FGU’s sårbare unge kan ende med at komme i klemme under krisen
FGU Hovedstaden havde kun mistet kontakt med omkring 20-25 elever af alle sine i alt cirka 1.100 elever før påsken. Men jo længere tid der går med, at landets FGU’er holder lukket på grund af corona-krisen, desto større risiko er der for, at skolernes udsatte og sårbare elever falder fra.
Sådan lyder bekymringen hos Lone Hansen, der er rektor for FGU Hovedstaden.
- Det er der ingen tvivl om. Det er jo altid de mest sårbare og udsatte, der kommer mest i klemme under kriser, forklarer hun.
Opfølgning bliver vanskeligere med tiden
På FGU’erne går blandt andre elever og unge med Asperger, ADHD eller elever, som er psykisk sårbare med for eksempel angst, ensomhed eller et svagt netværk. De vil typisk søge mod trygge og vante rammer og har derfor ifølge Lone Hansen ofte et stort ønske om at vende tilbage til skolens faste rammer.
- Vi har også dem, som for eksempel har et hashmisbrug. Der skal vi ud og lave en massiv opfølgning i samarbejde med kommunerne, som bliver vanskeligere, som tiden går, påpeger Lone Hansen.
Hun roser sine lærere for at være ekstremt kreative i den nødundervisning, de udfører. De bruger mange forskellige digitale platforme, og der er ifølge rektoren opstået frugtbare samarbejder mellem faglærerne og almenlærerne om både elever og deling af undervisningsforløb, opgaver, idéer og projekter.
- Men her bliver vi også udfordret, jo længere tid vi er lukket ned, fordi vi jo er en ny uddannelse, som er praksis- og produktionsbaseret, og fordi nødundervisning kræver en stor disciplin af eleverne, hvoraf flere ikke har eksempelvis pc’ere, advarer Lone Hansen.
De forhold gør det ikke nemmere for elever, som i forvejen er fagligt udfordret eller allerede havde vanskeligt ved at møde til undervisningen, da den foregik på skolen.
- Om to måneder skal der afgives standpunktskarakterer til dem, som skal afslutte til sommer. Det er og bliver en kæmpe udfordring for alle, hvis vi forsætter med at være lukket ned, påpeger Lone Hansen.
Skolernes økonomi er umiddelbart ikke truet
Hvad corona-krisen kommer til at betyde for FGU’ernes elevgrundlag, er ifølge Lone Hansen vanskeligt at spå om, for der er både forhold, der kan medføre en øgning i antallet af elever, og forhold, som kan føre til et fald.
- Det kan gå begge veje, men mit bedste bud er, at det kan betyde en stigning i AGU-aktiviteten, da det er det spor, jobcentrene bruger og giver ledige uddannelsespålæg til, siger Lone Hansen.
Hun tør ikke gætte på, hvad krisen kan få af betydning for PGU-aktiviteten, men vurderer, at det er meget sandsynligt, at EGU-aktiviteten falder.
- EGU’en er afhængig af praktikpladser. På nogle områder konkurrer vores elever på EGU med lærlingene på erhvervsuddannelserne. Og når der er virksomheder på det private arbejdsmarked, som går konkurs, bliver der færre lærepladser til alle unge. Og EGU-eleverne er måske ikke dem, der står forrest i køen. Samtidig har det i forvejen været svært at løbe EGU’en i gang. Og den her krise gør det ikke nemmere, forklarer Lone Hansen.
”Der vil stadig være behov for FGU’en”
FGU’ernes overordnede mål om at give de unge den faglige, personlige og sociale udvikling for at blive klar til en ungdomsuddannelse er uændret. Men den øgede ledighed, som corona-krisen medfører, kan øge de unges motivation for at starte på en uddannelse, lyder Lone Hansens vurdering.
- Der vil stadig være et behov for FGU’en hos de unge, som har svært ved at komme ind på en ungdomsuddannelse. Og hvis arbejdsløsheden stiger, kan man forstille sig, at der faktisk vil være flere unge, som vil gå i gang med en uddannelse. Det kan tale for, at vi måske ligefrem får flere elever. Men her er spørgsmålet, hvor hurtigt det slår igennem, siger Lone Hansen.
Efter at regeringen lukkede store del af Danmark ned i starten af marts, har omkring 44.000 danskere meldt sig som ledige. Og erfaringen fra finanskrisen er, at flere unge valgte at uddanne sig, efter at den krise brød ud.
Kun begrænset øget brug af digitalisering
Det er i en normal tilstand på FGU kun i undtagelsessituationer, at eleverne kan tilbydes fjernundervisning. Derfor vil e-læring ifølge Lone Hansen ikke være noget, som man vil se en øget brug af på FGU’erne oven på corona-krisen.
- Men det, jeg tror og håber kan ske, er, at vi bliver mere systematiske i den digitale understøttelse af vores læring. Vi er nye institutioner, som ikke har velafprøvede læringsplatforme, sådan som man kender det fra blandt andet gymnasierne og erhvervsuddannelserne, siger Lone Hansen.
Hun fremhæver, at FGU’erne under corona-krisen har fået erfaringer med at udvikle og dele undervisningsmaterialer og opgaver og med at få eleverne til i højere grad at kommunikere med hinanden digitalt.
- Det kan måske endda kaldes en form for kickstart på en ny fælles faglighed og kultur. Når vi skal stå sammen ved at holde afstand, er det pludseligt blevet nemmere at mødes i Microsoft Teams organiseret omkring de faglige temaer og fag, mens det før kunne være svært, når lærere fra vores fem bydelsskoler på Østerbro, Valby, Nørrebro, Amager og Vesterbro skulle mødes ansigt til ansigt, forklarer Lone Hansen.
Det vil være erfaringer, som FGU’erne ifølge Lone Hansen også kan bruge efter krisen.
