Hvad koster dansk­uddannelse?

H

øje-Taastrup Sprogcenter forbliver på kommunens egne hænder. Det er besluttet politisk, efter at en analyse af danskuddannelsestilbuddet til voksne sprogkursister har vist, at det kommunale sprogtilbud er konkurrencedygtigt. Og det hilses med glæde af lederen af sprogcentret, Henrik Broe:

- Det har vi arbejdet på, og det giver mening, siger han.

Baggrunden for kommunens analyse er dog lige så dyster, som den er generel for alle landets sprogcentre. Man er presset på antallet af kursister og økonomi. Dels kan man mærke, at der kommer færre flygtninge og indvandrere til landet, og dels er omfanget af såkaldte S-kursister – selvforsørgende kursister – ifølge tal fra DR faldet med 46 procent, efter at kursisterne nu selv skal betale for at lære dansk. Oveni slår ændringen af måden, som staten refunderer udgifterne for danskuddannelse på til kommunerne samt nedsættelserne af taksterne, for alvor igennem.

Høje-Taastrup Kommune har forsøgt at finde en måde at køre sprogtilbuddet mere fremtidssikret på og har undersøgt tre modeller: En samarbejdsmodel med andre sprogcentre i området, en udlicitering til en privat aktør, og et fortsat kommunalt sprogcenter, men med et øget fokus på og en opprioritering af beskæftigelses- og virksomhedsrettet danskundervisning.

Og konklusionen og anbefalingen fra denne analyse er altså, at den tredje model – at lade sprogcentret forblive på kommunale hænder – bedst kan svare sig.  

Giver stof til eftertanke

Analysen viser, at hvis man skræller de øvrige integrationsudgifter væk og sammenligner på den rene udgift til danskundervisning, er kommunens eget sprogcenter konkurrencedygtigt. Det forklarer lederen af sprogcenteret, Henrik Broe, på følgende måde:

- Vi har haft historisk høje takster, fordi vi blandt andet også er indgået i andre integrationsarbejder i kommunen. De har ligget som en del af taksterne. Analysen viser, hvad det i virkeligheden koster, hvis det kun handler om selve danskundervisningen.

Han tilføjer, at de andre takster – for eksempel udlejning af sproglærere til 10. klasse, rådgivning til daginstitutioner, skoler og lignende – nu fremover skal konverteres på andre måder.

Og det bør give stof til eftertanke, mener Jørgen Fick Andersen, der er formand for sektionen af lærere i dansk som andetsprog:

- Det er faktisk interessant, at endnu en kommune siger, at ”det kan vi lave lige så billigt selv”. Det kan være, at det får nogle lokalpolitikere andre steder i landet til at tage det med i overvejelserne, når de taler om udlicitering, siger han.

Et sprog, som kommunerne forstår

Ét er at være konkurrencedygtig på prisen, noget andet er, hvordan man kan måle, hvilken kvalitet man får for pengene. Her har Høje-Taastrup Kommune i sin analyse valgt at bruge det parameter, som er tilgængeligt fra officielt hold – nemlig karaktergennemsnittet. Det bruger Udlændinge- og Integrationsministeriet selv i ministeriets Integrationsbarometer.

Helle Gransgaard, der som konsulent i Høje-Taastrup står bag kommunens analyse, forklarer i en mail, at man har holdt dette karaktergennemsnit op mod gennemførelseshastighed/antal undervisningslektioner – ”som også relaterer sig til pris”. Eller med andre ord: karakterer i forhold til, hvor mange timer per modul.

Derudover har man kigget på karaktergennemsnit i forhold til sammensætning af kursisterne på holdene for at have et reelt sammenligningsgrundlag ”baseret på den gruppe af kursister, der findes på Høje-Taastrup Sprogcenter”.

Også på dette parameter klarer Høje-Taastrup sig i konkurrencen med de øvrige udbydere.

Men kan man bruge karaktergennemsnit som målestok for kvalitet? Det mener Michael Nørregaard, der er partner i firmaet Danskuddannelse.dk, godt, man kan forsvare. Blandt andet fordi det er nemt at kommunikere ud fra.

- Det er noget, kommuner kan forstå og forholde sig til, siger han og forklarer, at problemet med danskuddannelsesområdet er, at der er så få i kommunerne, der har detailviden, når de skal beslutte udbud på området:

- Så i min optik bliver de rundforvirrede, hvis man giver dem tre eller fem parametre for kvalitet. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om karaktergennemsnit er det bedste parameter, men det er i hvert fald ét parameter, siger han, hvis firma er rådgiver for kommuner i forbindelse med udbud. Og i den forbindelse har han specialiseret sig i at lave øvelsen med at beregne karaktergennemsnit for de forskellige udbydere, så kommunen kan sammenligne.

Jørgen Fick Andersen fra sektionen af lærere i dansk som andetsprog i Uddannelsesforbundet mener dog, at et karaktergennemsnit skal tages med et gran salt:

- Der foregår en massiv nedgradering af kursisterne til et lavere danskuddannelsesniveau, og det påvirker jo selvsamme karaktergennemsnit, siger han om denne ”trafik”, hvor man placerer kursister på et lavere niveau for at hive karaktererne op.

En stakket frist?

I Høje-Taastrup er der nu ro på sprogcentret i forhold til den politiske afklaring. Men en betingelse for at lade sprogtilbuddet fortsætte i kommunalt regi har været, at sprogcentret skal være endnu mere offensive og arbejdsmarkedsrettede fremover. Tillidsrepræsentant på sprogcentret Gitte Johansen, der ikke har været involveret i arbejdet med analysen af danskuddannelsen, forklarer, at man i sprogcentret inden årets udgang skal lave et oplæg for, hvordan man vil arbejde med det fremover:

- Hvad det konkret betyder, ved vi ikke endnu. Men vi forventer, at der kan være kommet nogle nye tiltag og opgaver med at kontakte arbejdspladserne, som vi skal arbejde på, siger hun.

Lederen af Høje-Taastrup Sprogcenter, Henrik Broe, har det fint nok med at skulle se på ”andre hjørner” af sprogvirksomheden og for eksempel tage fat på det virksomhedsrettede på nye måder. Men det bekymrer ham, at hovedproblemet – aktivitetsmængden eller for få kursister – stadig består.

- Vi har allerede været i en afskedigelsesrunde i januar-februar på grund af faldende aktivitet, og frygten er, at det fald fortsætter. Så vi skal være opmærksomme på, om det alligevel bliver for småt på et tidspunkt, så vi skal søge andre samarbejdsmuligheder, siger han.