pernille-ved-rigshospital.gif
Tema: Sygedagpenge

Lov om sygedag­penge beskytter ikke den langtids­syge

Der er for lav retssikkerhed for langtidssyge i sygedagpenge­loven. Medlemmer risikerer at havne i et økonomisk uføre. Det har flere forbund – blandt andet Uddannelses­forbundet – og organisationer kritiseret i årevis. Nu ser det ud til, at den nye regering lytter.

Dorthe Plechinger

Kaare Smith

8. oktober 2019

S

ørg for ikke at blive syg med stress, depression, piskesmæld, hjernerystelse, blive fejlopereret eller måske få følgevirkninger af kræft eller andre sygdomme med usikre og ukendte prognoser…

Det har været et af de bedste råd, Uddannelsesforbundet kunne give medlemmer. De risikerer nemlig at komme til at stå på Herrens mark økonomisk og arbejdsmæssigt efter cirka et halvt års sygdom med den nuværende sygedagpengelov. Det vil sige uforskyldt havne i en økonomisk og arbejdsmæssig klemme, fordi de har fået en ”forkert” sygdom, der ikke er anerkendt, diagnosticeret præcist eller tidsafgrænset.

- Det store svigt er, at det er de allermest svage og syge, det går ud over. Det er dem, der oveni sygdommen skal leve med en økonomisk usikkerhed, siger Erling Kure, der er konsulent på det sociale område i Uddannelsesforbundet og møder fortvivlede medlemmer, der får en mental øretæve oveni deres sygdom.

- Deres sygedagpenge er blevet stoppet efter 22 uger, fordi lægen måske ikke har kunnet sige præcist, hvornår de blev raske, og så overgår de til et ressourceforløb på en lavere ydelse, selv om de stadig er syge, uddyber han.

Der bruges langt over en kvart milliard på lægeerklæringer

  • I beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards nye lovforslag, der blev fremsat i forbindelse med regeringens fremlæggelse af finanslovsforslaget, foreslås det blandt andet, at det skal være frivilligt for kommunerne at indhente de såkaldte LÆ285-erklæringer.
  • Det blev ellers lovpligtigt i den nye sygedagpengereform, at kommunerne skulle indhente LÆ285-erklæringer for alle borgere, der er sygemeldte i mere end otte uger. Men oveni at være en dyr ordning, har det også vist sig ofte at være nyttesløst.
  • TV 2 søgte i slutningen af 2017 aktindsigt i alle 98 kommuner for at finde ud af, hvor mange penge, der bliver brugt på disse lægeerklæringer, og 81 kommuner har svaret, at de fra 2015-2017 har brugt 254,7 millioner kroner på lægeerklæringer. Og det endda på erklæringer, der ifølge kommunerne i mange tilfælde ikke giver mening.
  • ”Fuldkommen tåbeligt” at bruge pengene på den måde, sagde borgmesteren i Lejre Kommune, Carsten Rasmussen dengang til TV 2.

Det er ikke kun i Uddannelsesforbundet, man har oplevet de store problemer med reformerne af hele lovkomplekset på området i 2013-2014. Kritikken af en lavere ydelse og en manglende retssikkerhed har lydt massivt fra flere sider gennem årene.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, fik da også sidste år evalueret lovene af konsulentfirmaet Deloitte, og der peges på en række reguleringer, der med fordel kan justeres eller bortfalde til gavn for såvel kommunernes administration og borgernes oplevelse af mening, retning og fremskridt i egen sag.

Den evaluering blev der arbejdet videre med i Beskæftigelsesrådet, men arbejdet stoppede med regeringsskiftet. Nu er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) netop kommet med et nyt lovforslag, der skal følge op på evalueringen, og måske vil det gøre noget ved ”et grotesk system”, som en kritiker kalder sygedagpengeområdet.

Købt eller solgt?

Udover problemet med den lavere ydelse efter stop af sygedagpenge, er retssikkerheden for den enkelte langtidssyge højt på dagsordenen fra flere sider.

Der er en stor vilkårlighed i behandlingen af den langtidssyge fra kommune til kommune og fra jobcenter til jobcenter. For eksempel peger Tina Bømler, der er tidligere socialrådgiver, forsker og lektor ved Aalborg Universitet, på problemet i, at sagsbehandlere på jobcentrene ofte ikke har en socialfaglig baggrund, men alligevel har magt over den syges videre skæbne. De kan for eksempel overtrumfe en lægeerklæring.

I hendes bog ”Når de syge skal arbejde” fortæller 18 langvarigt syge mennesker, som alle har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, før de blev syge, om deres møde med systemet, og der er kun én medvirkende i bogen, der med sikkerhed har kunnet sige, at det var en uddannet socialrådgiver, som havde behandlet sagen.

Den der uvished om deres fremtid gør noget ved dem.

- Men de har magten til at lukke for ydelserne og behøver ikke at lytte til lægefaglige vurderinger. Det er fuldstændig grotesk, siger hun og tilføjer:

- De syge borgere står pludselig i en situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt, eller om de kan blive tvunget til at sælge huset. Mange af dem har siddet og grædt hos mig. Den der uvished om deres fremtid gør noget ved dem. De er jo magtesløse, fordi de er afhængige af, at de skal have sygedagpenge, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.

De har gennemgående oplevet, at deres lægeerklæringer ikke blev taget alvorligt, og de følte sig pressede til at melde sig raske før tid. Når de blev sendt i arbejdsprøvninger, blev de ofte endnu mere syge.

- I realiteten anerkender man ikke sygdom, eller at det er syge borgere, der skal have lov at komme sig, uden at jobcentret står på nakken af dem, siger hun om hovedproblemet, efter at lovene blev ændret i 2013.

Der skal være ordentlighed i det

Ejner K. Holst, næstformand i den nye hovedorganisation for lønmodtagere, FH, erklærer, at det har meget høj prioritet for FH at få ændret hele lovkomplekset med førtidspension-, fleksjob- og sygedagpengeloven.

Det arbejder man blandt andet med i Beskæftigelsesrådet, hvor han har sæde, ud fra STARs evalueringsrapport af ordningen.

- Det er en gruppe, der falder imellem to stole og bliver tabt. Og så oplever de et ressourceforløbssystem, som nogle gange er meget dysfunktionelt og til en lavere sats. Det giver simpelthen ingen mening. Der skal være ordentlighed – også i systemerne. Og når man bliver vippet ud i forskellige afprøvninger, hvorfor skal ydelsen så være noget andet? Det er trods alt mennesker, der uden skyld er kommet i situationen. Det har vi ganske højt på dagsordenen.

Uddannelsesbladet har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Men først efter bladets deadline har han fremlagt et lovforslag på området. Det skal følge op på STARs evaluering og vil – måske – betyde ændrede forhold på både ydelses- og retssikkerhedsområdet.

Del siden på: