Kommer der elever nok til FGU'en?
Lærere, EGU-vejledere og ledere er nu på plads i FGU’en. Nu mangler den fjerde vigtige gruppe – eleverne. Kommer der lige så mange som forventet, spørger flere FGU-ansatte nervøst. Det afhænger i høj grad af vejledningen i kommunerne, hvor man også er i gang med en stor omorganisering. Og det endelige svar når – måske – ikke at komme, før uddannelsen går i gang.
Julie Flansmose
2. maj 2019
D
et har ikke skortet på nervepirrende momenter i hele forløbet med den nye Forberedende Ungdomsuddannelse – FGU’en. For eksempel med udpegningen af, hvilke lærere, der skulle overdrages og en meget sen ansættelse af ledere. Nu har man flere steder nervøse tics igen. For hvad med grundlaget for det hele – eleverne. Kommer der lige så mange, som økonomien og planerne i de nye institutioner har fået stillet i udsigt og fået overdraget personale efter?
Det afhænger i høj grad af, hvordan hele omorganiseringen af den kommunale ungeindsats – og dermed til en vis grad kommunernes medspil – kommer til at fungere.
- Vejledningen har måske ikke fyldt så meget hos mange. Hvis man er værkstedslærer, der skal arbejde på den nye FGU, har man nok mest været interesseret i, hvilken opgave man får fra 1. august. Men det er klart, at det også betyder ret meget, om der kommer elever. Bekymringen for det bliver i hvert fald tydeligere og tydeligere – om de tal, der oprindeligt blev meldt ud fra ministeriet, kommer til at holde stik, eller kommunerne nedjusterer, siger Per Nielsen, der er formand for Produktionsskolelærer-sektionen i Uddannelsesforbundet.
Vejledningen flytter også
Det er nemlig ikke kun FGU’en, der er en helt ny uddannelse. Vejledningen, der skal visitere elever til uddannelsen, bliver også ny. Den tidligere UU-vejledning skal stadig målgruppevurdere de unge til FGU indtil slutningen af juli i år, men herefter overtager den nye Kommunale Ungeindsats – KUI – opgaven. Det betyder, at hele arbejdet med at ændre og flytte vejledningen ud i de 98 kommuner skal foregå samtidig med, at der skal vejledes til FGU’en. Endda en uddannelse, som stadig er ukendt og uafprøvet, og en uddannelse, der kan være i konkurrence med billigere projekter til samme målgruppe i kommunerne.
Folketinget indgik i efteråret 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse eller job. Aftalen forpligter blandt andet kommunerne til at etablere en sammenhængende ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse.
Den nye forberedende grunduddannelse – FGU’en – skal være klar til 1. august i år, men kommunerne skal inden samme dato have oprettet en ny samlet vejledning, der skal vejlede unge, som ikke søger ind på en ungdomsuddannelse eller er i job. Kommunerne får dermed det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Formålet er at forenkle og styrke indsatsen over for de unge, der ikke tager den direkte vej til en ungdomsuddannelse. Fremover får den unge én gennemgående kontaktpersonen i kommunen.
Vejlederne i den kommunale ungeindsats vil blandt andet få kompetence til at foretage målgruppevurdering til FGU’en, som samler de elever, der tidligere har gået produktionsskole og de elever under 25 år, som indtil nu har gået på VUC.
Karen Marie Schytte, direktør for FGU Vendsyssel siger om dette:
- Lige nu er det svært for ungeenheden at overskue. De sidder med en gruppe, som de almindeligvis ikke har visiteret eller målgruppevurderet. De skal først finde gruppen og komme i kontakt med dem, inden de overhovedet kan give sig til at synes noget om, hvad de unge skal. Og jeg kan jo ikke endnu sige, at det er helt klart, at det værksted kommer til at se sådan og sådan ud. Det kræver tillid til os.
Karen Marie Schytte tilføjer dog, at hun netop har talt med alle vejlederne i folkeskolerne og UU i Brønderslev, som siger, at de godt tør gå med, hvis FGU’en tager afsæt i de unge og de unges forudsætninger og tilrettelægger en verden, hvor uddannelsens fokus er progression:
- Og det er jo det, det handler om for os i det, vi foretager os her.
Kan det nås?
Det hele bliver først – og kun måske – afklaret den 1. august, hvor dørene slås op. Der er indsendt foreløbige skønsmæssige vurderinger af antallet af elever fra kommunerne til Undervisningsministeriet, men der er tale om skøn, og det kan tage tid, før man – måske – kan ånde lettet op.
