pernille-ved-jobcenter (1).jpeg
Tema: Sygedagpenge

Guide: Når du mister retten til at være syg

Med den nuværende lov om sygedagpenge har man i store træk mistet retten til at være syg. Det har haft voldsomme konsekvenser for mange syge både menneskeligt og økonomisk. Her er en guide til, hvad der er vigtigt at huske, når du bliver langtidssyg.

Dorthe Plechinger

Kaare Smith

18. november 2019

Når du bliver langtidssyg

Kontakt din tillidsrepræsentant

Kontakt din tillidsrepræsentant eller Uddannelsesforbundet, hvis du ved, at din sygdom kan blive langvarig – måske på grund af stress, depression, fejloperation eller lignende. Se også sygdomstjeklisten på. Kig eventuelt under fanen med Længerevarende sygdom.

Sikr brugbar lægeerklæring

Få en tillidsrepræsentant eller en anden, du er tryg ved, med til lægen, når der skal udstedes lægeerklæring. Det er altid godt med to sæt ører. Sørg for, at lægeerklæringen bliver udfærdiget med så præcise ord som muligt af lægens vurdering af, hvornår du kan raskmeldes. Der skal helst ikke være vage betegnelser, som for eksempel, at lægen ”tror” eller ”forventer”, at du bliver rask på et bestemt tidspunkt.

Tænk over info til kommunen...

Vær lidt opmærksom på, hvilke oplysninger du giver til kommune. Fortæl det, du har pligt til at oplyse, og kun det relevante.

... og også info til chefen

Det samme kan gælde i forhold til arbejdsgiveren: Du har ikke pligt til at oplyse, hvad du er syg af til arbejdsgiveren, men er det en god arbejdsplads, kan det omvendt være, at det kan give en bedre hjælp og støtte ved din langvarige sygdom.

Hvis jobcenteret behandler dig skidt

Hvis du oplever, at jobcentret har behandlet dig dårligt eller vil sende dig i den forkerte arbejdsprøvning, så få hjælp og støtte af din tillidsrepræsentant eller Uddannelsesforbundet.

Kontakt pensionskassen

Det er vigtigt at kontakte pensionskassen, hvis du er syg i længere tid og få tjekket Gruppelivsordningen, hvis du er ramt af alvorlig sygdom.

Del siden på: