Dansk­uddannelse til pizza­dansk eller pæredansk?

Danskuddannelser opstod efter integrationsfiask

Hvilken virkelighed voksede danskuddannelserne ud af? Og hvorfor er dét vigtigt? Det beder vi Anne Holmen forklare.

I slutningen 1960’erne inviterede danske arbejdsgivere såkaldte gæstearbejdere til landet, da man manglede arbejdskraft. Men da jobbene forsvandt – arbejdsløsheden steg i de tidlige 1970’ere –blev gæstearbejderne. Med børn i børnehaver og skoler og familier, der var etableret i lokalområdet, var det ikke enkelt at rykke tilbage til start i et tidligere hjemland.

Men dansk havde de ikke lært ret meget af. Danskuddannelsen var så at sige ikke opfundet endnu, og at det havde konsekvenser, kunne ses i statistikkerne. Beskæftigelsen raslede ned blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere gennem hele 1980’erne.

- De lærte ikke dansk nok til at kunne klare sig, efter at det tunge arbejde forsvandt i industrien. Lærer man ikke sproget, bliver man fastlåst. Man får simpelthen svært ved at gå fra Junckers i Køge til at styre robotter i medicinalindustrien, opsummerer Anne Holmen.

Gæstearbejderne er siden blevet betegnet som en integrationsfiasko. En fiasko, der trækker tråde ind i næste generation. Undersøgelser viser, at deres børn systematisk underpræsterer uddannelsesmæssigt – en udvikling, som først for alvor er ved at vende nu.

Og fiaskoen er den muld, som danskuddannelserne er groet i, for erfaringen var, at sproget gør en forskel. Og, pointerer Anne Holmen, dé dyrekøbte erfaringer er helt afgørende at huske, hvis man ikke vil gentage fortidens fejl.

Fra græsrod til kvalitetsundervisning

Tilbage i 1980’erne var der stadig ikke meget danskuddannelse, men behovet var – takket være gæstearbejderne og det faktum, at store grupper af udlændinge i løbet af 1970'erne, 1980’erne og 1990’erne flygtede til Danmark – ved at dæmre for politikerne.

Den danskundervisning, som var i start-firserne, foregik sporadisk og med materialer fra specialundervisningen til skoleelever, med lærere, der underviste ved siden af deres studier og uden kvalitetskontrol eller kompetencemål, fortæller Anne Holmen.

Men i 1989 skrev hun selv den første ph.d.-afhandling om tilegnelsen af dansk som andetsprog, og på Københavns Universitet tog man initiativ til at lave en decideret uddannelse af lærerne.

Godt 10 år senere, i 1999, trådte landets første lov om integration af udlændinge i kraft. Med den indførte man danskundervisning – med bekendtgørelser, undervisningsvejledninger og krav om, at lærerne skulle være uddannede undervisere i dansk som andetsprog. En professionel danskuddannelse var født.

Sprog læres bedst i undervisning

Men hvorfor rager udlændinges sproglige kompetencer – og hvor de lærer dem – os? Det handler ifølge sprogprofessoren både om demokrati, arbejdsmarked – og om effektivitet.

- Det rager folk samfundsmæssigt. At vi kan kommunikere indbyrdes i vores institutioner, i boligkvarteret og på arbejdsmarkedet, understreger Anne Holmen:

- Vi er et meget dansksproget samfund, som administrerer, organiserer og forvalter på dansk. Vil vi, at vores medborgere skal forstå og deltage i det samfund, som omgiver os, er de nødt til at kunne dansk. Det er det demokratiske aspekt.

Derudover er der også et klart arbejdsmarkedsperspektiv, pointerer Holmen:

- Det er problematisk, hvis folk ikke kan forsørge sig selv og bidrage til videreudviklingen af vores samfund. Vi har i stigende grad brug for en omstillingsparat arbejdsstyrke, og det kræver et nuanceret og højt niveau af dansk, som man ikke kan nå uden at gå til undervisning. Det er, viser undersøgelser, simpelthen den mest effektive måde at lære dansk på, fastslår hun.

- Man kan hurtigt lære de 25 sætninger, der skal til, for at køre taxa eller sætte varer på plads i Føtex. Men det er et ekstremt kontekstafhængigt dansk, som ikke kan omsættes. I et nyt job skal du altså starte forfra. Dansk, som læres systematisk, kan omsættes. Derfor er det mere effektivt at lære sproget på skolebænken, ridser sprogprofessoren op.

Og derfor rager danskuddannelserne nogen. Ikke mindst dem, der skal træffe beslutninger om integrationsindsatsen.

- Hvis vi vil regne udlændinge ind på vores arbejdsmarked, kan det slet ikke betale sig at undlade at investere effektivt i deres sprogkompetence. Der er så store ressourcer at hente, så hvorfor smide guld på gaden, når vi mangler arbejdskraft?

Strukturen afgørende for danskuddannelsernes succes

En af de ting, som er med til at gøre den professionelle danskuddannelse til den mest effektive måde at lære dansk på, er, at den er sat sammen, så der er taget hensyn til kursisternes baggrund og motivation. Med tre separate danskuddannelser risikerer man populært sagt ikke, at lægen og analfabeten sidder på samme hold. Derudover er der på alle tre danskuddannelser indbygget en systematisk tilrettelagt progression.

Strukturen er helt afgørende, mener professoren. Hun har gennem hele sin karriere været med til at fintune danskuddannelserne og er derfor vældig spændt på, om man vil ændre på dem, nu hvor man politisk har bebudet, at man vil se intensivt på integrationsområdet.