I dybden med

Dansk­uddannelse til pizza­dansk eller pæredansk?

Skal udlændinge klare sig i job, uddannelse og samfundet, er systematisk danskuddannelse en afgørende forudsætning, lyder det fra sprogprofessor Anne Holmen.

Pizzadansk. Taxadansk. Arbejdsmarkedsdansk. Det er alle udtryk, som beskriver, at udlændinge kan have lært et utilstrækkeligt dansk til at klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked, til at uddanne sig eller klare sig som borgere.

Og får vi ikke lært udlændinge, som vil bo i Danmark, et tilstrækkeligt dansk, så smider vi guld på gaden. Så enkel er meldingen fra professor i parallelsproglighed, Anne Holmen.

Hun har været med hele vejen i fødslen af en egentlig uddannelse til at lære udlændinge dansk, har undervist både udlændinge, lærere, som skal undervise udlændinge og har forsket i, hvad der skal til, før udlændinge lærer at fungere på dansk.

I en tid, hvor Udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har bebudet, at han vil sætte hele integrationsområdet under lup, er det derfor oplagt at spørge netop hende om, hvilken rolle danskuddannelserne spiller og har spillet i integrationsindsatsen.

Får vi ikke lært udlændinge, som gerne vil bo i Danmark, et tilstrækkeligt dansk, så smider vi guld på gaden.
Anne Holmen
Sprogprofessor

Danskuddannelser opstod efter integrationsfiask

Hvilken virkelighed voksede danskuddannelserne ud af? Og hvorfor er dét vigtigt? Det beder vi Anne Holmen forklare.

I slutningen 1960’erne inviterede danske arbejdsgivere såkaldte gæstearbejdere til landet, da man manglede arbejdskraft. Men da jobbene forsvandt – arbejdsløsheden steg i de tidlige 1970’ere –blev gæstearbejderne. Med børn i børnehaver og skoler og familier, der var etableret i lokalområdet, var det ikke enkelt at rykke tilbage til start i et tidligere hjemland.

Men dansk havde de ikke lært ret meget af. Danskuddannelsen var så at sige ikke opfundet endnu, og at det havde konsekvenser, kunne ses i statistikkerne. Beskæftigelsen raslede ned blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gennem hele 1980’erne.

- De lærte ikke dansk nok til at kunne klare sig, efter at det tunge arbejde forsvandt i industrien. Lærer man ikke sproget, bliver man fastlåst. Man får simpelthen svært ved at gå fra Junckers i Køge til at styre robotter i medicinalindustrien, opsummerer Anne Holmen.

Gæstearbejderne er siden blevet betegnet som en integrationsfiasko. En fiasko, der trækker tråde ind i næste generation. Undersøgelser viser, at deres børn systematisk underpræsterer uddannelsesmæssigt – en udvikling, som først for alvor er ved at vende nu.

Og fiaskoen er den muld, som danskuddannelserne er groet i, for erfaringen var, at sproget gør en forskel. Og, pointerer Anne Holmen, dé dyrekøbte erfaringer er helt afgørende at huske, hvis man ikke vil gentage fortidens fejl.

Er der sammenhæng mellem danskkundskaber og job?

En ph.d. afhandling fra 2017 analyserer beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra 1981 til 2018.

  • Efter et voldsomt fald fra 1981 til 1996 i antallet af beskæftigede gik frekvensen frem fra 34 til 57 procent fra 1996-2009.  Selvom der er sket et lille fald frem mod 2018, er fremgangen fra 1996 stadig på 20 procentpoint.
  • Fra 1999 til 2009 øgedes andelen af indvandrere og efterkommere, som ifølge egen vurdering havde gode danskkundskaber, fra 44 til 75 procent.
  • En afgørende forklaring på beskæftigelsesfremgangen er ifølge analysen, at indvandrernes og efterkommernes sprog- og uddannelseskompetencer blev markant forbedret.
  • Også Udlændinge- og Integrationsministeriet konkluderer i en rapport fra 2017, at ”gode danskkundskaber i betydelig grad forbedrer nydanskeres chance for at være i arbejde eller uddannelser”.

Kilde: ”En supertanker ændrer kurs”. PH.D afhandling af Hans Lassen, 2017.

Fra græsrod til kvalitetsundervisning

Tilbage i 1980’erne var der stadig ikke meget danskuddannelse, men behovet var – takket være gæstearbejderne og det faktum, at store grupper af udlændinge i løbet af 1970'erne, 1980’erne og 1990’erne flygtede til Danmark – ved at dæmre for politikerne.

Den danskundervisning, som var i start-firserne, foregik sporadisk og med materialer fra specialundervisningen til skoleelever, med lærere, der underviste ved siden af deres studier og uden kvalitetskontrol eller kompetencemål, fortæller Anne Holmen.

