Det ønsker de statslige arbejdsgivere sig ved OK21

Forskellige vilkår for private og offentlige

Den private sektor indgik en overenskomst lige der, hvor coronaen ramte landet. Og udviklingen af de private lønninger, der har været tidligere, ligger slet ikke på det niveau, som man aftalte ved forhandlingerne, oplyser Signe Friberg Nielsen.

- Vi skeler jo til det private, så hvordan skal økonomien så se ud på vores område? Vi har tilkendegivet, at vi er parate til so oder so at følge den private lønudvikling, men vi skal jo heller ikke være lønførende. Det er et stort tema, der kommer til at fylde meget hos os, forklarer hun.

Det betyder også meget, at vilkårene for private og offentligt ansatte har været ret forskellige under coronakrisen, mener hun.

- De offentligt ansatte har bevaret job og fået løn, uanset hvor meget man nu har kunnet arbejde. På det private arbejdsmarked har mange mistet deres job, selv om hjælpepakkerne selvfølgelig har gjort deres til, at det ikke er sket for flere. Mange er gået ned i løn. Vi hører om nogle, der er gået 15-20 procent ned i løn for at undgå at blive fyret på det private område. Så det er dér, hvor vi tænker, at ja, der bliver altså noget at snakke om her ved forhandlingerne, påpeger topforhandleren.

Vil lære af finanskrisen

Så det, du siger, er, at de private på en måde har holdt for, så nu kommer de offentligt ansatte i stor udstrækning til også at betale?

- Nej, jeg springer ikke til en konklusion. Jeg siger bare, at det er en kæmpestor udfordring for os alle sammen ved de kommende forhandlinger, siger hun og henviser til forliget ved overenskomstforhandlingerne i 2008.

Det betød en ramme på næsten 13 procent. Ingen vidste dog, da forliget blev indgået dengang, at der ventede en finanskrise rundt om hjørnet. Det betød et brat fald i den private lønudvikling – og også at man som offentligt ansat dermed ”slæbte en gæld med sig, fordi man havde lavet det her høje resultat”:

- Det betød minuslønninger i en lang periode efter. Så jeg tænker, at vi har en fælles interesse i at undgå at komme i en lignende situation. Det fylder meget hos os, hvordan vi skal knække den nød.

Vi vil gerne tale ny løn

Arbejdsgiverne har også andre temaer, de gerne vil forhandle om. Den nye styrelse har denne gang været i marken for at høre, hvilke udfordringer de statslige arbejdsgivere har med at anvende de overenskomster og aftaler, som bliver indgået ved det statslige forhandlingsbord i praksis.

- Det har givet anledning til at komme bredt rundt om mange temaer på det generelle niveau. Så vi er ikke helt færdige med at afgøre, hvad vi kommer med den 15. december. Men jeg forventer, at blandt andet ny løn og den måde, det fungerer på, bliver et tema. Vi vil gerne snakke om, om vi kan gøre det bedre, fortæller Signe Friberg Nielsen.

Er der nogle ting ved ny løn, som ikke helt spiller?

- Når vi spørger, er de statslige arbejdsgivere generelt godt tilfredse med det nye lønsystem. De siger ikke, at de vil af med det, men at det faktisk fungerer godt, og at de har fundet måder, så det passer til dem. De kunne måske godt tænke sig, at det ikke fyldte så meget med for eksempel procedureregler, og de føler, de bruger rigtig meget tid på.

Men udmøntes det nok på de enkelte arbejdspladser?

- Jeg kan da ikke afvise, at det ikke gør på nogle arbejdspladser, men det ser ud til at fungere rigtig mange steder. Man har jo arbejdet med det i mange år efterhånden og har fundet en måde at finde ud af det på sammen. Jeg kan dog høre mange arbejdsgivere sige, at de synes, det er svært at komme til at bruge det som et strategisk ledelsesredskab. Men igen: Jeg har ingen konklusioner om, at det skal lande på en bestemt måde, siger Signe Friberg Nielsen.

Det store juleønske

Forhandlingschefen forventer også, at arbejdstidsaftalen stadig vil fylde en del. Man er godt i gang med at forhandle om, hvordan man kan finde løsninger på de udfordringer, der er på de statslige arbejdspladser.

- Det er superpositivt, at KL og LC opnåede enighed om en aftale på folkeskoleområdet, og den er vi jo i gang med at oversætte – tilpasset de statslige forhold som jo er lidt anderledes. Det er et noget mere blandet billede med de underviserinstitutioner, der er på det statslige område, så vi er meget grundige med at komme rundt om alle aspekter og få vendt alle muligheder og hver en sten.

Men tror du, der kommer en aftale før jul på området?

- Det er mit store juleønske. Jeg ved, det er svært, for de sidder med en hel masse ting på bordet lige nu, og derfor er det heller ikke gået så hurtigt med de forhandlinger, som man kunne have ønsket sig. Men det ville være så dejligt, hvis vi nåede en aftale – eller i hvert fald en skitse til en aftale – inden jul. Ambitionen om, at vi skal prøve at lande en aftale, er der, forklarer Signe Friberg Nielsen.

Tror på et stille og roligt forløb

Det hører med til fortællingen, mener hun, at man i forbindelse med den nye styrelse, og det man kalder Ny start, har bestræbt sig på, at dialogen og samarbejdet med de faglige organisationer skulle være ”et andet sted, end hvor det endte ved OK18.

- Vi har brugt meget tid på at finde ud af, hvor der har været nogle problemstillinger imellem os, som i princippet godt kunne komme til at støje i forhandlingerne. Her har begge parter prøvet at få det snakket igennem og løst, så der ikke lå en masse sten på vejen, der kan komme til at påvirke vores forhandlinger negativt, siger Signe Friberg Nielsen.