Forskning

EUX-elever har vanskeligere ved at finde lærepladser

24-11 2021

Rent bogligt er eleverne på EUX-uddannelserne stærkere end eleverne på de ordinære erhvervsuddannelser. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Ifølge undersøgelsen betyder uddannelsens struktur imidlertid, at mange af EUX-eleverne oplever, at de har svært ved at finde en læreplads, ligesom de oplever begrænset sammenhæng mellem de erhvervsspecifikke og gymnasiale dele af uddannelsen. EUX-eleverne vil dog gerne anbefale uddannelsen til andre. Desuden tyder undersøgelsen også på, at EUX kan få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

EVA.dk

EUX-elever har vanskeligere ved at finde lærepladser

24-11 2021

Rent bogligt er eleverne på EUX-uddannelserne stærkere end eleverne på de ordinære erhvervsuddannelser. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Ifølge undersøgelsen betyder uddannelsens struktur imidlertid, at mange af EUX-eleverne oplever, at de har svært ved at finde en læreplads, ligesom de oplever begrænset sammenhæng mellem de erhvervsspecifikke og gymnasiale dele af uddannelsen. EUX-eleverne vil dog gerne anbefale uddannelsen til andre. Desuden tyder undersøgelsen også på, at EUX kan få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

EVA.dk

Undervisere motiveres af at gøre en forskel – men frustreres af arbejdspres

11-11 2021

De fleste undervisere er i udgangspunktet glade for deres arbejde – især for kerneopgaven. Det konkluderer en rapport, der bygger på en spørgeundersøgelse blandt 1684 undervisere, pædagogisk personale og skoleledere fra forskellige dele af uddannelsessektoren, som professionshøjskolernes videndatabase, UC Viden, har gennemført. Mellem en tredjedel og halvdelen synes dog, at arbejdspresset er for stort. Også styringsmæssige og organisatoriske forhold finder mange frustrerende. Til gengæld bliver de adspurgte i høj grad motiveret af at gøre en forskel for – især for deres elever eller studerende – men også for samfundet som helhed.

UCViden.dk

Undervisere motiveres af at gøre en forskel – men frustreres af arbejdspres

11-11 2021

De fleste undervisere er i udgangspunktet glade for deres arbejde – især for kerneopgaven. Det konkluderer en rapport, der bygger på en spørgeundersøgelse blandt 1684 undervisere, pædagogisk personale og skoleledere fra forskellige dele af uddannelsessektoren, som professionshøjskolernes videndatabase, UC Viden, har gennemført. Mellem en tredjedel og halvdelen synes dog, at arbejdspresset er for stort. Også styringsmæssige og organisatoriske forhold finder mange frustrerende. Til gengæld bliver de adspurgte i høj grad motiveret af at gøre en forskel for – især for deres elever eller studerende – men også for samfundet som helhed.

UCViden.dk

Store forskelle i børns sundhed når man sammenligner mødres uddannelse

09-11 2021

Der er markante forskelle i børns sundhed, hvis man sammenligner deres forældres uddannelse. Det viser en analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Således er risikoen for lav fødselsvægt 13,5 procent for nyfødte af mødre, som har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse. For mødre med en lang videregående uddannelse er risikoen 4,4 procent. Tilsvarende har børn af ufaglærte mødre 21,3 procents risiko for at blive indlagt på hospital mindst en gang i alderen 12 til 14 år, mens det for børn af mødre med en lang videregående uddannelse er 15,5 procent.

Rockwoolfonden.dk

Store forskelle i børns sundhed når man sammenligner mødres uddannelse

09-11 2021

Der er markante forskelle i børns sundhed, hvis man sammenligner deres forældres uddannelse. Det viser en analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Således er risikoen for lav fødselsvægt 13,5 procent for nyfødte af mødre, som har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse. For mødre med en lang videregående uddannelse er risikoen 4,4 procent. Tilsvarende har børn af ufaglærte mødre 21,3 procents risiko for at blive indlagt på hospital mindst en gang i alderen 12 til 14 år, mens det for børn af mødre med en lang videregående uddannelse er 15,5 procent.

Rockwoolfonden.dk

Rollemodeller får flere udskolingselever til at overveje erhvervsuddannelserne

09-11 2021

Omkring 10.000 udskolingselever over hele landet får hvert år besøg af en rollemodel fra erhvervsuddannelserne som led i Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodelindsat. Både grundskoleeleverne og rollemodellerne får udbytte af indsatsen. Det konkluderer en evaluering, som konsulentvirksomheden Rambøll har gennemført for VILLUM FONDEN. Ifølge evalueringen får rollemodellerne flere af eleverne til at overveje en erhvervsuddannelse. I alt siger 46 procent af de adspurgte elever, at de – efter besøg fra en rollemodel – har overvejet at søge ind på en EUD eller EUX. Inden besøget var det 40 procent af eleverne.

Veluxfoundations.dk

Rollemodeller får flere udskolingselever til at overveje erhvervsuddannelserne

09-11 2021

Omkring 10.000 udskolingselever over hele landet får hvert år besøg af en rollemodel fra erhvervsuddannelserne som led i Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodelindsat. Både grundskoleeleverne og rollemodellerne får udbytte af indsatsen. Det konkluderer en evaluering, som konsulentvirksomheden Rambøll har gennemført for VILLUM FONDEN. Ifølge evalueringen får rollemodellerne flere af eleverne til at overveje en erhvervsuddannelse. I alt siger 46 procent af de adspurgte elever, at de – efter besøg fra en rollemodel – har overvejet at søge ind på en EUD eller EUX. Inden besøget var det 40 procent af eleverne.

Veluxfoundations.dk

Løft af unge med handicaps uddannelse kan give milliardgevinst

07-10 2021

Der kan være store økonomiske gevinster for samfundet ved at løfte unge med psykiske eller kognitive handicap bare et enkelt uddannelsesniveau. Det konkluderer en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for det Centrale Handicapråd. Over et arbejdsliv – hvilket i rapporten er sat til 35 år – vil et uddannelsesløft af bare en procent af de unge med et psykisk eller kognitivt handicap – svarende til 1.330 personer – generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundskassen. Tilsvarende vil et løft på blot et enkelt uddannelsesniveau af ti procent af gruppen af unge med handicap give en samfundsøkonomisk gevinst på over 12 milliarder kroner, mens udgiften vil ligge på små fire milliarder kroner.

DCH.dk

Løft af unge med handicaps uddannelse kan give milliardgevinst

07-10 2021

Der kan være store økonomiske gevinster for samfundet ved at løfte unge med psykiske eller kognitive handicap bare et enkelt uddannelsesniveau. Det konkluderer en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for det Centrale Handicapråd. Over et arbejdsliv – hvilket i rapporten er sat til 35 år – vil et uddannelsesløft af bare en procent af de unge med et psykisk eller kognitivt handicap – svarende til 1.330 personer – generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundskassen. Tilsvarende vil et løft på blot et enkelt uddannelsesniveau af ti procent af gruppen af unge med handicap give en samfundsøkonomisk gevinst på over 12 milliarder kroner, mens udgiften vil ligge på små fire milliarder kroner.

DCH.dk

Knap hver femte elev i udskolingen har lav skoletrivsel

05-10 2021

Omkring 12 procent af eleverne på mellemtrins- og udskolingsniveau trives dårligt. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation. Blandt de forhold, som kan øge elevernes trivsel, nævner rapporten en kærlig og tryg familie, teknologi, leg og eksperimentere undervisning. Især venskaber lader dog til at være afgørende for elevernes skoletrivsel. På spørgsmålet “hvad er vigtigst for, at du har det godt i skolen?”, svarer 56 procent på mellemtrinnet og i udskolingen, “at jeg har en god klasse, hvor ingen holdes udenfor”. Ligeledes fremhæver 83 procent af eleverne på mellemtrin og i udskolingen, at “jeg kan snakke og være sammen med mine venner”, som en af de tre bedste ting ved at have en mobil eller en computer.

Taenketanken.mm.dk

Knap hver femte elev i udskolingen har lav skoletrivsel

05-10 2021

Omkring 12 procent af eleverne på mellemtrins- og udskolingsniveau trives dårligt. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation. Blandt de forhold, som kan øge elevernes trivsel, nævner rapporten en kærlig og tryg familie, teknologi, leg og eksperimentere undervisning. Især venskaber lader dog til at være afgørende for elevernes skoletrivsel. På spørgsmålet “hvad er vigtigst for, at du har det godt i skolen?”, svarer 56 procent på mellemtrinnet og i udskolingen, “at jeg har en god klasse, hvor ingen holdes udenfor”. Ligeledes fremhæver 83 procent af eleverne på mellemtrin og i udskolingen, at “jeg kan snakke og være sammen med mine venner”, som en af de tre bedste ting ved at have en mobil eller en computer.

Taenketanken.mm.dk

Deltagelse i efteruddannelse kan give flere former for udbytte

03-10 2021

Knap halvdelen af kursisterne, som har gennemført et tilbud om videregående voksen- og efteruddannelse, oplever, at de har haft udbytte af deres efteruddannelse, på deres job. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. Fire ud af fem kursister siger således, at de efter afslutningen af deres efteruddannelse træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at løse jobrelaterede problemer med. Mellem 74 og 89 procent vurderer samtidig, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller lyst til at tage mere efteruddannelse. Og over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget til at give dem større arbejdsglæde, trivsel og større følelse af jobsikkerhed.

DEA.nu

Deltagelse i efteruddannelse kan give flere former for udbytte

03-10 2021

Knap halvdelen af kursisterne, som har gennemført et tilbud om videregående voksen- og efteruddannelse, oplever, at de har haft udbytte af deres efteruddannelse, på deres job. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. Fire ud af fem kursister siger således, at de efter afslutningen af deres efteruddannelse træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at løse jobrelaterede problemer med. Mellem 74 og 89 procent vurderer samtidig, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller lyst til at tage mere efteruddannelse. Og over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget til at give dem større arbejdsglæde, trivsel og større følelse af jobsikkerhed.

DEA.nu

Relationen til lærerne er afgørende for fastholdelse af erhvervsuddannelses-elever

03-09 2021

Især relationerne til lærerne er afgørende for elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). De elever, der trives dårligst på erhvervsuddannelserne, er da også netop dem, som slider mest med relationen til læreren. Omkring 50 procent af eleverne, der trives allerdårligst, oplever således ikke ifølge undersøgelsen, at læreren respekterer dem eller giver dem faglig hjælp, når de har brug for det. Og 60 procent oplever ikke, at lærerne forklarer tingene, så de forstår dem. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel blandt eleverne og frafald på erhvervsuddannelserne.

EVA.dk

Relationen til lærerne er afgørende for fastholdelse af erhvervsuddannelses-elever

03-09 2021

Især relationerne til lærerne er afgørende for elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). De elever, der trives dårligst på erhvervsuddannelserne, er da også netop dem, som slider mest med relationen til læreren. Omkring 50 procent af eleverne, der trives allerdårligst, oplever således ikke ifølge undersøgelsen, at læreren respekterer dem eller giver dem faglig hjælp, når de har brug for det. Og 60 procent oplever ikke, at lærerne forklarer tingene, så de forstår dem. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel blandt eleverne og frafald på erhvervsuddannelserne.

EVA.dk

EUX-elever kommer ofte i job eller fortsætter med at uddanne sig

01-09 2021

Eleverne på EUX fortsætter i stort omfang med at uddanne sig eller kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2019 var 65,6 procent af de nyuddannede EUX-faglærte således beskæftiget som lønmodtagere – især inden for tømrerfaget, handel og detail. Samtidig var 15,6 procent af de faglærte med en færdiggjort EUX i 2019 i gang med en videregående uddannelse året efter. Andelen var højest blandt elektrikere og hos smede og mekanikere. Analysen viser også, at EUX vinder frem. I skoleåret 2020 afsluttede knap 1.600 en erhvervsuddannelse via EUX. Året før var det 1.300.

AE.dk

EUX-elever kommer ofte i job eller fortsætter med at uddanne sig

01-09 2021

Eleverne på EUX fortsætter i stort omfang med at uddanne sig eller kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2019 var 65,6 procent af de nyuddannede EUX-faglærte således beskæftiget som lønmodtagere – især inden for tømrerfaget, handel og detail. Samtidig var 15,6 procent af de faglærte med en færdiggjort EUX i 2019 i gang med en videregående uddannelse året efter. Andelen var højest blandt elektrikere og hos smede og mekanikere. Analysen viser også, at EUX vinder frem. I skoleåret 2020 afsluttede knap 1.600 en erhvervsuddannelse via EUX. Året før var det 1.300.

AE.dk

Stilstand i andelen af erhvervsuddannede, som videreuddanner sig

30-08 2021

Det kniber med at få flere erhvervsuddannede til at begynde på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I 2010 var 5,7 procent af de erhvervsuddannede, som gik i gang med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse inden for to år, efter at de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 var det 5,8 procent. Undersøgelsen viser også, at der er en større andel af unge end ældre elever, som videreuddanner sig på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse efter endt erhvervsuddannelse.

EVA.dk

Stilstand i andelen af erhvervsuddannede, som videreuddanner sig

30-08 2021

Det kniber med at få flere erhvervsuddannede til at begynde på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I 2010 var 5,7 procent af de erhvervsuddannede, som gik i gang med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse inden for to år, efter at de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 var det 5,8 procent. Undersøgelsen viser også, at der er en større andel af unge end ældre elever, som videreuddanner sig på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse efter endt erhvervsuddannelse.

EVA.dk

Få har deltaget i AMU-kurser, der er målrettet basale færdigheder

18-06 2021

Der har i perioden 2008-2019 generelt været lav aktivitet på de AMU-kurser, som er målrettet mod at styrke basale færdigheder. Faktisk har der højest været 3.600 deltagere, som har fået ét eller flere kurser årligt. Også selv om hver sjette voksne dansker har svage læsefærdigheder og hver syvende har svage regnefærdigheder. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. Analysen viser desuden, at der har været få AMU-udbydere af kurser målrettet styrkede basale færdigheder, og at udbyderne kun har afholdt kurserne i få år.

EVA.dk

Få har deltaget i AMU-kurser, der er målrettet basale færdigheder

18-06 2021

Der har i perioden 2008-2019 generelt været lav aktivitet på de AMU-kurser, som er målrettet mod at styrke basale færdigheder. Faktisk har der højest været 3.600 deltagere, som har fået ét eller flere kurser årligt. Også selv om hver sjette voksne dansker har svage læsefærdigheder og hver syvende har svage regnefærdigheder. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. Analysen viser desuden, at der har været få AMU-udbydere af kurser målrettet styrkede basale færdigheder, og at udbyderne kun har afholdt kurserne i få år.

EVA.dk

Job-VEU-modellen øger ufaglærtes chancer for at blive voksenlærlinge

17-06 2021

Den såkaldte Job-VEU-model er med til løfte kompetencerne hos ufaglærte og har forbedret deres muligheder for at blive voksenlærlinge. Det viser en evalueringen af modellen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget. Job-VEU-modellen udspringer af en trepartsaftale om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelserne og gøre dem mere fleksible, ligesom samarbejdet og koordineringen mellem aktørerne inden for VEU-området skulle forbedres. Evalueringen peger på, at modellen er udmøntet efter trepartsaftalens hensigt, men at der fortsat er mulighed for at videreudvikle og udbrede modellen.

STAR.dk

Job-VEU-modellen øger ufaglærtes chancer for at blive voksenlærlinge

17-06 2021

Den såkaldte Job-VEU-model er med til løfte kompetencerne hos ufaglærte og har forbedret deres muligheder for at blive voksenlærlinge. Det viser en evalueringen af modellen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget. Job-VEU-modellen udspringer af en trepartsaftale om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelserne og gøre dem mere fleksible, ligesom samarbejdet og koordineringen mellem aktørerne inden for VEU-området skulle forbedres. Evalueringen peger på, at modellen er udmøntet efter trepartsaftalens hensigt, men at der fortsat er mulighed for at videreudvikle og udbrede modellen.

STAR.dk

Offentlig videregående VEU benyttes primært i det offentlige

16-06 2021

Det er især medarbejdere i den offentlige sektor, som benytter sig af offentlig videregående VEU, herunder særligt diplom- og masteruddannelser. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet. En årsag er, at en stor andel af uddannelserne er rettet mod store personalegrupper i den offentlige sektor – såsom lærere – ligesom uddannelserne i høj grad udbydes af professionshøjskoler, som især henvender sig til den offentlige sektor. Medarbejdere i private virksomheder benytter dog i lige så høj grad som medarbejdere i den offentlige sektor offentlig videregående VEU på akademiniveau.

EVA.dk

Offentlig videregående VEU benyttes primært i det offentlige

16-06 2021

Det er især medarbejdere i den offentlige sektor, som benytter sig af offentlig videregående VEU, herunder særligt diplom- og masteruddannelser. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet. En årsag er, at en stor andel af uddannelserne er rettet mod store personalegrupper i den offentlige sektor – såsom lærere – ligesom uddannelserne i høj grad udbydes af professionshøjskoler, som især henvender sig til den offentlige sektor. Medarbejdere i private virksomheder benytter dog i lige så høj grad som medarbejdere i den offentlige sektor offentlig videregående VEU på akademiniveau.

EVA.dk

Karakterkrav har medført fald i optag på erhvervsuddannelserne

21-05 2021

Efter at der for seks år siden blev indført et krav om 2 i karakter i dansk og matematik for optagelse på erhvervsuddannelserne (EUD), er andelen af unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, steget. Nu går 25 procent ikke i gang, hvor det tidligere var 15 procent. Det viser et notat fra tænketanken DEA. De unge, som ikke kommer ind på EUD, ryger samtidig i højere grad ud af uddannelsessystemet og er svære at få tilbage igen senere. I perioden op til karakterkravet blev indført, begyndte 70-75 procent af de unge, der fik under 2 i snit i dansk og matematik på EUD, senest to år efter endt 9. klasse, mens det var knap 50 procent af den seneste grundskoleårgang.

DEA.nu

Karakterkrav har medført fald i optag på erhvervsuddannelserne

21-05 2021

Efter at der for seks år siden blev indført et krav om 2 i karakter i dansk og matematik for optagelse på erhvervsuddannelserne (EUD), er andelen af unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, steget. Nu går 25 procent ikke i gang, hvor det tidligere var 15 procent. Det viser et notat fra tænketanken DEA. De unge, som ikke kommer ind på EUD, ryger samtidig i højere grad ud af uddannelsessystemet og er svære at få tilbage igen senere. I perioden op til karakterkravet blev indført, begyndte 70-75 procent af de unge, der fik under 2 i snit i dansk og matematik på EUD, senest to år efter endt 9. klasse, mens det var knap 50 procent af den seneste grundskoleårgang.

DEA.nu

Elever på merkantile online­grundforløb 2 har højere frafald

20-05 2021

Der er højere frafald blandt eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 på erhvervsuddannelserne (EUD), hvis man sammenligner med elever på tilsvarende forløb med fysisk tilstedeværelse. Det viser en evaluering, som læringsportalen EMU har foretaget. Konkret kan for eksemplet indholdet og tilrettelæggelsen, minimumstimekravet til lærerstyret undervisning, kravet om motion og dele af det praktikpladsopsøgende arbejde være vanskeligere at efterleve. Evalueringen peger dog omvendt også på, at eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 har samme grundlag for at komme videre til hovedforløbet som eleverne med fysisk tilstedeværelse.

EMU.dk

Elever på merkantile online­grundforløb 2 har højere frafald

20-05 2021

Der er højere frafald blandt eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 på erhvervsuddannelserne (EUD), hvis man sammenligner med elever på tilsvarende forløb med fysisk tilstedeværelse. Det viser en evaluering, som læringsportalen EMU har foretaget. Konkret kan for eksemplet indholdet og tilrettelæggelsen, minimumstimekravet til lærerstyret undervisning, kravet om motion og dele af det praktikpladsopsøgende arbejde være vanskeligere at efterleve. Evalueringen peger dog omvendt også på, at eleverne på de merkantile onlinegrundforløb 2 har samme grundlag for at komme videre til hovedforløbet som eleverne med fysisk tilstedeværelse.

EMU.dk

Efterkommere af indvandrere vælger erhvervsuddannelser fra

19-05 2021

Mens første-generations-indvandrere i højere grad søger ind på erhvervsuddannelserne (EUD) end unge med etnisk dansk oprindelse, så er søgningen lavere for både ikke-vestlige og vestlige efterkommere af indvandrere. Det konkluderer Danmarks Videnscenter for Integration i en analyse. Det er især, når man tager højde for forældrenes uddannelsesniveau blandt de ikke-vestlige efterkommere, at markant færre søger ind på EUD sammenlignet med unge med etnisk dansk oprindelse. Samtidig er det hovedsageligt kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der fravælger EUD. Blandt dem er det således blot otte procent, som søger ind på EUD.

Videncenterforintegration.dk

Efterkommere af indvandrere vælger erhvervsuddannelser fra

19-05 2021

Mens første-generations-indvandrere i højere grad søger ind på erhvervsuddannelserne (EUD) end unge med etnisk dansk oprindelse, så er søgningen lavere for både ikke-vestlige og vestlige efterkommere af indvandrere. Det konkluderer Danmarks Videnscenter for Integration i en analyse. Det er især, når man tager højde for forældrenes uddannelsesniveau blandt de ikke-vestlige efterkommere, at markant færre søger ind på EUD sammenlignet med unge med etnisk dansk oprindelse. Samtidig er det hovedsageligt kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der fravælger EUD. Blandt dem er det således blot otte procent, som søger ind på EUD.

Videncenterforintegration.dk

Vejledning har ringe indflydelse på ufaglærtes tanker om uddannelse

18-05 2021

Vejledning spiller ikke en afgørende rolle, når ufaglærte gør sig overvejelser om deres arbejdsliv og herunder uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen bygger på interviews med ufaglærte i beskæftigelse, som har deltaget i vejledning på uddannelsesinstitutioner. Fælles for deltagerne i undersøgelsen er, at vejledning ikke spillede en rolle, når de skal afklare deres behov for at tage uddannelse. Det er først, efter at de er sikre på at få opfyldt deres ønske om uddannelse, at de opsøger vejledning.

EVA.dk

Vejledning har ringe indflydelse på ufaglærtes tanker om uddannelse

18-05 2021

Vejledning spiller ikke en afgørende rolle, når ufaglærte gør sig overvejelser om deres arbejdsliv og herunder uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen bygger på interviews med ufaglærte i beskæftigelse, som har deltaget i vejledning på uddannelsesinstitutioner. Fælles for deltagerne i undersøgelsen er, at vejledning ikke spillede en rolle, når de skal afklare deres behov for at tage uddannelse. Det er først, efter at de er sikre på at få opfyldt deres ønske om uddannelse, at de opsøger vejledning.

EVA.dk

EUX-elever har vanskeligere ved at finde praktikplads

22-04 2021

På trods af en stigning i antallet af unge, som vælger EUX, kommer færre EUX-elever i praktik hos en virksomhed, end tilfældet er blandt elever på de mere almindelige EUD-forløb. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført blandt praktikvirksomheder. 18 procent af EUX-eleverne ender således i skolepraktik, mens det er ni procent af eleverne på de mere gængse erhvervsuddannelser. Hver tredje praktikvirksomhed, som aldrig har haft en EUX-elev ansat, fravælger dem. Det sker, fordi EUX-elevernes skoleperioder er længere, og de dermed er væk fra virksomheden i længere tid end eleverne på de ordinære EUD-forløb.

EVA.dk

EUX-elever har vanskeligere ved at finde praktikplads

22-04 2021

På trods af en stigning i antallet af unge, som vælger EUX, kommer færre EUX-elever i praktik hos en virksomhed, end tilfældet er blandt elever på de mere almindelige EUD-forløb. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført blandt praktikvirksomheder. 18 procent af EUX-eleverne ender således i skolepraktik, mens det er ni procent af eleverne på de mere gængse erhvervsuddannelser. Hver tredje praktikvirksomhed, som aldrig har haft en EUX-elev ansat, fravælger dem. Det sker, fordi EUX-elevernes skoleperioder er længere, og de dermed er væk fra virksomheden i længere tid end eleverne på de ordinære EUD-forløb.

EVA.dk

Unge med diagnoser er underrepræsenteret på ungdomsuddannelserne

21-04 2021

Omkring to tredjedel af de 18-årige, som har en psykiatrisk diagnose eller et handicap, er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det er 86 procent af alle 18-årige. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig modtager fire ud af ti de unge, der ikke er i uddannelse, og som har en diagnose eller et handicap, uddannelseshjælp. Blandt unge uden diagnose eller handicap er det omkring en ud af ti. Desuden er færre af de unge med diagnoser eller handicap, der har klaret sig godt til afgangsprøverne i dansk og matematik, i uddannelse som 18-årig sammenlignet med unge uden diagnoser, der har klaret sig lige så godt.

AE.dk

Unge med diagnoser er underrepræsenteret på ungdomsuddannelserne

21-04 2021

Omkring to tredjedel af de 18-årige, som har en psykiatrisk diagnose eller et handicap, er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det er 86 procent af alle 18-årige. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig modtager fire ud af ti de unge, der ikke er i uddannelse, og som har en diagnose eller et handicap, uddannelseshjælp. Blandt unge uden diagnose eller handicap er det omkring en ud af ti. Desuden er færre af de unge med diagnoser eller handicap, der har klaret sig godt til afgangsprøverne i dansk og matematik, i uddannelse som 18-årig sammenlignet med unge uden diagnoser, der har klaret sig lige så godt.

AE.dk

Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030

20-04 2021

Der kommer til at mangle cirka 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2030. Det konkluderer en fremskrivning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Årsagen er primært ændringer i arbejdsstyrken, idet antallet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde med 90.000 personer frem mod 2030. Det er især blandt faglærte inden for handel og kontor samt inden for jern og metal, at faldet i faglærte forventes at ske. Til gengæld vil der være et overskud af personer med gymnasiale uddannelser på omtrent 51.000 personer, ligesom der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på omkring 59.000 personer.

AE.dk

Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030

20-04 2021

Der kommer til at mangle cirka 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2030. Det konkluderer en fremskrivning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget. Årsagen er primært ændringer i arbejdsstyrken, idet antallet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde med 90.000 personer frem mod 2030. Det er især blandt faglærte inden for handel og kontor samt inden for jern og metal, at faldet i faglærte forventes at ske. Til gengæld vil der være et overskud af personer med gymnasiale uddannelser på omtrent 51.000 personer, ligesom der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på omkring 59.000 personer.

AE.dk

Den sociale arv i uddannelse er steget markant de seneste 20 år

03-03 2021

Børns uddannelse ligger nu lige så tæt op ad deres forældres baggrund, som den gjorde knapt et halvt århundrede tidligere. Det viser et studie, som forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Den sociale arv i uddannelse faldt godt nok betragteligt fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Men udviklingen gik den anden, gale vej for børn født omkring 1970 og derefter. De yngste årgange, som kan følges, er født i slutningen af 1980’erne. Blandt den aldersgruppe har den sociale arv i uddannelse samme betydning som for årgange født i starten af 1940’erne.

Rockwoolfonden.dk

Den sociale arv i uddannelse er steget markant de seneste 20 år

03-03 2021

Børns uddannelse ligger nu lige så tæt op ad deres forældres baggrund, som den gjorde knapt et halvt århundrede tidligere. Det viser et studie, som forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag. Den sociale arv i uddannelse faldt godt nok betragteligt fra årgangene født i starten af 1940’erne til årgange født i 1960’erne. Men udviklingen gik den anden, gale vej for børn født omkring 1970 og derefter. De yngste årgange, som kan følges, er født i slutningen af 1980’erne. Blandt den aldersgruppe har den sociale arv i uddannelse samme betydning som for årgange født i starten af 1940’erne.

Rockwoolfonden.dk

En ud af ti faglært bliver leder eller selvstændig

03-03 2021

Hver tiende med en erhvervsuddannelse er enten leder eller selvstændig med eget firma, 20 år efter at de har taget deres erhvervsuddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bygger på tal fra 1998 og frem. Tallene viste, at seks procent var selvstændige med eget firma, mens fire procent var ledere. For årgang 2010 var cirka seks procent enten ledere eller havde eget firma otte år efter endt uddannelse. Det er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse, mens det er flere end blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse og omvendt lidt færre end blandt personer med en lang videregående uddannelse.

AE.dk

En ud af ti faglært bliver leder eller selvstændig

03-03 2021

Hver tiende med en erhvervsuddannelse er enten leder eller selvstændig med eget firma, 20 år efter at de har taget deres erhvervsuddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bygger på tal fra 1998 og frem. Tallene viste, at seks procent var selvstændige med eget firma, mens fire procent var ledere. For årgang 2010 var cirka seks procent enten ledere eller havde eget firma otte år efter endt uddannelse. Det er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse, mens det er flere end blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse og omvendt lidt færre end blandt personer med en lang videregående uddannelse.

AE.dk

Elever får lavere læringsudbytte med fjernundervisning

17-02 2021

Elevernes læringsudbytte er lavere under fjernundervisning på grund af manglende trivsel og motivation, vurderer 65 procent af lærerne adspurgt i en rapport fra E-videnscentret og Tænketanken DEA. Den er foretaget blandt 31 uddannelsessteder og 713 lærere – heraf 218 fra EUD-området og 57 fra EUX. I en tilsvarende undersøgelse fra foråret 2020 var det 73 procent af de adspurgte lærere, der mente det. Samtidig siger fire ud af ti lærere nu, at de ikke vil bruge virtuel undervisning fremadrettet. Omvendt vil lærerne dog gerne bruge digitale værktøjer. Eksempelvis tilkendegiver 81 procent, at de fremover ville bruge digitale platforme til videokonferencer.

DEA.nu

Elever får lavere læringsudbytte med fjernundervisning

17-02 2021

Elevernes læringsudbytte er lavere under fjernundervisning på grund af manglende trivsel og motivation, vurderer 65 procent af lærerne adspurgt i en rapport fra E-videnscentret og Tænketanken DEA. Den er foretaget blandt 31 uddannelsessteder og 713 lærere – heraf 218 fra EUD-området og 57 fra EUX. I en tilsvarende undersøgelse fra foråret 2020 var det 73 procent af de adspurgte lærere, der mente det. Samtidig siger fire ud af ti lærere nu, at de ikke vil bruge virtuel undervisning fremadrettet. Omvendt vil lærerne dog gerne bruge digitale værktøjer. Eksempelvis tilkendegiver 81 procent, at de fremover ville bruge digitale platforme til videokonferencer.

DEA.nu

Unge med svendebrev får højere indkomst senere i livet

16-02 2021

Tager man en erhvervsuddannelse, får man gennemsnitligt en højere indtægt senere i livet, end hvis man havde gennemført en gymnasial uddannelse. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fonden og Aalborg Universitet har foretaget blandt 161.432 personer. Ser man eksempelvis på indkomsten for en 40-årig mand med en erhvervsuddannelse, ligger den gennemsnitligt på 425.000 kroner, mens den med en gymnasial uddannelse havde ligget på 401.000 kroner. Årsagen er blandt andet, at erhvervsuddannede typisk har lavere karakterer i 9. klasse end gymnasialt uddannede og i mindre omfang ville have gennemført en lang videregående uddannelse.

Rockwoolfonden.dk

Unge med svendebrev får højere indkomst senere i livet

16-02 2021

Tager man en erhvervsuddannelse, får man gennemsnitligt en højere indtægt senere i livet, end hvis man havde gennemført en gymnasial uddannelse. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fonden og Aalborg Universitet har foretaget blandt 161.432 personer. Ser man eksempelvis på indkomsten for en 40-årig mand med en erhvervsuddannelse, ligger den gennemsnitligt på 425.000 kroner, mens den med en gymnasial uddannelse havde ligget på 401.000 kroner. Årsagen er blandt andet, at erhvervsuddannede typisk har lavere karakterer i 9. klasse end gymnasialt uddannede og i mindre omfang ville have gennemført en lang videregående uddannelse.

Rockwoolfonden.dk

Sociale kompetencer giver ufaglærte flere jobmuligheder

15-02 2021

Hver tredje ufaglærte går fra at have et job, der ikke stiller krav om særlige kompetencer til et arbejde, der kræver stærke tekniske kompetencer, mens omkring hver ottende ufaglærte går fra et job med et lavt kompetencekrav til et arbejde, der kræver stærke sociale kompetencer. Det konkluderer en undersøgelse fra Tænketanken DEA. Undersøgelsen viser også, at ufaglærte, der allerede bestrider et job, som kræver sociale kompetencer, har lettere ved at udbygge deres kompetencer, idet sociale kompetencer baner vejen til flere jobmuligheder og højere løn.

DEA.nu

Sociale kompetencer giver ufaglærte flere jobmuligheder

15-02 2021

Hver tredje ufaglærte går fra at have et job, der ikke stiller krav om særlige kompetencer til et arbejde, der kræver stærke tekniske kompetencer, mens omkring hver ottende ufaglærte går fra et job med et lavt kompetencekrav til et arbejde, der kræver stærke sociale kompetencer. Det konkluderer en undersøgelse fra Tænketanken DEA. Undersøgelsen viser også, at ufaglærte, der allerede bestrider et job, som kræver sociale kompetencer, har lettere ved at udbygge deres kompetencer, idet sociale kompetencer baner vejen til flere jobmuligheder og højere løn.