Men i 1989 skrev hun selv den første ph.d.-afhandling om tilegnelsen af dansk som andetsprog, og på Københavns Universitet tog man initiativ til at lave en decideret uddannelse af lærerne.

Godt 10 år senere, i 1999, trådte landets første lov om integration af udlændinge i kraft. Med den indførte man danskundervisning – med bekendtgørelser, undervisningsvejledninger og krav om, at lærerne skulle være uddannede undervisere i dansk som andetsprog. En professionel danskuddannelse var født.

Sprog læres bedst i undervisning

Men hvorfor rager udlændinges sproglige kompetencer – og hvor de lærer dem – os? Det handler ifølge sprogprofessoren både om demokrati, arbejdsmarked – og om effektivitet.

- Det rager folk samfundsmæssigt. At vi kan kommunikere indbyrdes i vores institutioner, i boligkvarteret og på arbejdsmarkedet, understreger Anne Holmen:

- Vi er et meget dansksproget samfund, som administrerer, organiserer og forvalter på dansk. Vil vi, at vores medborgere skal forstå og deltage i det samfund, som omgiver os, er de nødt til at kunne dansk. Det er det demokratiske aspekt.

Derudover er der også et klart arbejdsmarkedsperspektiv, pointerer Holmen:

- Det er problematisk, hvis folk ikke kan forsørge sig selv og bidrage til videreudviklingen af vores samfund. Vi har i stigende grad brug for en omstillingsparat arbejdsstyrke, og det kræver et nuanceret og højt niveau af dansk, som man ikke kan nå uden at gå til undervisning. Det er, viser undersøgelser, simpelthen den mest effektive måde at lære dansk på, fastslår hun.

- Man kan hurtigt lære de 25 sætninger, der skal til, for at køre taxa eller sætte varer på plads i Føtex. Men det er et ekstremt kontekstafhængigt dansk, som ikke kan omsættes. I et nyt job skal du altså starte forfra. Dansk, som læres systematisk, kan omsættes. Derfor er det mere effektivt at lære sproget på skolebænken, ridser sprogprofessoren op.

Og derfor rager danskuddannelserne nogen. Ikke mindst dem, der skal træffe beslutninger om integrationsindsatsen.

- Hvis vi vil regne udlændinge ind på vores arbejdsmarked, kan det slet ikke betale sig at undlade at investere effektivt i deres sprogkompetence. Der er så store ressourcer at hente, så hvorfor smide guld på gaden, når vi mangler arbejdskraft?

Strukturen afgørende for danskuddannelsernes succes

En af de ting, som er med til at gøre den professionelle danskuddannelse til den mest effektive måde at lære dansk på, er, at den er sat sammen, så der er taget hensyn til kursisternes baggrund og motivation. Med tre separate danskuddannelser risikerer man populært sagt ikke, at lægen og analfabeten sidder på samme hold. Derudover er der på alle tre danskuddannelser indbygget en systematisk tilrettelagt progression.

Strukturen er helt afgørende, mener professoren. Hun har gennem hele sin karriere været med til at fintune danskuddannelserne og er derfor vældig spændt på, om man vil ændre på dem, nu hvor man politisk har bebudet, at man vil se intensivt på integrationsområdet.

Hvis man er gammel nok til at have historien med sig, vil man være rigtig bange for ethvert forsøg på af få danskundervisning nedlagt.
Anne Holmen
Sprogprofessor

Men piller man ved opbygningen med systematisk progression og inddeling efter baggrund, risikerer man at skylle en integrationssucces ud med badevandet, advarer hun.

- Vi kan sagtens videreudvikle undervisningen, så den i højere grad tilpasses den enkelte og dennes fremtid. Men det ville være så uheldigt med danskuddannelse en bloc, altså uden inddeling i eller hensyn til forskellig baggrund, motivation, uddannelsesniveau. Fjerner man opmærksomheden på dét for at fylde hold op, laver man samtaleklubber, hvor folk kan mødes. Og det er fint, men det er ikke professionel sprogundervisning ud fra de enkeltes behov – og det er det, der er brug for.

Du har været med hele vejen. Når du advarer mod at pille i strukturen, er du så ikke bare bange for det ukendte?

- Nej. Er man gammel nok til at have historien med sig, vil man være bange for ethvert forsøg på af få danskuddannelse nedlagt som en systematisk uddannelse med klar progression. Vi har tidligere været gennem en periode, hvor danskundervisningen lå i folkeoplysningen, og det var ikke særlig effektivt. Det var spild af tid, der var ingen garanti for kvaliteten, og vi risikerer at spilde guld på gulvet, hvis vi vender tilbage til noget, som var en fuser.

Dato
Af
Foto
Jette Juel Schrum