En af de store udfordringer er, at hele omorganiseringen af vejledningen ikke har den samme skarpe tidsplan som de øvrige ting i FGU-reformen. KUI skal først være på plads den 1. august, hvilket kan ske på vidt forskellige måder i de 98 kommuner. Hvordan de organiseres og placeres, har man endnu ikke overblik over i KL. Derfor kan kommunerne være færdige med vejledningsændringen på forskellige tidspunkter, og KUI kan være placeret i forskellige afdelinger i forvaltningen, hvilket alt andet lige både vil give et signal om retningen, men også kan være en snublesten i det samarbejde, som FGU’en er baseret på: Mens KUI-indsatsen decentraliseres ud i 98 kommuner, skal kommunerne samarbejde på tværs med de 27 FGU-institutioner.
- Der er mange gode tanker i, at man vil trække vejledningen hjem fra de tværkommunale UU’er til kommunen. Og også om, at kontaktpersonen og kommunen er med inde i handleplanen. Men når alt det nye skal starte samtidig, kan det betyde, at nogle unge kommer i klemme, fordi man lige nu er i gang med organisatoriske planer for og er tøvende over for alt det nye, siger Per Nielsen.
Ifølge Per Nielsen kan det blive lidt diffust. Den usikkerhed kan også betyde, at unge, der fagligt er vurderet til at være uddannelsesparate, bliver sendt i uddannelse uden at få den uddannelsesvejledning, der kunne have sendt dem til FGU:
- Blandt dem kan der være nogle, der har brug for at få styrket deres personlige og sociale kompetencer. Her ville FGU være et godt tilbud til dem, så sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse uden frafald ville være markant større.
FGU er dyrere
En anden stor udfordring for at få elever nok til FGU, er, at FGU kan være et relativt dyrt tilbud, som uddannelse ofte er målt i forhold til for eksempel beskæftigelsesprojekter. Økonomisk trængte kommuner kan blive fristet af konkurrerende og billigere tilbud for samme målgruppe som til FGU, så her er det meget vigtigt, at kommunerne spiller med.
Det er i sidste ende op til kommunerne, at der kommer nok elever til FGU’en – og om de vil betale for de relativt dyre FGU-pladser til de unge. Læs, hvad formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Thomas Gyldal Petersen, svarer på mail til dette.
Det er kommunerne, der har det fulde ansvar for at få unge under 25 år i uddannelse eller job, ”og det ligger mig meget på sinde, at det lykkes”, skriver KL’s formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen til Uddannelsesbladet. Han tilføjer, at kommunerne har store forventninger til FGU’en og har lagt meget arbejde i at få lagt sporene til en forberedende grunduddannelse:
”Jeg er ikke bekymret over udsigterne til, at vejlederne skal indgå i nye samarbejdsrelationer og organiseringer i kommunerne. Tværtimod ser jeg det som en mulighed for at udvikle tilgangen til den unge på tværs af faglige kompetencer”.
Fremadrettet afhænger meget dog af, hvorvidt indholdet i uddannelserne bliver tilpasset, så det flugter med de lokale vilkår, understreger han:
”Hvis vi skal lykkes med at indfri ambitionerne, er der brug for, at de unge oplever, at den kommunale ungeindsats og FGU-institutionerne leverer løsninger i et tæt samarbejde med de unge i centrum”.
Thomas Gyldal Petersen slutter med følgende ord:
”Jeg håber, at grundlaget vil være til stede for at skabe gode læringsmiljøer på alle FGU-institutioner. Staten har et stort ansvar som ejer af FGU-institutionerne for at sikre ordentlige rammer, men vi vil i bestyrelserne gøre, hvad vi kan, for at sikre at de bliver på sporet. Målet er jo helt klart: Alle unge skal i uddannelse og job”.
Uddannelsesforbundet advarede allerede om, at økonomisk kassetænkning skulle undgås, før FGU’en blev aftalt af en bred vifte af Folketingets partier. Det politiske argument for at lave en finansiering, hvor kommunerne skal betale 65 procent, og staten de resterende 35 procent, var, at kommunerne skulle tage et økonomisk medansvar. Om de gør det i det omfang, FGU-tallet er estimeret, er der dog ingen, der ved.
De konkurrerende tilbud er der allerede og vil også fremover dukke op, mener leder for FGU Trekanten, Leif Rye Hauerslev. Så han håber, at kommunerne ikke lader sig friste af ”hurtige, billige løsninger” i stedet for at betale for, at den unge faktisk kommer videre i sit liv på den lange bane. Han roser kommunerne Fredericia, Billund, Vejle og Middelfart for at være dygtige til at sortere i tilbuddene – de vil gerne FGU, siger han.
Men er der grund til bekymring?
- FGU-tilbuddet er dyrere end mange af de små, løsrevne tilbud, fordi det er en samlet uddannelsesmæssig indsats, som man har etableret i store institutioner, og hvor man professionelt arbejder med progressioner, krav, fag og afklaring, siger han om de høje ambitioner på FGU-indsatsens vegne.
- Målet er, at vi skal sende 90 procent af de unge videre i uddannelse og 10 procent i job. Det bliver vi målt på – det skal vi levere på. Den indsats er dyr. Men på den lange bane er jeg sikker på, at FGU er en billigere investering – også for den unge, siger han.
Der er et dilemma
Karen Marie Schytte fra FGU Vendsyssel er ligeledes bekymret for de øvrige kommunale projekttilbud, og især fordi FGU endnu ikke har bevist sit værd:
- Man siger måske, at man vil understøtte FGU’erne, men samtidig har man jo også nogle eksisterende tilbud i kommunerne, der har virket i et eller andet omfang, og som det har taget lang tid at bygge op. Det er forståeligt nok, at man er bange for at nedlægge dem, før man ved, om FGU virker. På den anden side er vi nødt til at have en vis mængde af unge, før vi kan bevise, at vi virker, siger hun om dilemmaet, men tilføjer:
- Men vi må vise, at vi kan, og så må vi gå i dialog med kommunerne om, at vi er nødt til at samarbejde om det her, og at de er nødt til at sende elever i vores retning. For hvis vi skal have FGU op at køre, skal vi have det antal elever, den er estimeret til.
Fugle på taget
Når det kan tage lang tid at afklare, hvor mange unge der faktisk kommer til FGU’en, budgetterer man med nogle forventede tal. Det, som Leif Rye Hauerslev kalder ”nogle fugle på taget”. Ud fra dem får man taxameterpenge. I december bliver man så ramt af en eventuel tilbagebetaling, hvis der ikke kommer det forventede antal elever:
- Det er der, det kan komme til at gøre ondt. Og du kan ikke gøre noget. Du kan ikke nå at afskedige eller tilpasse – og er heller ikke interesseret i det i en opstartsfase. Det er jo utidigt, siger han.
Kommunerne regner med, at cirka 13.000 unge vil starte uddannelse på FGU-institutionerne i august i år. Det skriver Undervisningsministeriet på baggrund af, at der efter redaktionens slutning er kommet et endeligt skønnet tal fra landets kommuner.
Og selv det er foreløbige skøn, mener undervisningsminister Merete Riisager, at de giver et tydeligt signal om, at kommunerne bakker op om målet:
”Store forandringer som denne her kræver en fælles vilje og et stærkt samarbejde", siger hun og tilføjer, at "Vi skal stå sammen om at gøre FGU til hovedvejen for de unge, som har brug for støtte for at komme ind på en ungdomsuddannelse eller i job”, siger hun i en pressemeddelelse.
Også i KL ser man positivt på det skønsmæssige tal. Børne- og undervisningsudvalgets formand Thomas Gyldal Petersen - der også udtaler sig til Uddannelsesbladet - siger her, at det er "rigtig positivt at se, at kommunerne har taget det store ansvar på sig med at få løftet opgaven – også selvom der har været store usikkerheder og mange omstillinger undervejs".
"Målgruppevurderingen viser, at grundlaget er der, og at kommunerne overordnet set vurderer FGU’en som et relevant tilbud”.
Kommunerne forventer, at 9.355 målgruppevurderes til FGU, mens i alt 4.351 egu-elever, produktionsskoleelever og KUU-elever forventes at overgå til FGU fra de nuværende ordninger. Det er svært at forudsige præcist hvor mange unge, der vil komme, men kommunernes skøn er på nuværende tidspunkt det bedst mulige pejlemærke.
Også Per Nielsen fra Uddannelsesforbundet er bekymret:
- Det vil jo være en rigtig dårlig start at skulle lave medarbejderkitning og udvikling med kompetenceløft og så sidde med x antal kolleger, hvis man skal frygte, at nogle skal opsiges, fordi alle kan tælle antallet af unge og se, hvor mange medarbejdere, der er, siger han og tilføjer:
- De unge er jo derude – de skal bare guides den rigtige vej.
Karen Marie Schytte er dog ikke helt så pessimistisk. Hun har ikke fået alle tallene fra kommunerne i den FGU-institution, hun er direktør for, men det ser ”fornuftigt ud”, siger hun:
- De har jo travlt med deres målgruppevurderinger, og jeg tror ikke på, de når dem igennem inden 1. august. Men der sker helt klart noget nu, hvor FGU’en begynder at tage form, og hvor vi har haft møder med ungeenheden. Og vi har jo hele tiden muligheden for fortsat at gå i dialog med kommunen. Så det kan godt være, vi ikke når det hele til 1. august, men så arbejder vi da bare videre.
