Sprogtilbud for ledige danskkursister barberes ned i København
Kan man lære dansk på seks timer om ugen i en fire måneders periode?
Det mener flertallet i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation åbenbart. For det har netop besluttet at skære den hidtidige undervisning i Danskuddannelse 2 (DU2) og 3 (DU3) væk for ledige udlændinge på CBSI Sprogcenter og give dem tilbuddet Jobdansk. Det sker i håbet om at kunne spare op til ni millioner kroner.
Sagen kort
- Københavns Kommune har som en indsats for ledige udlændinge givet en mulighed for at tage en danskuddannelse på CBSI. Det er denne indsats, der nu bliver beskåret kraftigt. Med det nye tilbud – Jobdansk – får kursisterne kun 2 x 3 dansklektioner om ugen i fire måneder, resten af tiden skal de i praktik.
- Jobdansk tilbyder ikke moduldansk – det vil sige Danskuddannelse med modultest. Og det er kun, hvis man som borger tager disse modultest, som afsluttes med en prøve i dansk, at der udløses videre muligheder, og man opfylder krav til opholdstilladelse og uddannelse.
- I første omgang skulle beslutningen om ændringen af sprogtilbuddet tages i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, BIU. Og her stod stillingen til forslaget lige: Fem partier for, fem imod. Men herefter brugte borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard sin ret til at få sagen bragt op i Borgerrepræsentationen. Og med et ændringsforslag om at frede DU1-kursisternes hidtidige tilbud på CBSI’s sprogcenter stemte SF og Radikale Venstre for. Herefter blev det vedtaget i Borgerrepræsentationen den 29. oktober. Kun Enhedslisten, Alternativet, De frie Grønne og Dansk Folkeparti stemte imod.
- Danskuddannelse 1 underviser i blandt andet alfabetisering, læsning, skrivning til mennesker med kort eller ingen skolegang. DU1 giver ikke grundlag for ansøgning om opholdstilladelse eller optag på uddannelse, som loven ser ud nu.
- Politikerne mener, at de arbejdsløse europæere og akademikere på DU2 og DU3 kan klare sig selv uden at kunne tale dansk. Men der er virkelig mange på DU2, der kommer fra blandt andet Polen, Rumænien, Slovakiet og Litauen, som nu får sværere end nogensinde ved at lære dansk, selv om de har opbygget en stor del af deres liv i Danmark, siger tillidsrepræsentant fra CBSI Sprogcenter Louise Olsen.
Hun har sammen med sine kolleger forsøgt at omstøde beslutningen i Borgerrepræsentationen (BR), da de mener, det vil gå ud over kursisternes fremtidige muligheder i det danske samfund. Og også Uddannelsesforbundet har gjort indsigelse mod forringelsen ved en skriftlig henvendelse forud for behandlingen i BR. Men uden held. Beslutningen blev vedtaget den 29. oktober, da et ændringsforslag om at fortsætte det hidtidige tilbud for kursisterne på Danskuddannelse 1 fik SF og Radikale Venstre til at stemme for.
Fremover vil ledige kursister på DU2 og DU3 – der udgør langt hovedparten af kursisterne – derfor få et nyt fire måneders tilbud, der hedder Jobdansk. Det vil i stor udstrækning byde på praktik, som jobkonsulenterne i jobcentret skal stå for. Og med kun 2 x 3 timers dansk om ugen vil der blive brug for langt færre af lærerne i dansk som andetsprog på CBSI Sprogcenter. Det betyder, at otte lærere i dansk som andetsprog er afskediget, og fire overflyttet til det nye Jobdansk, lød beskeden mandag den 16. november.
Kortsigtet økonomisk gevinst
Det nye stærkt forkortede dansktilbud er endnu en besparelse på danskuddannelsesområdet i hovedstaden. I 2017 fik de gamle københavnske sprogcentre IA, Studieskolen og Københavns Sprogcenter kniven, og danskuddannelsen blev udliciteret. Der skulle konkurreres på 70 procent pris og 30 procent kvalitet.
En nylig rapport fra Rambøll for Udlændinge- og Integrationsministeriet viser dog, at konkurrencen på danskuddannelsesområdet generelt har medført en dårligere kvalitet – nemlig med et fald i karaktergennemsnittet.
