Opfordring: Riv gymnasier og erhvervs­uddannelser ned og byg en ny ungdoms­uddannelse

D

e unge skal lære at være nysgerrige og kritiske for at kunne begå sig i en fremtid, hvor udviklingen går stærkere og stærkere. Evner, de blandt andet skal tilegne sig på det, man i uddannelseskredse kalder ungdomsuddannelserne – altså gymnasierne og erhvervsuddannelserne.

Men for få unge får taget en ungdomsuddannelse – især en erhvervsuddannelse. Og for mange vælger en forkert ungdomsuddannelse og ender med at tage to. Og dermed er vi kort sagt – stadig – langt fra mange af de mål, som skiftende regeringer har og har haft for de unges uddannelsesvej.

Sådan lyder bekymringen fra flere kritiske røster. Og det har fået dem til at efterlyse, at ungdomsuddannelserne helt nytænkes. Kritikerne mener nemlig ikke, at der er udsigt til, at flere reformer og justeringer af henholdsvis gymnasierne og erhvervsuddannelserne vil ændre ved billedet. Der skal noget mere gennemgribende til.

Mest kritisk er en gruppe bestående af forhenværende og nuværende rektorer for erhvervsskoler og gymnasier og tidligere topembedsfolk i Undervisningsministeriet. Gruppen, der betegner sig som uafhængig af de etablerede institutioner, foreslår, at erhvervsskolerne og gymnasierne, som vi kender dem nu, billedligt talt rives ned og erstattes af én ny ungdomsuddannelse.

Interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler- og Gymnasiers lederforening, DEG-L, deler gruppens ønske om at nytænke systemet. Også Danske Regioner har et forslag til en radikal ændring af ungdomsuddannelserne, mens Danske Gymnasier har nedsat sin egen ekspertgruppe, som skal tegne stregerne til et nyt ungdomsuddannelsessystem.

For mange lappeløsninger

- Nogle gange skal man en tur ud i galaksen og vende for at se, hvad der kunne være den bedste løsning, siger Jørgen Torsbjerg Møller, tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet og medlem af gruppen, der kalder sig Uddannelsespolitisk Netværk.

Netværket lægger op til en kursændring, som gruppen selv betegner som den største reform på området nogensinde.

Også Ole Heinager, formand for DEG-L, mener, at ungdomsuddannelsessystemet skal gentænkes.

- Det er der brug for, fordi vi lige nu bliver ved med at lave lappeløsninger. Der er ikke nogen, som har sat sig i helikopteren og set på, hvordan vi indretter et system, der sikrer, at den enkeltes talent og potentiale kommer til sin ret, siger Ole Heinager.

Danske Gymnasier mener, at der er behov for et gennemsyn af hele ungdomsuddannelsessystemet – omend interesseorganisationen ikke forestiller sig, at det ubetinget er nødvendigt med en decideret gentænkning.

- Vi er nødt til at finde nogle andre veje, end dem der har været prøvet. Der har været prøvet reformer og ekstra penge. Uden succes, påpeger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Hun henviser til, at erhvervsskolereformen har betydet en fremgang på 500 elever. Det er dermed stadig mindre end hver femte unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Målet for erhvervsuddannelsesreformen i 2014 var ellers, at hver fjerde unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020.

- Vi må konstatere, at reformen ikke har virket efter hensigten, fastslår Birgitte Vedersø.

Opgør med silotænkningen

Danske Gymnasier, Uddannelsespolitisk Netværk og DEG-L er alle enige i, at der er behov for et opgør med et system, hvor de unge i dag går ind i en silo, og hvor de kun i begrænset omfang har mulighed for et omvalg. De efterlyser et uddannelsessystem, som er mere fleksibelt. Hvis den unge for eksempel efter 1. g gerne vil have nogle mere praktiske fag, skal han eller hun kunne skifte uden at skulle starte helt forfra det nye sted.

Erhvervsskolerne og gymnasierne er simpelthen for adskilte. Og når de unge skal vælge ungdomsuddannelse, giver det ikke mening at skulle vælge retning så tidligt i livet, påpeger Uddannelsespolitisk Netværk.

- I dag ligger karrierevalget meget tidligt. Vi vil gerne udskyde det, til man er omkring 17 år, før man skal træffe en så stor beslutning, siger Jørgen Torsbjerg Møller fra Uddannelsespolitisk Netværk.

String reference not set to an instance of a String. Parameter name: s

For at det kan lykkes, kræver det ifølge dette netværk, at gymnasierne og erhvervsskolerne, som vi kender dem nu, rives ned og erstattes af en helt ny samlet institution.

- Det er meget omfattende og dermed også dybt kontroversielt. Det vil ruske op i alt fra ledelser, bestyrelser og overenskomster til lærerkvalifikationer. Det vil være den mest radikale ændring af ungdomsuddannelsessystemet i historien. Men hvis det er det, der er behov for, må man finde vejen dertil, opfordrer Jørgen Torsbjerg Møller.

Forenklet sagt skal gymnasierne og erhvervsuddannelserne slås sammen, så alle elever starter på ét fælles grundforløb. Hovedforløbet skal bestå af forskellige linjer, som eleverne lettere skal kunne skifte imellem. Og specialiseringen og eventuel praktik skal først ske på en efterfølgende videregående uddannelse.

Man skal kunne bygge på og hoppe af og på

Også hos DEG-L og Danske Regioner vurderer man, at der er behov for én indgang, når de unge er færdige med grundskolen – altså et grundforløb efterfulgt af et hovedforløb – uanset om de unge vil være elektrikere, biokemikere eller lærere. De lægger dog ikke op til, at specialisering og praktik placeres efter ungdomsuddannelsen.

- Men man skal kunne bygge på hele tiden. Man skal kunne hoppe af og på igen. Man skal vide, at man kan gå ud og tage et arbejde og læse direkte videre efter to år, fremhæver Ole Heinager fra DEG-L.

Danske Gymnasier vil imidlertid fastholde, at der skal være flere indgange til at tage en ungdomsuddannelse – bare med mere fleksibilitet.

- Den fleksibilitet, vi lægger op til, betyder, at de unge gerne må have dele af eller en hel gymnasial uddannelse, før de tager en erhvervsuddannelse. I et så komplekst samfund, som vi står over for, gør det ikke noget, at man har lidt ekstra uddannelse, siger Birgitte Vedersø.