Et mindre forbund i store forhandlinger
Uddannelsesforbundet er en forholdsvis lille aktør i de offentlige overenskomstforhandlinger. Men det betyder ikke, at det står uden for indflydelse.
Julie Flansmose
14. december 2020
Med knap 10.000 medlemmer er Uddannelsesforbundet en relativt lille fisk i søen af omkring 700.000 offentligt ansatte, når overenskomsterne i kommuner, regioner og stat skal fornys.
- Uddannelsesforbundet har overenskomster såvel kommunalt, i staten og privat, og dermed sidder vi faktisk med ved rigtigt mange forhandlingsborde, fortæller forhandlingschef i Uddannelsesforbundet Jens Dam.
Det kommunale forhandlingsbord
På det kommunale område – hvor der i alt er omkring 450.000 ansatte – repræsenterer Uddannelsesforbundet kommunale sprogcentre, ungdomsskoler og vejledere på beskæftigelsesområdet. Her indgår Uddannelsesforbundet i fællesskabet i Lærerens Centralorganisation (LC), som ved forhandlingsbordet sidder over for Kommunernes Landsforening (KL).
- På det kommunale område er LC stort. Men vi har godt 1.000 medlemmer her, mens Danmarks Lærerforening har omkring 45.000 medlemmer. Så for os gælder det om at sikre, at der også er et blik på vores kommunale områder, og det synes jeg, at vi for det meste lykkes godt med, forklarer Jens Dam.
LC forhandler dog alene de specifikke lærerforhold. De generelle krav – som eksempelvis lønstigninger – for de kommunalt ansatte forhandles af Forhandlingsfællesskabet med KL. LC indgår i Forhandlingsfællesskabet, men her sidder der også andre store aktører som FOA, 3F, BUPL og HK Kommunal.
Det statslige forhandlingsbord
På det statslige område – hvor der i alt er omkring 180.000 ansatte – repræsenterer Uddannelsesforbundet godt og vel 8.000 lærere fordelt på erhvervsuddannelserne, AMU, VUC, FGU og en række mindre områder såsom lærere ved Forsvaret og undervisere af tandklinikassistenter.
- Relativt er vi dermed en større spiller på det statslige område end på det kommunale. Men også her indgår vi i et større fællesskab, forklarer Jens Dam.
Forhandlinger om overenskomst i coronaens tid
Er der overhovedet noget at forhandle om for de offentligt ansatte i en tid, hvor landets økonomi vånder sig under coronaen? Og vil der være det samme sammenhold som ved OK18? Det giver en arbejdsmarkedsforsker, den nuværende chefforhandler og en tidligere topforhandler deres bud på her.
Uddannelsesforbundets 5 krav til OK-forhandlingerne 2021
Uddannelsesforbundet vedtog i september fem krav, som det vil have med til næste års overenskomstforhandlinger.
Det ønsker de statslige arbejdsgivere sig ved OK21
Coronakrisen og dens konsekvenser for de offentliges lønninger kommer til at spille en stor rolle ved OK-forhandlingerne denne gang. Topforhandler Signe Friberg Nielsen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen løfter her en flig af sløret for arbejdsgivernes ønsker.
Vejen til næste overenskomst
Vejen til en ny overenskomst er lang, og flere steder undervejs kan der ske ting, hvorefter arbejdet skal begynde helt eller delvist forfra. Her kan du se den snørklede vej.
På det statslige område er det CFU, som sidder over for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ved det store forhandlingsbord.
I CFU er Uddannelsesforbundet repræsenteret af SKAF, der består af LC og CO10, og som udover lærere dermed også repræsenterer blandt andet politibetjente. CFU rummer dog samtidig store faggrupper – for eksempel HK Stat og akademikerne i AC.
Forhandlingsbordet for lærerne
Uddannelsesforbundet udgør altså blot én blandt en lang række forbund ved de store forhandlingsborde, når Forhandlingsfællesskabet og CFU lægger arm om de store krav som for eksempelvis lønstigninger med KL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Sideløbende og efterfølgende foregår der forhandlinger om eksempelvis løntillæg, eller andre overenskomstkrav der retter sig specifikt mod Uddannelsesforbundets medlemmer. Ofte er der blevet sat en ramme for disse forhandlinger ved de store forhandlingsborde.
- Her skræddersyer vi forhandlingsresultaterne, så de passer til de enkelte lærergrupper. Og her optræder vi ved en række borde, fordi vi repræsenterer så mange lærerområder, forklarer Jens Dam.
Først når alle de detaljer er på plads, kommer overenskomstaftalen til afstemning hos de offentligt ansatte – herunder Uddannelsesforbundets medlemmer.
