Jeg vender tilbage til elevernes seneste succesoplevelse
Martin Per Dybdel møder ofte elever, der bliver forvirrede eller overvældede, når de bliver præsenteret for nyt stof. Og så blokerer de. Især giver mange op over for grammatik, fordi de tror, det er abstrakte begreber, som de skal lære udenad. Men han forklarer dem, at det er regler, der er vigtige for, at vi kan forstå hinanden.
Hvad gør du?
- Når elever eller kursister blokerer, går jeg tilbage til det sted, hvor de senest havde en succesoplevelse. Hvis der for eksempel er gået skuddermudder i grammatikken, spørger jeg dem, hvornår de senest har haft det godt med stoffet. Og hvis svaret for eksempel er, at det var, da vi havde ordklasser – at det var sjovt – så er det der, vi går tilbage til.
- Jeg forsøger generelt at forenkle tingene og give dem eksempler, de kan forholde sig til. Jeg kan for eksempel sige, at det i forhold til tid er vigtigt, om Lise er kæreste med Jens, eller om hun var kæreste med Jens, hvis du inviterer hende ud. Så ved du også, at du kan flytte ting i tid.
Mere om Martin
Martin Per Dybdal underviser på erhvervsskoler og VUC i Dansk, engelsk og IT. Han er også autodidakt fotograf og ny anmelder på Uddannelsesbladet samt uddannelsesbladet.dk.
- Jeg forsøger generelt at forenkle tingene og give dem eksempler, de kan forholde sig til. Jeg kan for eksempel sige, at det i forhold til tid er vigtigt, om Lise er kæreste med Jens, eller om hun var kæreste med Jens, hvis du inviterer hende ud. Så ved du også, at du kan flytte ting i tid.
- De fleste forstår nutid, og hvis de blokerer over for andre tider, kan vi gå tilbage dertil og med udgangspunkt i det lave eksempler på skiftende tider. De kan tegne en streg – en tidslinje – med fortid, nutid og fremtid, og så bruger jeg nogle eksempler, som de skal placere på linjen. Men de skal kunne forstå det konceptuelt. For i dansk bruger man nogle gange nutid til at lave fremtid: ”Jeg går i Netto i morgen”. Det er fremtid, selv om det er en nutidsform, man bruger.
- De er nødt til at forstå begreberne, og hvorfor man gør det her, for ellers bliver grammatik bare udenadslære, lektier og pres og ting, som de får svært ved at bruge. Og jeg vil hellere have elever, der begår fejl, end elever der ikke ved, hvad de gør og hvorfor.
Hvorfor er det en god løsning?
- Jeg bruger og vender tilbage til noget, de kender og er trygge ved. Og jeg kan se, at nogle flytter sig både fagligt og personligt. Der er også nogle, der har udtrykt ønske om at uddanne sig videre. Det er jo en meget stort pædagogisk gevinst – så føler man, man har gjort sit job som lærer.
Har du inspiration til andre?
I 'Lærer til lærer' kan du få gode råd og inspiration til din undervisning fra kolleger. Har du selv et tip til undervisningen, som kan være interessant for andre, kan du sende det til blad@uddannelsesforbundet.dk.
