pernille-ved-tavle.gif
Tema: Sygedagpenge

Loven om syge­dagpenge: Ophæv tids­begræns­ningen

Afskaf den snævre tidsbegrænsning på 22 uger, der blev indført med reformen af sygedagpengesystemet i 2014. Den fører kun dårligt med sig. Især når det gælder de mere usynlige og tids­ubestemte sygdomme, lyder det fra både Uddannelses­forbundet og FTF.

Dorthe Plecinger

Kaare Smith

15. december 2019

D

et er ganske enkelt for tidligt at sige, om en sygemeldt person bliver rask efter 22 uger, når det drejer sig om de usynlige og ofte tidsubestemte sygdomme som langvarige hjernerystelser, piskesmæld eller psykiske sygdomme.

Og det betyder, at de uheldige, der bliver ramt af disse sygdomme, ofte ryger ud af sygedagpengesystemet og over på det, der hedder jobafklaring med ressourceforløbsydelse. Det vil sige laveste kontanthjælpstakst.

I Uddannelsesforbundet oplever man stadig flere af disse langvarige sager, der både trækker tænder ud hos de enkelte behandlere i sagerne, men især hos den syge, der oveni sygdommen må trækkes med store økonomiske problemer.

I alle disse sager om usynlige sygdomme bliver folk nærmest sprøjtet ud af systemet og over på en lavere takst.

Senest har et medlem med en hjernerystelse efter syv års kampe med systemet først nu fået bekræftet sin ret til sygedagpenge og arbejdsskadeserstatning samt fået en millionerstatning, som det kan læses i Uddannelsesbladet.

Men selv om denne sag har rekord i længde, har den et fællestræk med flere af de andre sager – tidsbegrænsningen i sygedagpengeloven.

- Har man for eksempel brækket benet på den ”ordentlige måde” – det vil sige med et kompliceret brud – kan lægen godt forlænge sygemeldingen efter de 22 uger, hvis han eller hun regner med, at den syge bliver rask inden for et bestemt tidsrum. Men det er ofte for tidligt at afgøre efter 22 uger, når det gælder de mere usynlige sygdomme. I alle disse sager bliver folk nærmest sprøjtet ud af systemet og over på en lavere takst, siger socialrådgiver og konsulent i Uddannelsesforbundet Anne-Marie Otto.

Ventetid på specialister

Da sygedagpengeloven blev ændret i 2014, betød det, at en sygemeldt skal vurderes af lægen allerede efter 22 uger. På dette tidspunkt skal den syge have stillet en diagnose og få en vurdering af, om der er udsigt til, at vedkommende bliver rask og i givet fald hvornår. Dette tidspunkt var tidligere 52 uger.

I FTF foreslog man dengang, at man stadig skulle have dette år med sygedagpenge. Herefter skulle der være mulighed for forlængelse, eller at man satte ydelsen lidt ned for alle. Men dét, der skete, var, at man satte ydelsen helt ned på det laveste kontanthjælpsniveau og kortede perioden. Og, som konsulent i FTF, Torben D. Jensen, siger, har begge dele vist sig at være problematisk.

Det er ofte dem med de mere komplekse problemer, der ryger ud af sygedagpengesystemet.

- Det er ofte dem med de mere komplekse problemer, der ryger ud af sygedagpengesystemet og lander i disse jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. De placeres passivt i forløbet, uden at kommunerne gør så meget mere ved det, siger han.

Et andet problem ved tidsbegrænsningen er, at en diagnose er afgørende for, om den syge kan blive i sygedagpengesystemet eller ej. Den syge skal have en lægelig diagnose for ikke at falde ud. Og det kan være et kæmpeproblem i de tilfælde, hvor en specialist skal vurdere sagen.

I et område som for eksempel Nordjylland kan der være et halvt års ventetid på en psykiater. Og det kan i sig selv betyde, at en sygemeldt ryger ud af sygedagpengesystemet.

Skal spare op igen

Endelig virker tidsbegrænsningen ofte i sig selv stik imod hensigten: Idéen bag reformen var, at folk skulle tidligere i gang på arbejdsmarkedet igen efter et sygdomsforløb, men ofte tør en person ikke melde sig rask for hurtigt.

Hvis der sker et tilbagefald, ryger den syge nemlig direkte tilbage til start. Han eller hun skal starte forfra med at ”spare op” til sygedagpenge igen.

- Det betyder, at folk bliver bange for at melde sig raske for tidligt. For hvis de får et tilbagefald, skal de bruge ni måneder på at spare retten til sygedagpenge op igen, siger konsulent og socialrådgiver i Uddannelsesforbundet Erling Kure og forklarer, at reglerne samtidig har medført et ”meget stort bureaukrati og kontrol, kontrol og kontrol”.

Det peger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, da også selv på i sin foreløbige evaluering af reformen. Data fra STAR’s datasystem DREAM viser, at ”fremrykningen af revurderingstidspunktet ikke i sig selv påvirker hverken indsatsgraden eller igangsætningstidspunktet for indsatserne i nævneværdig grad.

De kvalitative data indikerer dog, at fremrykningen kan medføre en risiko for, at fokus flyttes fra indsatserne og til administrative opgaver”, hedder det i evalueringen.

Med andre ord har tidsbegrænsningen i sygedagpengeloven først og fremmest medført flere administrative opgaver for alle. Men altså uden at den syge får hjælp.

Konsulent Torben D. Jensen understreger da også, at man i FTF arbejder videre med problemet:

- Og når der viser sig en politisk åbning i forhold til at evaluere ordningen og blandt andet 22 ugers begrænsningen, er vi klar med et forslag igen, siger han.

Del siden på: