Forskning

Der er stor forskel på omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, når man sammenligner brancher. De mest udsatte brancher er dem, hvor medarbejderen er i tæt kontakt med andre. For eksempel har 41,2 procent restaurationsansatte oplevet grænseoverskridende handlinger det seneste år, mens det blandt andet for undervisningssektoren bredt er 20,9 procent. Det viser en undersøgelse fra NFA, der sammenligner omfanget på tværs af 38 brancher i Danmark. Tallene tyder på, at udøveren af adfærden ofte er en person, som ikke er ansat på arbejdspladsen. Generelt rapporterer kvinder oftere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane end mænd - også i brancher, hvor der er et overtal af mænd.

Elever i Danmark læser dårligere i 2021 end for fem år siden. Det gælder især de svageste læsere, mens de stærkeste ikke læser dårligere. Dermed er forskellen vokset siden 2016. Det viser den nye internationale PIRLS-undersøgelse af elever i 4. klasse. Den negative udvikling antyder, at Corona-pandemien har haft betydning. Men undersøgelsen peger også på en ændring i elevernes læsevaner. I forhold til PIRLS-undersøgelsen i 2011 læser eleverne i dag markant mindre. Mens 49 procent læste mindre end 30 minutter uden for skolen på en normal skoledag for ti år siden, er dette tal vokset til 60 procent i 2021.

Ansatte i tidsbegrænsede stillinger har 40 procent større risiko for at udvikle angst, depression eller stress, sammenlignet med deres fastansatte kollegaer. Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Forskerne har arbejdet på at undersøge, om en tidsbegrænset stilling kan være en potentiel stressfaktor, fordi man er bekymret for, om ens job kan blive forlænget, eller man kan finde et nyt job? Og det ser ud til i høj grad at være tilfældet. NFA understreger dog, at man ikke har undersøgt, hvorfor personer er ansat i en tidsbegrænset stilling. Derfor kan det ikke udelukkes, at personer, der på forhånd er mere tilbøjelige til at udvikle mentale helbredsproblemer, oftere bliver ansat i tidsbegrænsede end i faste stillinger.

Vi anser det for afgørende for det gode ungdomsliv, at den unge indgår i fællesskaber. Men for mange er det så hårdt et arbejde at skulle kæmpe for sin plads og blive integreret, at det kan føre til mistrivsel. Et nyt forskningsprojekt fra Center og Ungdomsforskning og Mary Fonden viser, at der er meget store forskelle i unges forudsætninger for at opbygge og vedligeholde fællesskaber. Nogle oplever, at det sker igen og igen, at de står i periferien eller helt uden for. Derfor er det vigtigt, at de voksne – blandt andre underviserne – understøtter de inkluderende fællesskaber. De kan arbejde med at styrke rummelighed og mangfoldighed og i det hele taget holde øje med og række ud til de unge, der har brug for støtte til at blive inkluderet på egne præmisser.

En ny udgivelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, skal inspirere medarbejdere, ledere og vejledere til at styrke samarbejdet mellem FGU og den kommunale ungeindsats (KIU). I inspirationsmaterialet kan man læse om fire kommuners konkrete erfaringer med at etablere og udvikle samarbejdet mellem KUI og FGU - både på de strategiske niveau og i daglige samarbejde blandt vejlederne. Baggrunden for materialet, som er bestilt af STUK, er, at der går langt færre unge på FGU, end hvad den politiske målsætning var – og at samarbejdet er helt afgørende for, at FGU og KUI kan hjælpe de unge videre i uddannelse og job.

Hvem man går i klasse med betyder noget for, hvordan man klarer sig, og det er ikke entydigt godt for ens faglige præstationer, hvis man går i klasse med mange, der fagligt klarer sig bedre. Sådan lyder den overordnede konklusion i en ny analyse, som tænketanken DEA har foretaget i grundskolen blandt 140.000 børn. Analysen viser, at en elev, der i de små klasser klarer sig godt i forhold til sine klassekammerater, klarer sig bedre uddannelsesmæssigt end en elev med samme testresultat, der har klassekammerater, der fagligt klarer sig bedre. Analysen er foretaget, fordi der i de seneste år været fokus på, hvad det betyder, hvem der går i klasse med hvem, og fordi man med diverse tiltag har forsøgt at ændre på sammensætningen i folkeskoler og på de gymnasiale uddannelser.

Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier har i en omfattende analyse kortlagt, hvad det høje og ofte omdiskuterede frafald på erhvervsuddannelserne nærmere dækker over. Analysen omhandler de 29.741 elever, der frafaldt en erhvervsuddannelse i skoleåret 2018/2019 og en af pointerne, som analysen hiver frem, er, at over en tredjedel af frafaldet på erhvervsuddannelserne kan karakteriseres som et omvalg til anden uddannelse. En anden væsentlig pointe er, at frafaldet er klart størst ved grundforløb 2, mens kun en meget lille del af frafaldet sker på grundforløb 1, hvor de unge elever, som starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, går.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har undersøgt, hvad 25-årige ser som barrierer for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen udskiller to grupper af unge: Unge, som er gået den lige vej gennem en ungdomsuddannelse, og ’zigzaggere’, som defineres som unge, der enten har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, ikke er kommet i gang med en efter grundskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse, som de som 25-årige ikke har nået at færdiggøre. De unge, som ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse eller har afbrudt den, har ved udgangen af grundskolen haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder og oplevet mindre støtte fra lærere og forældre, viser analysen fra VIVE.

Såkaldte anden-minoritetsdanskere engagerer sig i deres børns trivsel og skolegang som danske forældre. De er særligt opmærksomme på at have et åbent forhold til deres børn, som de opfatter som den danske måde at være forældre på. Det fremgår af et forskningsprojekt af Laura Gilliams, ph.d. i antropologi og lektor på DPU, Aarhus Universitet. Hun har interviewet 20 forældre, som er født af immigranter, men selv vokset op og gået på skole i Danmark. Deres egne erfaringer som minoritetsbørn har dog betydning for, hvilke skoler de vælger til deres børn, og hvordan de generelt navigerer i det moderne forældreskab.

Selvom danske virksomheder reducerer deres miljøbelastning, mangler ansatte med grønne kompetencer indenfor kontor, detail og handel. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.400 offentlige og private virksomheder, som har redegjort for deres arbejde med grøn omstilling inden for kontor, handel og detail, de såkaldte merkantile fag. Her svarer virksomhederne at de mangler faglærte ansatte med de merkantile uddannelser detailhandel, kontor og handel, som har færdigheder indenfor grøn omstilling. Godt hver anden virksomhed vil gøre brug af efteruddannelse af medarbejdere eller nyansættelser af medarbejdere med den relevante viden for at komme i mål med deres grønne omstilling

Der er ikke tilstrækkeligt med voksne, der går vejen fra ufaglært til faglært. Det viser en række analyser fra evalueringsinstituttet EVA af erhvervsuddannelsesreformens betydning for de voksne elever. Det var ellers et af de store ønsker med EUD-reformen at øge tilgangen til EUD for blandt andet voksne ufaglærte. Men analyserne viser, at tilgangen til grundforløbene af ufaglærte voksne er faldet med cirka 10 procent – fra omkring 7.400 om året i skoleårene før reformen til cirka 6.700 om året efter reformen. På hovedforløbene er udviklingen endnu mere negativ og svarer til et fald på 21 procent. Faldet dækker dog over meget forskellige udviklingstendenser for de enkelte områder og kan skyldes, at en stor gruppe er blevet ramt af de skærpede faglige adgangskrav og overgangskrav.

