer, at man ikke kan indplacere kursisten på et modul, som kursisten ikke har det faglige niveau for mere:

- Og omvendt har vi ikke hjemmel til at indplacere kursisten på det reelle faglige niveau, som vedkommende har, for der kan ikke ydes betaling for, at kursisten går på samme modul to gange, siger hun og tilføjer, at man derfor risikerer at stå med borgere, som ikke kan få det rigtige dansktilbud:

- Så det er rigtig positivt, at mange kursister kommer tilbage nu, men de kommer samtidig med nogle problematikker, som man er nødt til at kigge på fra centralt hold, siger hun.

Del siden på: