Uddannelsesforbundets 5 krav til OK-forhandlingerne 2021
Uddannelsesforbundet vedtog i september fem krav, som det vil have med til næste års overenskomstforhandlinger.
Julie Flansmose
14. december 2020
Når de offentligt ansatte lønmodtagere går sammen om at forhandle en ny overenskomst, er der mange forskellige faggruppers ønsker og krav, som skal koordineres. I sagens natur er det derfor ikke alle forbunds ønsker, der ender med at blive krav, som lønmodtagernes topforhandlere tager med ind til forhandlingsbordet.
Tilbage i september vedtog Uddannelsesforbundets repræsentantskab fem krav, som det gerne ville have med ved næste års overenskomstforhandlinger (OK21). Her kan du se hvilke.
Forbundets fem krav
Lærere ansat i staten skal – ligesom deres lærerkolleger ansat i kommunerne – have en aftale om arbejdstid, der erstatter Lov 409. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 aftalte man, at der først skulle findes en kommunal arbejdstidsaftale, og at den i forbindelse med OK21 skal så at sige oversættes til statens område. Oversættelsen, der foregår parallelt med de øvrige forhandlinger, startede teknisk allerede i midten af oktober og ventes afsluttet inden de øvrige overenskomstforhandlinger går i gang i det nye år.
Den såkaldte reguleringsordning sikrer, at lønudviklingen for offentligt ansatte følger lønudviklingen for privatansatte, og dermed at offentligt ansattes løn ikke kommer til at halte for meget bagud. Det er en ordning, som Uddannelsesforbundet gerne vil holde fast i.
En ting er at følge lønudviklingen for privatansatte. Noget andet er, at lærernes løn gerne skal stige mere, end priserne på varerne i butikkerne stiger. Derfor ønsker Uddannelsesforbundet, at lærerne får et lønløft, der sikrer den såkaldte reallønsudvikling. Det er også et mål for Uddannelsesforbundet, at lønudviklingen sker solidarisk, så lavtlønnede får mest.
Tillidsrepræsentanterne er lærernes støtte og hjælp ud på uddannelsesstedet. Men tillidsrepræsentanterne har ikke lige gode kår for at passe deres hverv på alle skoler. Derfor kræver Uddannelsesforbundet bedre muligheder for at vælge tillidsrepræsentanter lokalt og en tydeligere ret for tillidsvalgte til at få den viden og tid, de skal bruge, så de kan løse deres opgave bedst muligt.
Hvis der er flere penge tilbage, kræver Uddannelsesforbundet, at der ses på mulighederne for at forbedre forholdene for lærerne på forbundets enkelte ansættelsesområder – erhvervsuddannelserne, AMU-udbyderne, FGU, VUC sprogskolerne, daghøjskolerne, oplysningsforbundene og beskæftigelsesområdet. Det kan for eksempel være forbedringer af medlemmernes løntillæg samt andre krav, som er vigtige for lærernes arbejdsliv.
Forhandlinger om overenskomst i coronaens tid
Er der overhovedet noget at forhandle om for de offentligt ansatte i en tid, hvor landets økonomi vånder sig under coronaen? Og vil der være det samme sammenhold som ved OK18? Det giver en arbejdsmarkedsforsker, den nuværende chefforhandler og en tidligere topforhandler deres bud på her.
Det ønsker de statslige arbejdsgivere sig ved OK21
Coronakrisen og dens konsekvenser for de offentliges lønninger kommer til at spille en stor rolle ved OK-forhandlingerne denne gang. Topforhandler Signe Friberg Nielsen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen løfter her en flig af sløret for arbejdsgivernes ønsker.
Et mindre forbund i store forhandlinger
Uddannelsesforbundet er en forholdsvis lille aktør i de offentlige overenskomstforhandlinger. Men det betyder ikke, at det står uden for indflydelse.
Vejen til næste overenskomst
Vejen til en ny overenskomst er lang, og flere steder undervejs kan der ske ting, hvorefter arbejdet skal begynde helt eller delvist forfra. Her kan du se den snørklede vej.