Hverken travlhed i arbejdet eller høje følelsesmæssige krav er nødvendigvis skidt for helbredet, hvis det øvrige arbejdsmiljø er godt. Sådan lyder en af konklusionerne på et studie, hvor forskere har undersøgt, hvilken betydning psykiske faktorer i arbejdsmiljøet har for medarbejderes sygefravær. Og travlhed og høje følelsesmæssige krav behøver ikke rime på dårligt arbejdsmiljø. Det er cocktaileffekten af flere psykiske faktorer, som skaber arbejdsmiljøet, viser forskningsprojekt. Analysen er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og tager udgangspunkt i ca. 70.000 lønmodtagere.

Erhvervsskolelærerene har ikke fået det løft i de erhvervsfaglige kompetencer, som blev besluttet med erhvervsskolereformen i 2015. Det viser en kortlægning, som Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at gennemføre. Målet om, at alle lærere, som er ansat i mindst 10 timer om ugen, og som har været ansat i mindst ét år, skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til mindst 10 ECTS, er ikke nået, viser kortlægningen. Kravet om, at lærere ansat i 2010 eller senere senest 4 år efter ansættelsen skal have kompetencer mindst svarende til en erhvervspædagogisk læreruddannelse i form af en pædagogisk diplomuddannelse, er heller ikke opfyldt.

I en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet om, hvordan de ældre klarer sig på arbejdsmarkedet, tegner det lyst for de ældre generationer. De klare tendenser i undersøgelsen er nemlig, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Selvom lønnen falder med alderen, når man har passeret 50 år, falder den mindre for de senere generationer, end det før har været tilfældet. Der er også flere, som fortsætter på fuld tid, og som fastholder deres roller som ledere, end det før var tilfældet, viser analysen. Baggrunden for analysen er, at der bliver flere ældre i befolkningen, og at de udgør en voksende andel af beskæftigelsen.

Ifølge ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, er det især er frygten for manglende boglighed og en fremtid med lav løb og dårlige arbejdsvilkår, som får unge, der ellers havde overvejet en erhvervsuddannelse, til at skifte mening. Analysen viser, at 1.590 personer - svarende til syv procent af dem, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2021 - overvejede eller søgte også en erhvervsuddannelse. Men ønsket om mere boglighed og frygt for lav løn og dårlige arbejdsvilkår fik dem til at vælge erhvervsuddannelsen fra. Særligt personer optaget på kunstneriske uddannelser og erhvervsakademier har søgt – eller overvejet at søge – en erhvervsuddannelse

At vi skal have flere faglærte er de fleste enige om, og der er sket en stor stigning i indsatser, der skal øge søgning og gennemførsel. Men hvad kan vi lære af indsatserne? Det har en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (DEA) set på. I analysen har DEA samlet en række konklusioner og anbefalinger. Blandt andet beskriver analysen, at størstedelen af indsatserne retter sig mod at få flere grundskoleelever til at søge – og at de fleste handler om at øge uddannelsernes attraktivitet. Nogle af anbefalingerne er, at man bliver bedre til at måle indsatsernes effekt – samt i højere grad også at prioritere indsatser, der ser på, hvordan man får flere til at gennemføre.

Pigernes karakterer stikker af fra drengenes – og den udvikling vokser. Det gælder også, når man ser på forskellen mellem piger med efterkommerbaggrund og drenge med etnisk dansk baggrund. Det viser ny analyse fra tænketanken Kraka. Historisk set opnår elever med efterkommerbaggrund ellers i gennemsnit lavere karakterer i grundskolen end elever med etnisk dansk oprindelse. Mønsteret blev brudt i 2020, hvor piger med efterkommerbaggrund opnåede lige så høje standpunktskarakterer som etnisk danske drenge. Det er overvejende et resultat af, at pigerne stikker fra drengene på tværs af herkomst og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Der er flere steder at sætte ind, hvis man skal have flere voksne til at deltage i ordblindeundervisning. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Antallet af voksne deltagere i ordblindeundervisning for voksne falder, men både virksomheder, udbydere og de ordblinde selv kan gøre en række ting, som gør det mere attraktivt for voksne ordblinde at deltage. Det viser resultaterne fra EVA, der har undersøgt, hvilke faktorer, der kan fremme og hæmme voksne ordblindes deltagelse i ordblindeundervisning. En positiv faktor er rollemodeller. Det behøver ikke være offentlige personer, men kan være kollegaer eller venner, der har deltaget i ordblindeundervisning, og kan fortælle om deres eget udbytte af det.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har undersøgt, om voksenefteruddannelse fremmer lediges vej til job. Ja, siger analysen – hvis uddannelsen målrettes efter typen af ledige. Generelt har dagpengemodtagere gavn af arbejdsmarkedsrettede AMU-kurser, mens kontanthjælpsmodtagere har gavn af almene voksen- og efteruddannelseskurser.

Når elever på landets erhvervsskoler skal modtage klimaundervisning, hvordan skal det så ske på en engagerende måde? Det vil forskere fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Københavns Professionshøjskole undersøge. ”Mange kalder på erhvervsuddannelserne som en del af løsningen på, hvordan Danmark får sat gang i den grønne omstilling, men der er ingen, der har svaret på hvordan – udover at vi i den grad har brug for håndværkere med klimakompetencer,” siger Signe Rieland, adjunkt på Københavns Professionshøjskole. Hun skal stå for forskningsprojektet, som dels består af et litteraturstudie, hvor eksisterende forskning afdækkes, og et studie på fire uddannelser i samarbejde med Danske Gymnasier og Erhvervsskoler.

Kan pædagogiske metoder øge trivslen blandt unge på ungdomsuddannelser? Forskere fra Center for Ungdomsforskning, CeFU, skal samarbejde med en række ungdomsuddannelser om at udvikle og afprøve pædagogiske metoder til at knække den kurve, Danmark aktuelt oplever, med stigende mistrivsel blandt unge. Forskningsprojektet vil fokusere på metoder, der mindsker præstationskultur og styrker det faglige og sociale fællesskab, og projektet skal i sidste ende vurderes på, om elevernes trivsel er blevet forbedret på en måde, hvor de oplever at være blevet en del af positive fællesskaber, har mod på skolelivet og oplever større social og faglig trivsel.

I en ny analyse fra tænketanken DEA står det klart, at de fysiske rammer på erhvervsskolen spiller en stor rolle for, hvordan eleverne trives. De fysiske rammer har for eksempel stor betydning for både elevernes motivation, faglige udvikling og sociale velvære. Især rummenes fleksibilitet er vigtigt for eleverne. De foretrækker bl.a. rum, der formår at integrere teori og praksis og indbyder til vekslen mellem faglige og sociale aktiviteter. Det har også en tydelig indvirkning på elevernes identifikation med deres fag og på opbygningen af fællesskaber omkring deres fagidentitet, hvis lokalerne har tydelige fagmarkører og rammerne afspejler rigtige erhverv.