Tilbuddet rimer også dårligt med de erfaringer, der er på området. En omfattende rapport fra VIVE – det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fra oktober viser, at udlændinge bliver dårligere til dansk, hvis de mister tid på skolebænken og kommer i virksomhedspraktik i stedet.
Kortsigtet økonomisk gevinst
Det nye stærkt forkortede dansktilbud er endnu en besparelse på danskuddannelsesområdet i hovedstaden. I 2017 fik de gamle københavnske sprogcentre IA, Studieskolen og Københavns Sprogcenter kniven, og danskuddannelsen blev udliciteret. Der skulle konkurreres på 70 procent pris og 30 procent kvalitet.
En nylig rapport fra Rambøll for Udlændinge- og Integrationsministeriet viser dog, at konkurrencen på danskuddannelsesområdet generelt har medført en dårligere kvalitet – nemlig med et fald i karaktergennemsnittet.
Tilbuddet rimer også dårligt med de erfaringer, der er på området. En omfattende rapport fra VIVE – det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fra oktober viser, at udlændinge bliver dårligere til dansk, hvis de mister tid på skolebænken og kommer i virksomhedspraktik i stedet.
Læs om og i rapporterne
- Læs Uddannelsesforbundets artikel om Rambølls rapport.
- Dyk selv ned i Rambølls rapport ”Evaluering af danskuddannelsesreformen”.
- Læs også VIVE's rapport ”Early labor market entry, language acquisition and labor market success of refugees”
Uddannelsesforbundets formand brugte netop denne rapport ved sin henvendelse til Borgerrepræsentationen forud for vedtagelsen af det nye tilbud.
- Forslaget (… ) vil efter min opfattelse let kunne ende med at give borgerne utilstrækkelige danskkundskaber, hvilket vil spænde ben for en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil altså blive ’produceret’ medarbejdere, der ryger ind og ud af arbejdspladserne - og som derfor igen og igen vil belaste de kommunale tilbud, hedder det i indsigelsen fra Hanne Pontoppidan.
Og videre skrev hun, at ”en kortsigtet økonomisk gevinst måske, men dyr i det lange løb” med henvisning til rapportens konklusioner.
Uddannelsesbladet ville derfor gerne have hørt, hvorfor man indfører det formindskede og praktisk-orienterede nye tilbud Jobdansk, når også VIVEs omfattende undersøgelse viser, at det er sproget, der er nøglen til integration. Men borgmesteren for Beskæftigelse og Integration, Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre, har takket nej til at deltage i et interview med Uddannelsesbladet.
De lærer ikke om det danske samfund
Louise Olsen undrer sig over beslutningen i Borgerrepræsentationen.
- Mange kursister på Danskuddannelsen nu får at vide fra arbejdsgiverne, at de skal kunne mere dansk for at komme i betragtning til jobbet. Hvorfor i alverden så kun fokusere på at sende dem i praktik eller job i stedet for at lære dem dansk og om dansk ligestillingskultur, medborgerskabskultur, demokratikultur og lignende, spørger hun og tilføjer, at der faktisk allerede undervises i beskæftigelsesrettet dansk på danskuddannelserne, og at man på CBSI allerede får folk i job, praktik og uddannelse nu.
- Det fremgår ikke i indstillingen til Jobdansk, påpeger hun.
Hun er også bekymret for, hvad der skal ske med kursisterne, når de efter fire måneder og mindre danskundervisning måske igen står uden job eller ikke har lært at tale særlig meget dansk.
- Hvem skal så samle dem op? spørger Louise Olsen.
Mister retten til danskuddannelse
Det hidtidige københavnske tilbud har adskilt sig fra andre kommuners ved at henvende sig til ledige, der har mistet deres ret til danskuddannelse. Udlændinge får sammen med det nye CPR-nummer en femårig ret til at tage en op til treårig danskuddannelse, alt efter hvilket uddannelsesniveau de kommer med.
- Man kan spørge, hvorfor de så ikke bare har lært dansk, da de kom til landet og havde retten. Men mange har arbejdet som for eksempel stuepiger, i rengøring, på vaskeri, i køkken og på byggepladser, hvor der ikke er blevet talt dansk. Når de så bliver arbejdsløse efter fem-ti år, har de mistet retten til danskuddannelse, forklarer Louise Olsen og tilføjer, at det faktisk ellers er dér, de har brug for det, tid til det og er motiveret for at lære sproget.
- Derfor er det ikke fair at afskaffe den mulighed, mener hun.
