Stigende antal unge i heltidsundervisningen
Flere og flere unge har svært ved at klare en almindelig 8. og 9. klasse i folkeskolen. Og det har betydet en stigning i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Alene fra skoleåret 2017/2018 til 2018/2019 har 8,49 procent flere unge fået dette særligt tilrettelagte skoleforløb, viser Ungdomsskoleforeningens nye statistik.
I UngSlagelse har der for eksempel været en markant stigning på mere end 100 procent over de seneste fire år. Og det mener lederen af heltidsundervisningen, Kim Stendorf fra UngSlagelse, at der er tre ”krystalklare” grunde til.
- Vi har en lovgivning for heltidsundervisningen, som efter folkeskolereformen har vist sig at være endnu mere nødvendig og brugbar end tidligere, og vi har en fleksibilitet i ungdomsskoletraditionen. Så fordi vi har de to ting, spiller økonomien i kommunerne ind som den tredje grund: Vi kan lave rigtig mange ting voldsomt meget billigere end det, det ellers koster, siger han.
Et komplekst område
Heltidsundervisningen, der er en slags mellemtilbud mellem folkeskolens almindelige tilbud og et mere indgribende dagbehandlingstilbud, mærker med andre ord konsekvenserne af en folkeskolereform med længere dage, flere fag, en inklusionsdagsorden og stadig flere unge med store udfordringer.
- Der er vildt mange unge, der har udfordringer i en størrelsesorden, som man ikke kendte til for 15 år siden. Så behovet er enormt. Der foldes jo også bjerge af indsatser ud på de almindelige skoler, og det handler om, at hele området i virkeligheden er rimelig udfordret, forklarer Kim Stendorf.
Så mange elever i heltidsundervisningen
- Antallet af elever i heltidsundervisningen er steget fra 1.558 fra 2017-2018 til 1.815 i 2018-2019 – en stigning på 17 procent. Men da ungdomsskolen i Aalborg er kommet til, hiver den stigningen ekstra op. Reelt er der derfor tale om en stigning på 8,49 procent, viser tal fra Ungdomsskolernes Statistik.
- I UngSlagelse startede man for fire år siden med 20-24 elever i en afdeling. Og sidste år var der ved sommerferien 62 elever. Der er løbende indtag, og tallet er på nuværende tidspunkt oppe på 50 elever.
- I Københavns Kommune er billedet mindre entydigt. Kapaciteten i heltidsundervisningen på 76 er ikke fyldt ud. Men fordi der også er mange andre tilbud, er det svært at sammenligne med heltidsundervisningen i andre kommuner: ”Så hvis man skal opgøre, hvor mange der er i målgruppen for heltidsundervisningen, er det selvfølgelig flere end de cirka 60,” siger lederen af heltidsundervisningen i kommunen, Frank Størup.
Der er dog tale om et meget komplekst område, så tallene udtrykker ikke nødvendigvis det reelle behov for særligt tilrettelagte undervisningstilbud, mener leder af heltidsundervisningen i Københavns Kommune, Frank Størup.
- Vi har ikke set en stigning hos os. Men det handler ikke nødvendigvis om, at behovet ikke er der ude i virkeligheden – men om hvad man stiller til rådighed for de unge. Så når antallet stiger på landsplan i forhold til heltidsundervisningen, kan det skyldes, at flere har det svært i folkeskolen, men også at der er færre, der i virkeligheden får bevilget et mere indgribende tilbud eller et andet tilbud overhovedet. Hvis du tager mange små kommuner, så har man FGU’en – og det er ligesom det tilbud, der er, påpeger Frank Størup.
Et øget behov for unikke tilbud
I Ungdomsskoleforeningen oplyser man, at den samlede stigning på 8,49 procent skal ses i forhold til et lille fald i undervisningstimer på 1,7 procent. Så billedet er ikke helt entydigt. Det kan skyldes, at mange kommuner udbyder tilpassede udgaver af den klassiske heltidsundervisning, så det passer ind i den kommunale kontekst.
- Kommunerne oplever et øget behov for at finde unikke tilbud, der passer til en bestemt ungegruppe eller enkelte unge. Det kan være forløb med fokus på opnåelse af folkeskolens afgangsprøve, forløb der peger i retning mod arbejdsmarkedet, eller helt særlige tilbud tilpasset den enkelte unge, siger Lars Buchholt Kristensen, der er formand for Ungdomsskoleforeningen og ungdomsskoleinspektør i Silkeborg Kommune.