Der er tendens til, at stadig flere lande bruger individuelle læringskonti inden for efteruddannelse og livslang læring. Der er stor forskel landene imellem på, hvem der primært har ansvar for at betale for efteruddannelse, og om arbejdstagere og arbejdsløse har samme muligheder og rettigheder. Det viser en international sammenligning, som tænketanken DEA har foretaget. Den viser også, hvor vigtig effektiv vejledning er for at undgå fejlmatch - især hvis systemet har mange forskellige udbydere, forskellige tilskudsmuligheder eller forskellige ansøgningsprocedurer. Og i særlig grad, når det gælder grupper med lavt kompetenceniveau.

Antallet af danskere med mindre gode basale færdigheder i læsning og skrivning er faldet, men der ser ud til at være en større ulighed, så forskellen mellem lavt- og højtuddannedes basale færdigheder er blevet større. Det viser en ny undersøgelse af 16-65-årige danskeres basale læse- og regnefærdigheder i 2020 og 2021 fra VIVE. Undersøgelsen kaldes Basic Skills Survey, BSS og er tilrettelagt, så den så vidt muligt kan sammenlignes med PIAACs undersøgelse i 2011/2012. Undersøgelsen viser, at de 16-65-åriges gennemsnitlige score i læsning og regning er steget med 12-14 point i løbet af de 10 år. Men det kan tilskrives, at aldersgruppens uddannelsesniveau generelt er steget, og at der har været en lav svarprocent i BSS.

Mobning på arbejdspladsen øger risikoen for selvmord og selvmordsforsøg markant – især blandt mænd. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). NFA har samlet spørgeskemaundersøgelser fra 2004 og 2014 blandt 98.330 personer om mobning, og omkring 10 procent af deltagerne har svaret, at de har været udsat for mobning på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Disse undersøgelser er sammenholdt med registre over selvmord og selvmordsadfærd. Undersøgelsen viser, at hvis medarbejdere har været udsat for denne mobning, har de næsten dobbelt så stor risiko for selvmord eller selvmordsforsøg. Tidligere undersøgelser viser en større risiko for depressive lidelser, langvarigt sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet, men mobning kan altså være endnu mere alvorligt, end hvad forskningen hidtil har vist.

… fuldfører en ungdomsuddannelse, mens det gælder 71 procent af drengene - og karaktererne fra grundskolen har stor betydning for, om drenge og piger fuldfører. Et fagligt gab mellem drenge og piger starter tidligt – allerede i 2. klasse – i forhold til læsning og er relativt konstant gennem skoletiden. I matematik ses ikke samme faglige gab. Forældrenes uddannelse har samme betydning for drenge og pigers resultater i folkeskolen og i forhold til fuldførelse af ungdomsuddannelse. Der ses dog en tendens til, at det faglige gab mellem drenge og piger i læsning i folkeskolen er større blandt indvandrere end blandt elever med efterkommerbaggrund eller dansk oprindelse. Det er nogle af de resultater, som en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget af kønsforskelle i faglige resultater i grundskole og ungdomsuddannelser.

En ny undersøgelse blandt 1.870 unge over hele landet, som Ungetrivselsrådet har foretaget, viser, at mere end hver fjerde har opsøgt læge eller været frameldt studie på grund af stress. Blandt de 15-30-årige er det 28 procent, som har haft så alvorlige stresssymptomer, at de enten har opsøgt læge eller har været sygemeldt fra deres uddannelse. Den nye undersøgelse viser, at problemerne med stress og sygemeldinger fra studierne er størst blandt de ældre unge og studerende. Hele 41 procent af de unge, som er 27 år eller ældre, har været sygemeldt fra deres uddannelse på grund af stress. Det er flere unge kvinder – 33 procent – end unge mænd – 19 procent – der opsøger læge eller dropper ud af studierne på grund af alvorlig stress. Ungetrivselsrådet er et netværk af 18 organisationer, blandt andet Psykiatrifonden, Dansk Erhvervsskoleorganisation, Dansk Ungdoms Fællesråd med flere.

Nydanske LGBT+personer er på en lang række områder en særlig udsat gruppe og har væsentligt dårligere levevilkår end andre LGBT+personer i Danmark. Det viser en ny rapport, som afdækker deres oplevelser med diskrimination og forskelsbehandling samt fysisk, psykisk og seksuel sundhed. 34 procent af de adspurgte angiver, at de har overvejet selvmord inden for det seneste år, mens 59 procent oplyser, at de har haft en opvækst, der var præget af psykisk vold, siger rapporten fra Als Research, som Udlændinge- og integrationsministeriet står bag. Rapporten er lavet i forbindelse med åbningen af et nyt krisecenter og rådgivningstilbud målrettet gruppe og kommer med konkrete forslag til, hvordan man i højere grad kan kvalificere og målrette indsatsen.

… så meget steg udgiften per fuldtidsledig i perioden 2011 til 2019. Om årsagerne til dette i en periode med højkonjunktur og faldende ledighed, forsøger man at give et svar på i en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Rapporten er baseret på kvalitative analyser af case-besøg i otte jobcentre samt interview med 66 medarbejdere og ledere her. Og den er lavet, fordi regeringen og KL i 2020 forpligtede sig til at undersøge, hvordan jobcentrenes sammensætning af målgrupper, indsatser og udgifter havde udviklet sig i perioden med forskellige reformer. En del af svaret på den stigende udgift er, at det nu kræver større arbejde og flere samtaler for jobcentrene at få den enkelte ledige i job nu. De ledige, der er tættest på arbejdsmarkedet, er nemlig kommet i job under højkonjunkturen.

Udsatte unge, der har gennemført en uddannelse hos TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser), kommer langt oftere i arbejde efter uddannelsen end unge fra en sammenlignelig kontrolgruppe. Det gælder både umiddelbart efter uddannelsen og over de følgende år, viser en analyse fra Oxford Research. Oxford Research har undersøgt de unge fra de seks TAMU-centre i henholdsvis 2009-2014 og 2015-2019. Og her viser det sig, at 54 procent af de unge, der gennemførte et helt TAMU-forløb i 2015-2019, var i job eller under uddannelse i november 2019, mens det gjaldt 53 procent af de unge, der tog uddannelsen i 2009-2014.

Uddannelsesstøtten er ofte til diskussion - senest med Reformkommissionens anbefalinger. Her foreslås det, at en del af SU'en skal omlægges til lån på kandidatuddannelser. En ny analyse fra tænketanken DEA viser imidlertid, at det er unge fra familier med de laveste indkomster, der typisk skylder mest, når de er i slutningen af tyverne. En del af forskellen i størrelsen på SU-gælden kan forklares ved brug af SU-lån, når de unge er højst 21 år og for manges vedkommende tilknyttet en ungdomsuddannelse. Analysen viser også, at SU – stipendie og SU-løn – er højest i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Og at stipendiet udgør en højere andel af SU-en i forhold til SU-lån.

Der er og har været mange pædagogiske og didaktiske indsatser for at få flere piger til at interessere sig for matematik, naturfag og STEM-aktiviteter. Men hidtil er der ikke foregået en systematisk opsamling af dem. Det forsøger forskere fra DPU, Aarhus Universitet, nu at råde bod på. De har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen. De har også brugt undersøgelser fra lande, vi normalt ikke sammenligner os med, men hvor piger og kvinder i højere grad vælger eller bliver pålagt STEM-uddannelser, samt interviewet involverede fra alle verdener og planer på området. Rapporten præsenterer endvidere en ny analysemodel, der kan bruges til at analysere de konkrete interventioner på skolerne.

AMU har en særlig god position i forhold til at få fat på potentielle deltagere, der ellers ikke er motiveret for at få styrket deres basale færdigheder. En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at flere består de fagfaglige kurser, når de først har taget AMU-dansk og AMU-matematik. Blandt andet fordi der er en tæt kobling mellem almenundervisningen, fagfaglig undervisning og arbejdsrelateret udvikling. Det betyder, at det motiverer flere deltagere, som ellers ikke ville have taget voksen- og efteruddannelse. Og det betyder også, at virksomhederne er mere motiverede for at opkvalificere medarbejdernes basale færdigheder.

Kun 11,5 procent af de unge kvinder søgte om at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen i 2022, mens det gjaldt for 28 procent af drengene. Samtidig gennemfører kvinder i mindre grad EUD. Det viser en analyse, som DA har foretaget. Analysen viser, at det ser værst ud på de traditionelle håndværksfag, hvor mindre end fem procent af forløbene tages af kvinder. På brolæggeruddannelsen er det for eksempel kun 50 procent af forløbene, taget af en kvinde, der gennemføres, mod 75 procent af forløbene taget af mænd. Også alder har betydning for frafaldet. Unge kvinder mellem 15-18 år falder i højere grad fra uddannelser med få kvinder, end kvinder på 25 år eller derover Det indikerer, at det at være i undertal betyder mere for kvinder end mænd i forhold til gennemførelse.

Millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt. Det fremgår af en analyse, som Reformkommissionen har lavet på baggrund af data fra en stor international survey. Undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget virksomhederne indbetaler til de mange forskellige kompetence- og uddannelsesfonde på det danske arbejdsmarked, og hvor meget de får retur. Det afhænger af de enkelte overenskomster. Analysen viser også, at landets virksomheder betaler knap 1.800 kroner i snit per ansat om året til fondene. Det er de penge, der kunne betale for centrale dele af efteruddannelsen til både ufaglærte og faglærte. Flere forudser derfor, at der vil blive taget hul på dette paradoks ved de kommende trepartsforhandlinger.

Kun 65 procent elever med en psykisk sygdom kommer i gang med ungdomsuddannelse sammenlignet med elever uden. Her er andelen af 9. klasseelever uden psykisk sygdom, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, 90 procent. Der er dog store forskelle på tværs af kommunerne. Også selv om der tages højde for forskelle i elevsammensætningen. Tallet varierer fra 55 procent til 82 procent. Det viser en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed. Den har undersøgt kommunale forskelle blandt elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Analysen ser også nærmere på elevernes forløb efter 9. klasse. Den viser for eksempel, at blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse tre måneder efter 9. klasse, er 39 procent faldet fra efter 15 måneder.

Unge på kanten af arbejdsmarkedet er ikke bare én gruppe. Og hvis man tager hensyn til forskellighederne, kan det med få og rette virkemidler lade sig gøre at få dem på rette spor. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der derfor har inddelt de unge 25-årige uden en ungdomsuddannelse fra 2018-årgangen i ni ”klynger”. Analysen viser for eksempel, at den største gruppe af disse unge er objektivt stærke. Størsteparten er i job, og generelt kommer de fra en relativt stærk baggrund. De er blot kommet skævt ind i tilværelsen og skal derfor have hjælp til uddannelse med dette perspektiv. For eksempel med fokus på mere fleksible uddannelsestilbud og med et element af mesterlære. Den samme nuancering skal bruges i forhold til indsatser over for de andre ”klynger” – for eksempel fagligt svage mænd med svær familiemæssig baggrund, indvandrerkvinder med lav beskæftigelse, unge mødre med flere. Fremtidens arbejdsmarked kræver flere uddannelsesmæssige kompetencer, og AE mener derfor, at der skal mere målrettede indsatser over for de enkelte grupper eller ”klynger” til for at få flere unge til at tage en uddannelse.

Unge, der deltager i mange aktiviteter i fritiden, har mindre risiko for at miste kontakten med arbejdsmarkedet i den tidlige voksenalder. Men sammenhængen er forskellig for drenge og piger og varierer i forhold til, hvornår i ungdomsårene de er engagerede. Det fremgår af et nyt studie fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup, som Rockwool Fonden har støttet. For piger viser sammenhængen sig især, hvis de har et fritidsarbejde som 18-årige. Her har de mere end dobbelt så stor chance for at have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet senere, sammenlignet med andre jævnaldrende piger. Det mønster gælder også for drenge, men for dem viser sammenhængen sig tidligere end hos pigerne – nemlig som 15-årige. Studiet viser samtidig, at de unges socioøkonomiske baggrund ikke har betydning for sammenhængen mellem deltagelse i fritidsarbejde eller fritidsaktiviteter og den senere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er meget stor forskel på, hvordan man analyserer effekten af at uddanne ufaglærte til faglærte. Finansministeriet har med sine sædvanlige regnemodeller beregnet, at hvis man hvert år uddanner yderligere 1.000 ufaglærte, vil 3.300 flere komme i arbejde. Men når Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) får forskere til at bruge andre metoder til at analysere tallet, bliver antallet cirka det dobbelte. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en rapport, som konkluderer, at hvis vi hvert år uddanner yderligere 1.000 ufaglærte, vil beskæftigelsen på lang sigt stige med 5.400-8.700 personer.

Næsten hver fjerde elev i udskolingen modtager enten støtte eller vurderes af lærerne til at have brug for det. Det viser en ny evaluering af inkluderende læringsmiljøer, som VIVE har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Den viser også, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er identificeret som ordblinde. I de tilfælde, hvor en elev i 7.-9. klasse modtager støtte, vurderer lærerne i 43,3 pct. af tilfældene, at ordblindhed er en af årsagerne. Det tal var 30,8 procent i 2015. En større del af lærerne – 14 procent – føler dog, at de er bedre klædt på i forhold til inklusionsopgaven end tidligere. I gruppen af elever, der får specialtilbud eller er i specialklasser, er der en stor overrepræsentation af drenge – de udgør samlet trefjerdedele.

I 2020 var det hver femte af de anbragte unge, der var i gang med en forberedende uddannelse. I de foregående år var det kun cirka hver tiende. Det viser en trivselsundersøgelse fra forskningscentret VIVE. Andelen af anbragte unge, der går i gang med uddannelse, er steget jævnt over årene 2014-2020. Og her har FGU vist at være et brugbart alternativ til de ordinære ungdomsuddannelser. Seniorforsker Mette Lausten fra VIVE, der har ledet undersøgelsen, mener, at FGU kan være et godt match for anbragte unge, der har brug for det fleksible uddannelsesforløb og den styrkelse af sociale kompetencer, som FGU’en kan give. Men tiden må vise, om FGU reelt forbereder og styrker de unge til senere at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, siger hun.

