11. time hvis EGU’en skal reddes
EGU-vejlederne og andre har råbt for døve ører, siden EGU’en blev et spor i den Forberedende Grunduddannelse, FGU: Den dør, hvis der ikke snart sker noget. Og dermed risikerer 30 års arbejde med at bygge EGU’en op at være spildt, og nogle af de mest sårbare elever at stå uden muligheder.
- Det er i 11. time, hvis EGU’en skal reddes, siger EGU-vejleder i FGU Nyborg Hans Albert Pedersen, der også er byrådsmedlem og med i bestyrelsen i FGU Danmark.
Han henviser til selve konstruktionen af EGU, hvor der er afsat alt for lidt tid til den praktiske del for de mere udfordrede elever. De kommer ofte med så store sociale og økonomiske udfordringer og kognitive diagnoser, at det kan tage op til halvandet år at danne relationer og få dem gjort klar og i stand til at lære.
- Og så er der for ringe vilkår og kun et halvt år tilbage i EGU-forløbet til at finde den rigtige praktik hos den rigtige arbejdsgiver og rigtige branche. Det gør, at vi har få chancer for at lykkes med dem, siger Hans Albert Pedersen.
Hvorfor skal de unge presses så hårdt?
Han bakkes op af Ib Christensen, EGU-vejleder ved FGU Vendsyssel.
- Det er jo et helt vanvittigt forløb, man har skruet sammen med EGU’en. Styrken ved EGU er, at den skaber tid og rum til den altafgørende udvikling for den enkelte unge. Hvorfor er det så, at de unge, som ikke har de bedste forudsætninger for fastholdelse på arbejdsmarkedet og i uddannelse, skal presses så meget på det faglige, spørger han og tilføjer, at den nye EGU oveni er fyldt med endnu mere af det, som de unge ikke har oplevet succes med, nemlig meget lange skoleforløb – en EGU på to år skal indeholde cirka 34 ugers skole.
Det tankevækkende er ifølge Ib Christensen, at når arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft, som er klare til arbejdsmarkedet, mener de, at de unge personligt og socialt er klar.
- Men dét, en EGU-elev skal vurderes på til den afsluttende prøve, er fagligt. Jeg har utallige eksempler på EGU-elever, som er kommet i beskæftigelse eller i en erhvervsuddannelse hos den samme arbejdsgiver på grund af den personlige og/eller sociale udvikling. Det har ikke handlet om, om de rent fagligt har været klare – den personlige og sociale udvikling har betydet alt, fastslår Ib Christensen.
Han understreger dog, at han taler om EGU-en på landsplan – ikke den i Vendsyssel, hvor man har valgt at gå en anden vej.
Økonomiske forskelle
Grundtilskuddet er det samme for EGU, AGU og PGU, når eleverne er på skolen – 83.470 kroner om året. Men skolerne får ikke de samme 41.390 kroner for kombinationsforløb for EGU-eleverne, som for de andre to spor. Skolerne får blot et vejledningstilskud på 15.710 kroner til EGU-eleverne.
Økonomien er skruet forfærdeligt sammen
Problemet er ikke nyt. Før FGU’ens start 1. august 2019 var der på landsplan 1.450 EGU-elever. Siden er tallet raslet ned, så der nu kun går 382 EGU-elever på landets FGU’er. Det viser en opgørelse fra FGU Danmark.
Så ud over et tidsforløb, der gør det svært at gøre EGU-eleverne klar til arbejdsmarkedet, er det heller ikke økonomisk attraktivt for skolerne at udbyde denne arbejdsmarkedsrettede uddannelse, hvor to tredjedele af forløbet foregår i praktik: Selve grundtilskuddet er det samme på de tre spor EGU, AGU og PGU, men institutionen får ikke de penge for kombinationsforløb – 41.390 kroner – som eleverne på de to andre spor.
Derfor er der bedre økonomi for skolerne i at placere elever på for eksempel PGU.
En anden undersøgelse fra FGU Danmark viser, at 22 ud af 23 FGU-skoler før sommer mente, at de havde elever på Produktions-Grunduddannelsen, PGU-en, der burde gå på EGU.
- Man har simpelthen sammensat et spor, hvor økonomien er skruet ganske forfærdeligt sammen, siger Ib Christensen og forklarer, at han har gjort opmærksom på udfordringerne med EGU’en ved et foretræde med en FGU-vejleder fra en anden FGU-skole for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg. Der var stor opmærksomhed, men siden er der ikke sket mere.
Der venter 12 elevpladser
Nu breder problemet med manglende EGU-elever sig også til erhvervsskoleområdet. Syddansk Erhvervsskole har haft en særlig landsdækkende EGU-afdeling på Transport, men siden FGU startede, er antallet af elever på den raslet ned. Derfor har skolen valgt næsten at halvere staben af håndplukkede faglærere, der har stået for det arbejde.
Tillidsrepræsentant Alex Haugaard mener, at Syddansk Erhvervsskole burde have set, hvor det bar hen noget før. Men nu har man lukket EGU-afdelingen ”hen over natten” den 1. december og fyret 11-12 mennesker ud af en afdeling på 26. Fyringerne gælder ikke kun EGU-området, men den udgør en stor del.
- Det er hamrende ærgerligt, for lige netop inden for vores område – transportområdet – har vi været heldige og dygtige og fået en masse EGU-elever ud i arbejde, og en del af dem har gennemført en erhvervsuddannelse efter at have gået her. Og lige nu er der 12 EGU-elevpladser her – men ingen elever til dem, siger Alex Haugaard.
Økonomien styrer
Skolens EGU-afdeling har været den eneste af sin slags i Danmark. Under den gamle EGU-ordning kom der elever fra hele Danmark, som boede på skolehjem i Odense, mens de gik på EGU. Dengang var der en refusionsordning fra staten, så kommunen fik refunderet størstedelen af de ekstra skoleudgifter – for eksempel til et skolehjemsophold. Efter den ny ordning skal FGU betale, og et skolehjem koster 500 kroner om ugen.
Hans Albert Pedersen fra FGU Nyborg er ked af, at 30 års arbejde ser ud til at blive ”hældt ud af vinduet”:
- Det er meget alvorligt. Og det er ikke en voldsom udgift for samfundet, for en EGU-elev er jo en arbejdskraft, som en arbejdsgiver får, siger han.
Efterlyser eftersyn fra ministeriet
Ib Christensen fra FGU Vendsyssel mener, at intentionen har været god, da man skruede EGU-en sammen og gjorde den til et spor i FGU-en.
- Men når man sætter noget økonomi i gang til at styre, så bliver det også økonomien, der styrer og kommer til at stå for prioriteringen. Så bliver det ikke, om vi laver nogle gode planer med kvalitet i. Og det, synes jeg, er ærgerligt. For vi glemmer de unge og det lokale arbejdsmarked, siger han.
- Jeg mener, at Børne- og Undervisningsministeriet burde lave et eftersyn på hele EGU-sporet og kigge på, hvad der fungerer, og hvad der absolut ikke fungerer.
Uddannelsesbladet har henvendt sig til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil for at høre, om hun vil gøre noget ved problemerne med EGU-en. Hun har takket nej til interview.
Arbejdsgruppen af EGU-vejledere, som er nedsat af Uddannelsesforbundets sektion for FGU-lærere, har netop drøftet problematikkerne på EGU-området og lavet et foreløbigt notat, som i dag – fredag – skal drøftes i FGU Danmarks bestyrelse.