19 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne er 18 år eller under, når de starter på GF2. Til sammenligning er 93 procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser 18 år eller under, når de starter i 1.g eller 1. hf. Det viser et notat fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. På tværs af alle erhvervsuddannelser er gennemsnitsalderen 25 år ved opstart på GF2. Til sammenligning er de studerendes gennemsnitsalder 24 år, når de starter på de videregående uddannelser. Notatet fokuserer på gennemsnitsalderen ved opstart på grundforløb 2 (GF2), da det er her elever, der ikke starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse, i udgangspunktet begynder deres uddannelse.

At være lærer rummer høje følelsesmæssige krav i arbejdet, og det gør dig mere udsat for at blive diagnosticeret med depression. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA. Resultaterne bygger på registerundersøgelser af data fra cirka 2,5 millioner lønmodtagere fra forskellige brancher. Følelsesmæssigt krævende arbejde opleves særligt inden for undervisning, sundhed og omsorg, hvor ansatte må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt med de mennesker, som de kommer i kontakt med på arbejdet.

Mistrivslen blandt unge er steget markant gennem de seneste fire år. Andelen af kvinder mellem 16-24 år, som scorer lavt på den mentale helbredsskala, er steget med over 18 procent over en periode på 11 år. Denne stigning er højere end i den øvrige befolkning, og tallet bliver dårligere for hver gang, man gennemfører den store nationale sundhedsprofil – som nu er den fjerde i rækken. Flere end 180.000 personer har svaret på undersøgelsen i Danskernes Sundhed – den nationale Sundhedsprofil – om deres sundhed, sygdom og trivsel i foråret 2021. Det kan dog have påvirket resultaterne, at undersøgelsen er gennemført i en corona-tid, understreges det i rapporten.

Når flygtninge kan få arbejde, falder chancen for, at de gennemfører danskundervisning. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden. Det bekræfter tendensen fra et tidligere studie, hvor indførelsen af den virksomhedsrettede praktik for flygtninge medførte et fald i mængden af danskundervisning. Undersøgelsen viser ikke, om man i højere grad end på skole lærer dansk på sin arbejdsplads, men den kortlægger, hvor højt sprogkravet er i det job, som flygtningen finder. Og det er i gennemsnit lavt. Flygtninge, som finder et job i løbet af de første fire år efter asyl, arbejder typisk i job, som kræver mundtlige og sproglige færdigheder på niveau 20 på en skala fra 0 til 100.

Rent bogligt er eleverne på EUX-uddannelserne stærkere end eleverne på de ordinære erhvervsuddannelser. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Ifølge undersøgelsen betyder uddannelsens struktur imidlertid, at mange af EUX-eleverne oplever, at de har svært ved at finde en læreplads, ligesom de oplever begrænset sammenhæng mellem de erhvervsspecifikke og gymnasiale dele af uddannelsen. EUX-eleverne vil dog gerne anbefale uddannelsen til andre. Desuden tyder undersøgelsen også på, at EUX kan få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

De fleste undervisere er i udgangspunktet glade for deres arbejde – især for kerneopgaven. Det konkluderer en rapport, der bygger på en spørgeundersøgelse blandt 1684 undervisere, pædagogisk personale og skoleledere fra forskellige dele af uddannelsessektoren, som professionshøjskolernes videndatabase, UC Viden, har gennemført. Mellem en tredjedel og halvdelen synes dog, at arbejdspresset er for stort. Også styringsmæssige og organisatoriske forhold finder mange frustrerende. Til gengæld bliver de adspurgte i høj grad motiveret af at gøre en forskel for – især for deres elever eller studerende – men også for samfundet som helhed.

Der er markante forskelle i børns sundhed, hvis man sammenligner deres forældres uddannelse. Det viser en analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Således er risikoen for lav fødselsvægt 13,5 procent for nyfødte af mødre, som har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse. For mødre med en lang videregående uddannelse er risikoen 4,4 procent. Tilsvarende har børn af ufaglærte mødre 21,3 procents risiko for at blive indlagt på hospital mindst en gang i alderen 12 til 14 år, mens det for børn af mødre med en lang videregående uddannelse er 15,5 procent.

Omkring 10.000 udskolingselever over hele landet får hvert år besøg af en rollemodel fra erhvervsuddannelserne som led i Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodelindsat. Både grundskoleeleverne og rollemodellerne får udbytte af indsatsen. Det konkluderer en evaluering, som konsulentvirksomheden Rambøll har gennemført for VILLUM FONDEN. Ifølge evalueringen får rollemodellerne flere af eleverne til at overveje en erhvervsuddannelse. I alt siger 46 procent af de adspurgte elever, at de – efter besøg fra en rollemodel – har overvejet at søge ind på en EUD eller EUX. Inden besøget var det 40 procent af eleverne.

Der kan være store økonomiske gevinster for samfundet ved at løfte unge med psykiske eller kognitive handicap bare et enkelt uddannelsesniveau. Det konkluderer en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for det Centrale Handicapråd. Over et arbejdsliv – hvilket i rapporten er sat til 35 år – vil et uddannelsesløft af bare en procent af de unge med et psykisk eller kognitivt handicap – svarende til 1.330 personer – generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundskassen. Tilsvarende vil et løft på blot et enkelt uddannelsesniveau af ti procent af gruppen af unge med handicap give en samfundsøkonomisk gevinst på over 12 milliarder kroner, mens udgiften vil ligge på små fire milliarder kroner.

Omkring 12 procent af eleverne på mellemtrins- og udskolingsniveau trives dårligt. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation. Blandt de forhold, som kan øge elevernes trivsel, nævner rapporten en kærlig og tryg familie, teknologi, leg og eksperimentere undervisning. Især venskaber lader dog til at være afgørende for elevernes skoletrivsel. På spørgsmålet “hvad er vigtigst for, at du har det godt i skolen?”, svarer 56 procent på mellemtrinnet og i udskolingen, “at jeg har en god klasse, hvor ingen holdes udenfor”. Ligeledes fremhæver 83 procent af eleverne på mellemtrin og i udskolingen, at “jeg kan snakke og være sammen med mine venner”, som en af de tre bedste ting ved at have en mobil eller en computer.

Knap halvdelen af kursisterne, som har gennemført et tilbud om videregående voksen- og efteruddannelse, oplever, at de har haft udbytte af deres efteruddannelse, på deres job. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. Fire ud af fem kursister siger således, at de efter afslutningen af deres efteruddannelse træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at løse jobrelaterede problemer med. Mellem 74 og 89 procent vurderer samtidig, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller lyst til at tage mere efteruddannelse. Og over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget til at give dem større arbejdsglæde, trivsel og større følelse af jobsikkerhed.

Især relationerne til lærerne er afgørende for elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). De elever, der trives dårligst på erhvervsuddannelserne, er da også netop dem, som slider mest med relationen til læreren. Omkring 50 procent af eleverne, der trives allerdårligst, oplever således ikke ifølge undersøgelsen, at læreren respekterer dem eller giver dem faglig hjælp, når de har brug for det. Og 60 procent oplever ikke, at lærerne forklarer tingene, så de forstår dem. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel blandt eleverne og frafald på erhvervsuddannelserne.

Eleverne på EUX fortsætter i stort omfang med at uddanne sig eller kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2019 var 65,6 procent af de nyuddannede EUX-faglærte således beskæftiget som lønmodtagere – især inden for tømrerfaget, handel og detail. Samtidig var 15,6 procent af de faglærte med en færdiggjort EUX i 2019 i gang med en videregående uddannelse året efter. Andelen var højest blandt elektrikere og hos smede og mekanikere. Analysen viser også, at EUX vinder frem. I skoleåret 2020 afsluttede knap 1.600 en erhvervsuddannelse via EUX. Året før var det 1.300.

Det kniber med at få flere erhvervsuddannede til at begynde på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I 2010 var 5,7 procent af de erhvervsuddannede, som gik i gang med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse inden for to år, efter at de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 var det 5,8 procent. Undersøgelsen viser også, at der er en større andel af unge end ældre elever, som videreuddanner sig på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse efter endt erhvervsuddannelse.

Der har i perioden 2008-2019 generelt været lav aktivitet på de AMU-kurser, som er målrettet mod at styrke basale færdigheder. Faktisk har der højest været 3.600 deltagere, som har fået ét eller flere kurser årligt. Også selv om hver sjette voksne dansker har svage læsefærdigheder og hver syvende har svage regnefærdigheder. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. Analysen viser desuden, at der har været få AMU-udbydere af kurser målrettet styrkede basale færdigheder, og at udbyderne kun har afholdt kurserne i få år.

Den såkaldte Job-VEU-model er med til løfte kompetencerne hos ufaglærte og har forbedret deres muligheder for at blive voksenlærlinge. Det viser en evalueringen af modellen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget. Job-VEU-modellen udspringer af en trepartsaftale om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelserne og gøre dem mere fleksible, ligesom samarbejdet og koordineringen mellem aktørerne inden for VEU-området skulle forbedres. Evalueringen peger på, at modellen er udmøntet efter trepartsaftalens hensigt, men at der fortsat er mulighed for at videreudvikle og udbrede modellen.

Det er især medarbejdere i den offentlige sektor, som benytter sig af offentlig videregående VEU, herunder særligt diplom- og masteruddannelser. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet. En årsag er, at en stor andel af uddannelserne er rettet mod store personalegrupper i den offentlige sektor – såsom lærere – ligesom uddannelserne i høj grad udbydes af professionshøjskoler, som især henvender sig til den offentlige sektor. Medarbejdere i private virksomheder benytter dog i lige så høj grad som medarbejdere i den offentlige sektor offentlig videregående VEU på akademiniveau.

Efter at der for seks år siden blev indført et krav om 2 i karakter i dansk og matematik for optagelse på erhvervsuddannelserne (EUD), er andelen af unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, steget. Nu går 25 procent ikke i gang, hvor det tidligere var 15 procent. Det viser et notat fra tænketanken DEA. De unge, som ikke kommer ind på EUD, ryger samtidig i højere grad ud af uddannelsessystemet og er svære at få tilbage igen senere. I perioden op til karakterkravet blev indført, begyndte 70-75 procent af de unge, der fik under 2 i snit i dansk og matematik på EUD, senest to år efter endt 9. klasse, mens det var knap 50 procent af den seneste grundskoleårgang.

Der er højere frafald blandt eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 på erhvervsuddannelserne (EUD), hvis man sammenligner med elever på tilsvarende forløb med fysisk tilstedeværelse. Det viser en evaluering, som læringsportalen EMU har foretaget. Konkret kan for eksemplet indholdet og tilrettelæggelsen, minimumstimekravet til lærerstyret undervisning, kravet om motion og dele af det praktikpladsopsøgende arbejde være vanskeligere at efterleve. Evalueringen peger dog omvendt også på, at eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 har samme grundlag for at komme videre til hovedforløbet som eleverne med fysisk tilstedeværelse.

Mens første-generations-indvandrere i højere grad søger ind på erhvervsuddannelserne (EUD) end unge med etnisk dansk oprindelse, så er søgningen lavere for både ikke-vestlige og vestlige efterkommere af indvandrere. Det konkluderer Danmarks Videnscenter for Integration i en analyse. Det er især, når man tager højde for forældrenes uddannelsesniveau blandt de ikke-vestlige efterkommere, at markant færre søger ind på EUD sammenlignet med unge med etnisk dansk oprindelse. Samtidig er det hovedsageligt kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der fravælger EUD. Blandt dem er det således blot otte procent, som søger ind på EUD.

Vejledning spiller ikke en afgørende rolle, når ufaglærte gør sig overvejelser om deres arbejdsliv og herunder uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen bygger på interviews med ufaglærte i beskæftigelse, som har deltaget i vejledning på uddannelsesinstitutioner. Fælles for deltagerne i undersøgelsen er, at vejledning ikke spillede en rolle, når de skal afklare deres behov for at tage uddannelse. Det er først, efter at de er sikre på at få opfyldt deres ønske om uddannelse, at de opsøger vejledning.

På trods af en stigning i antallet af unge, som vælger EUX, kommer færre EUX-elever i praktik hos en virksomhed, end tilfældet er blandt elever på de mere almindelige EUD-forløb. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført blandt praktikvirksomheder. 18 procent af EUX-eleverne ender således i skolepraktik, mens det er ni procent af eleverne på de mere gængse erhvervsuddannelser. Hver tredje praktikvirksomhed, som aldrig har haft en EUX-elev ansat, fravælger dem. Det sker, fordi EUX-elevernes skoleperioder er længere, og de dermed er væk fra virksomheden i længere tid end eleverne på de ordinære EUD-forløb.

Omkring to tredjedel af de 18-årige, som har en psykiatrisk diagnose eller et handicap, er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det er 86 procent af alle 18-årige. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig modtager fire ud af ti de unge, der ikke er i uddannelse, og som har en diagnose eller et handicap, uddannelseshjælp. Blandt unge uden diagnose eller handicap er det omkring en ud af ti. Desuden er færre af de unge med diagnoser eller handicap, der har klaret sig godt til afgangsprøverne i dansk og matematik, i uddannelse som 18-årig sammenlignet med unge uden diagnoser, der har klaret sig lige så godt.

Der kommer til at mangle cirka 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2030. Det konkluderer en fremskrivning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Årsagen er primært ændringer i arbejdsstyrken, idet antallet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde med 90.000 personer frem mod 2030. Det er især blandt faglærte inden for handel og kontor samt inden for jern og metal, at faldet i faglærte forventes at ske. Til gengæld vil der være et overskud af personer med gymnasiale uddannelser på omtrent 51.000 personer, ligesom der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på omkring 59.000 personer.

Børns uddannelse ligger nu lige så tæt op ad deres forældres baggrund, som den gjorde knapt et halvt århundrede tidligere. Det viser et studie, som forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Den sociale arv i uddannelse faldt godt nok betragteligt fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Men udviklingen gik den anden, gale vej for børn født omkring 1970 og derefter. De yngste årgange, som kan følges, er født i slutningen af 1980’erne. Blandt den aldersgruppe har den sociale arv i uddannelse samme betydning som for årgange født i starten af 1940’erne.

Hver tiende med en erhvervsuddannelse er enten leder eller selvstændig med eget firma, 20 år efter at de har taget deres erhvervsuddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bygger på tal fra 1998 og frem. Tallene viste, at seks procent var selvstændige med eget firma, mens fire procent var ledere. For årgang 2010 var cirka seks procent enten ledere eller havde eget firma otte år efter endt uddannelse. Det er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse, mens det er flere end blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse og omvendt lidt færre end blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Elevernes læringsudbytte er lavere under fjernundervisning på grund af manglende trivsel og motivation, vurderer 65 procent af lærerne adspurgt i en rapport fra E-videnscentret og Tænketanken DEA. Den er foretaget blandt 31 uddannelsessteder og 713 lærere – heraf 218 fra EUD-området og 57 fra EUX. I en tilsvarende undersøgelse fra foråret 2020 var det 73 procent af de adspurgte lærere, der mente det. Samtidig siger fire ud af ti lærere nu, at de ikke vil bruge virtuel undervisning fremadrettet. Omvendt vil lærerne dog gerne bruge digitale værktøjer. Eksempelvis tilkendegiver 81 procent, at de fremover ville bruge digitale platforme til videokonferencer.

Tager man en erhvervsuddannelse, får man gennemsnitligt en højere indtægt senere i livet, end hvis man havde gennemført en gymnasial uddannelse. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fonden og Aalborg Universitet har foretaget blandt 161.432 personer. Ser man eksempelvis på indkomsten for en 40-årig mand med en erhvervsuddannelse, ligger den gennemsnitligt på 425.000 kroner, mens den med en gymnasial uddannelse havde ligget på 401.000 kroner. Årsagen er blandt andet, at erhvervsuddannede typisk har lavere karakterer i 9. klasse end gymnasialt uddannede og i mindre omfang ville have gennemført en lang videregående uddannelse.

Hver tredje ufaglærte går fra at have et job, der ikke stiller krav om særlige kompetencer til et arbejde, der kræver stærke tekniske kompetencer, mens omkring hver ottende ufaglærte går fra et job med et lavt kompetencekrav til et arbejde, der kræver stærke sociale kompetencer. Det konkluderer en undersøgelse fra Tænketanken DEA. Undersøgelsen viser også, at ufaglærte, der allerede bestrider et job, som kræver sociale kompetencer, har lettere ved at udbygge deres kompetencer, idet sociale kompetencer baner vejen til flere jobmuligheder og højere løn.

Nedlukningen af uddannelsesstederne har haft de største negative konsekvenser for de elever, der i forvejen havde det vanskeligt. Det viser en kortlægning for perioden fra foråret og frem til sommerferien 2020 over blandt andet erhvervsskoler, FGU, STU og voksen- og efteruddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. En del elever og kursister oplevede især i den første del af perioden med fjernundervisning faldende motivation, læringsudbytte og trivsel. Samtidig gjorde nedlukningen det svært for erhvervsuddannelser og FGU at gennemføre den praktiske undervisning.

Frafaldet er lavere blandt studerende på videregående uddannelser, der har en faglært uddannelse med sig, end blandt studerende, der kommer med en gymnasial uddannelse alene. Det viser en kortlægning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført. På de korte videregående uddannelser er andelen af faglærte, der dropper ud inden for det første år knap fire procentpoint lavere end blandt studerende med en gymnasial uddannelse. På de mellemlange videregående uddannelser er frafaldet 2,6 procentpoint lavere.

Er der arbejde nok, og kan kollegerne regne med, at man som elev eller lærling møder til tiden og viser initiativ, er der større chancer for at få en læreplads. Det viser en under­søgelse, som Syddansk Erhvervsskole har gennemført ved hjælp af et spørgeskema, som 4.095 virksomheder, der kan have elever eller lærlinge, har svaret på. Undersøgelsen viser samtidig, at 42 procent af de virksomheder, som kunne have en elev eller lærling, ikke har det, fordi de enten synes, at det er for besværligt og tidskrævende, eller fordi de ikke har kunnet få en lærling, som er punktlig og initiativrig.

Corona-smitten faldt i tyske delstater med skoler, der åbnede tidligt for undervisningen efter sommerferien, sammenlignet med delstater, hvor der blev afholdt sommerferie senere. Tre uger efter feriens afslutning var der således 0,55 færre smittetilfælde om dagen. Det viser en kortlægning, som forsker ved arbejdsmarkedsforskningsinstituttet IZA Ingo Isphording har foretaget. Forskerne understreger dog, at skolerne åbnede på et tidspunkt, hvor smittetrykket i Tyskland generelt var lavt, samtidig med at skolerne var underlagt strenge hygiejnekrav. Kravene var blandt andet pligt til at bære mundbind, undervisning i små grupper og hurtig testning.

Virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet går ud over flygtninges sprogkundskaber, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Flygtninge i tidlig virksomhedspraktik får ifølge undersøgelsen i gennemsnit en lavere karakter ved deres eksamen i dansk. Praktikken påvirker nemlig den tid, som flygtningene bruger på danskundervisningen, og flygtningene får ikke indhentet den mistede tid på skolebænken inden for de første fire år i landet. Undersøgelsen viser dog omvendt også, at tidlig kontakt til arbejdsmarkedet på kort sigt har positive effekter for flygtninges beskæftigelse.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal bruges til at vurdere, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Et af målene med UPV’en er, at den skal bidrage til, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det mål er UPV’en ikke med til at opfylde, konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Halvdelen af de elever, evalueringsinstituttet har spurgt, oplever da heller ikke, at UPV'en har hjulpet dem. Fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat", ser ikke UPV'en som en hjælp.

Det er de færreste unge, som har gennemført den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), der kommer videre i uddannelse eller job i den nærmeste tid, efter at de har afsluttet STU’en. Det viser en analyse, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har foretaget for Foreningsfællesskabet Ligeværd. Det er således seks ud af hundrede unge, der har færdiggjort STU, som er kommet videre i enten en anden uddannelse eller job ugen efter, mens det efter fire år er 24 procent. De unge, der kommer videre, ender hovedsageligt på arbejdsmarkedet, idet andelen af unge, som er kommet i uddannelse, ligger på tre-fire procent – også efter fire år.

Erhvervsuddannelserne kan fortsat blive langt bedre til at tilrettelægge og gennemføre deres undervisning, ligesom de stadig har noget vej igen, når det gælder om at skabe mere attraktive uddannelsesmiljøer for både unge og voksne. Det viser den femte af i alt seks rapporter fra et følgeforskningsprogram til reformen af erhvervsuddannelserne, der blev vedtaget i 2015. Ifølge rapporten har erhvervsuddannelserne primært arbejdet med de strukturelle elementer i reformen, herunder de nye adgangs- og optagelsesprocedurer og den nye struktur med to frem for ét grundforløb.

Kommer ledige i uddannelse, får de større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser seks ud af ti resultater i en såkaldt metaanalyse baseret på mere end 100 studier fra ind- og udland, som Metrica har gennemgået for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I studierne er der ingen systematiske og signifikante forskelle på effekten af indsatsen uagtet eksempelvis køn, alder eller etnicitet. Men i de danske studier er der færre positive effekter end i de øvrige lande, herunder Sverige og Tyskland. En årsag kan ifølge Metrica være, at man i Danmark har en særlig intensiv grundindsats.

Siden 2000 er andelen af unge, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet. Det gælder, uanset hvilken uddannelsesbaggrund deres forældre har. Faldet er imidlertid klart størst blandt unge, der har enten faglærte eller ufaglærte forældre – modsat børn af forældre med en videregående uddannelse. Det viser en analyse, som tænketanken DEA har foretaget. I alt er andelen af unge med faglærte forældre faldet med cirka 30 procent fra 2000 til 2017, ligesom den for unge med ufaglærte forældre er faldet med knap 50 procent.

Børn, der lover ikke at snyde, snyder tilsyneladende også mindre – også selv om det ikke er muligt at afsløre, om de rent faktisk snyder. Det viser en række forsøg, som forskere fra University of Plymouth har udført blandt 640 14-årige. I et af forsøgene skulle børnene tænke på et sted i en æske med 16 terninger. Jo højere tal på terningen tættest på stedet, barnet havde tænkt på, desto højere score. Dermed var det nemt at lyve sig til flere point. Men det misbrugte langt fra alle børn altså. Forskerne målte børnenes ærlighed ved at sammenligne deres hævdede resultater, med hvad der statistisk kunne forventes.

Mere end halvdelen af eleverne på landets 10. klasser oplever, at de løfter sig fagligt og får større faglig selvtillid i løbet af det ekstra skoleår. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever og 28 kvalitative interviews med elever i 10. klasse. Det er især eleverne i ordinær 10. klasse, som oplever faglig fremgang. Her angiver 63 procent, at de oplever, at de har rykket sig i positiv retning. Ifølge EVA understøttes elevernes oplevelse af et fagligt løft af, at der er en generel stigning i elevernes prøvekarakterer fra 9. til 10. klasse.

Halvdelen af eleverne helt ned til 6. klasse har ikke hørt om erhvervsuddannelser. Men efter at være blevet udsat for undervisningsbaseret vejledning kan den andel stige til 90 procent. Det viser et forsøg, som Center for Ungdomsforskning har foretaget. Omkring fire ud af ti af eleverne i forsøget siger efterfølgende også, at den tidlige vejledning har påvirket deres tanker omkring job og uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at seks ud af ti af eleverne i en medvirkende 8. klasse oplever, at de er blevet klogere på, hvad man kan blive med en erhvervsuddannelse, efter at de har været udsat for målrettet erhvervspraktik.

Køn spiller fortsat en stor rolle, når unge i 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse. Det kommer sikkert ikke bag på mange, og nu slår en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut det fast igen. Forskellen er især tydelig på erhvervsuddannelsernes hovedområder. Undersøgelsen viser også, at piger og drenge griber deres valg af uddannelse meget forskelligt an. Pigerne er generelt mere optagede af at vælge uddannelse og træffer valget tidligere end drengene. Samtidig er pigerne mere tilbøjelige til at dele deres overvejelser med deres familie, ligesom mange af især de piger, der vælger at gå på gymnasiet, føler sig pressede i deres valg.

Er forældrene separerede eller skilte, kan det påvirke deres børns karakterer i negativ retning. Det viser en undersøgelse, som forskere fra det uafhængige norske forskningscenter NORCE har foretaget. Konklusionen bygger på data fra svar fra 10.257 unge i alderen 16 til 19 år. Konkret fandt de norske forskere, at det især er unge med forældre, der har en relativt høj uddannelse, som kan ende med at få lavere karakter sammenlignet med børn af forældre med en lavere uddannelse. Mere præcist er det især mødrenes uddannelsesniveau, som lader til at have betydning for skilsmissebørns karakterer.

Karakterer er både positive og negative for unge. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget blandt elever i 1. g på 15 gymnasier. 65 procent af eleverne følte sig mindre pressede af at gå i skole, i det år hvor de som led i forsøget ikke fik karakterer. Gymnasieeleverne oplevede, at karakterfriheden styrkede fællesskabet og samarbejdet i klassen. Desuden opfattede de i højere grad læreren som en faglig støtte. Omvendt savnede 69 procent den anerkendelse, de fandt i at få karakterer, ligesom 40 procent – især dem i top og bund rent fagligt – betragtede karakterer som vigtig del af deres identitet.

Oplever du arbejdet som lærer som stressende, er du ikke alene. I en undersøgelse, som forskere ved University of Missouri har foretaget blandt undervisere på klassetrinene fra sjette til niende klasse, svarer 94 procent, at de føler sig stressede. Samtidig fortæller 28 procent af de adspurgte lærere, at de oplever høj stress, men at de kun i ringe grad er i stand til at håndtere det. Forskerne henviser til, at lærerens stressniveau kan have negative konsekvenser for elevernes læring. De opfordrer derfor til, at undervisere screenes for stress, og at der skabes arbejdsmiljøer, hvor det er muligt for dem at håndtere deres krævende job.

… især at kunne holde fri aftener og weekender. Men lærerne savner omvendt tid til at kunne levere faglig kvalitet. Det viser den forundersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har lavet blandt ledere, tillidsrepræsentanter og lærere for Lærerkommissionen. Undersøgelsen viser endvidere, at mange lærere oplever det som en udfordring at omsætte fælles forberedelse til individuel undervisning. Desuden konkluderer den, at lærerne – fortsat – er motiveret for at gøre en forskel for eleverne.

På ungdomsskolerne hænger den faglige kvalitet for lærerne sammen med samspillet med og relationerne til eleverne samt muligheden for at kunne differentiere. For lærerne på sprogcentrene hænger den sammen med muligheden for at arbejde med kursisterne i helheder frem for i afbrudte forløb. Det viser en undersøgelse, som Lærerkommissionen har bedt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, om at foretage.

I klasser med færre elever er det lettere for læreren at have overblik og tage sig af den enkelte elev. Det er opfattelsen blandt mange, og derfor har man i mange lande et loft over, hvor mange elever, der må gå i en klasse. Men forskningen på området er ikke entydig. Det viser en gennemgang af data fra grundskoler i et halvt hundrede lande, som forskere fra Taylor & Francis Group har foretaget. Eksempelvis har mindre klasser vist sig at være en fordel i Rumænien og Litauen, men ikke Ungarn og Slovenien.

Jobbet som sælger passer måske bedst til udadvendte, mens en stilling som bibliotekar måske egner sig bedst til indadvendte. Den forestilling bekræfter en undersøgelse, som forskere ved University of Melbourne har foretaget ved at analysere 128.000 Twitter-brugere med mere end 3.500 forskellige job. Undersøgelsen konkluderer således, at det kan være en fordel ikke alene at se på evner og erfaring, men også personlighedstræk og værdier, når man skal finde et match til en stilling.