DEA.nu

Nedlukning rammer udfordrede elever og kursister hårdest

12-02 2021

Nedlukningen af uddannelsesstederne har haft de største negative konsekvenser for de elever, der i forvejen havde det vanskeligt. Det viser en kortlægning for perioden fra foråret og frem til sommerferien 2020 over blandt andet erhvervsskoler, FGU, STU og voksen- og efteruddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. En del elever og kursister oplevede især i den første del af perioden med fjernundervisning faldende motivation, læringsudbytte og trivsel. Samtidig gjorde nedlukningen det svært for erhvervsuddannelser og FGU at gennemføre den praktiske undervisning.

UVM.dk

Nedlukning rammer udfordrede elever og kursister hårdest

12-02 2021

Nedlukningen af uddannelsesstederne har haft de største negative konsekvenser for de elever, der i forvejen havde det vanskeligt. Det viser en kortlægning for perioden fra foråret og frem til sommerferien 2020 over blandt andet erhvervsskoler, FGU, STU og voksen- og efteruddannelser, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. En del elever og kursister oplevede især i den første del af perioden med fjernundervisning faldende motivation, læringsudbytte og trivsel. Samtidig gjorde nedlukningen det svært for erhvervsuddannelser og FGU at gennemføre den praktiske undervisning.

UVM.dk

Faglærte har lavere frafald på videregående uddannelser

18-12 2020

Frafaldet er lavere blandt studerende på videregående uddannelser, der har en faglært uddannelse med sig, end blandt studerende, der kommer med en gymnasial uddannelse alene. Det viser en kortlægning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført. På de korte videregående uddannelser er andelen af faglærte, der dropper ud inden for det første år knap fire procentpoint lavere end blandt studerende med en gymnasial uddannelse. På de mellemlange videregående uddannelser er frafaldet 2,6 procentpoint lavere.

AE.dk

Faglærte har lavere frafald på videregående uddannelser

18-12 2020

Frafaldet er lavere blandt studerende på videregående uddannelser, der har en faglært uddannelse med sig, end blandt studerende, der kommer med en gymnasial uddannelse alene. Det viser en kortlægning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført. På de korte videregående uddannelser er andelen af faglærte, der dropper ud inden for det første år knap fire procentpoint lavere end blandt studerende med en gymnasial uddannelse. På de mellemlange videregående uddannelser er frafaldet 2,6 procentpoint lavere.

AE.dk

Virksomheder vil have punktlige og virkelystne lærlinge

18-12 2020

Er der arbejde nok, og kan kollegerne regne med, at man som elev eller lærling møder til tiden og viser initiativ, er der større chancer for at få en læreplads. Det viser en under­søgelse, som Syddansk Erhvervsskole har gennemført ved hjælp af et spørgeskema, som 4.095 virksomheder, der kan have elever eller lærlinge, har svaret på. Undersøgelsen viser samtidig, at 42 procent af de virksomheder, som kunne have en elev eller lærling, ikke har det, fordi de enten synes, at det er for besværligt og tidskrævende, eller fordi de ikke har kunnet få en lærling, som er punktlig og initiativrig.

DEG.dk

Virksomheder vil have punktlige og virkelystne lærlinge

18-12 2020

Er der arbejde nok, og kan kollegerne regne med, at man som elev eller lærling møder til tiden og viser initiativ, er der større chancer for at få en læreplads. Det viser en under­søgelse, som Syddansk Erhvervsskole har gennemført ved hjælp af et spørgeskema, som 4.095 virksomheder, der kan have elever eller lærlinge, har svaret på. Undersøgelsen viser samtidig, at 42 procent af de virksomheder, som kunne have en elev eller lærling, ikke har det, fordi de enten synes, at det er for besværligt og tidskrævende, eller fordi de ikke har kunnet få en lærling, som er punktlig og initiativrig.

DEG.dk

Corona ser ud til at smitte mindre når skolerne er åbne

22-10 2020

Corona-smitten faldt i tyske delstater med skoler, der åbnede tidligt for undervisningen efter sommerferien, sammenlignet med delstater, hvor der blev afholdt sommerferie senere. Tre uger efter feriens afslutning var der således 0,55 færre smittetilfælde om dagen. Det viser en kortlægning, som forsker ved arbejdsmarkedsforskningsinstituttet IZA Ingo Isphording har foretaget. Forskerne understreger dog, at skolerne åbnede på et tidspunkt, hvor smittetrykket i Tyskland generelt var lavt, samtidig med at skolerne var underlagt strenge hygiejnekrav. Kravene var blandt andet pligt til at bære mundbind, undervisning i små grupper og hurtig testning.

IZA.org

Corona ser ud til at smitte mindre når skolerne er åbne

22-10 2020

Corona-smitten faldt i tyske delstater med skoler, der åbnede tidligt for undervisningen efter sommerferien, sammenlignet med delstater, hvor der blev afholdt sommerferie senere. Tre uger efter feriens afslutning var der således 0,55 færre smittetilfælde om dagen. Det viser en kortlægning, som forsker ved arbejdsmarkedsforskningsinstituttet IZA Ingo Isphording har foretaget. Forskerne understreger dog, at skolerne åbnede på et tidspunkt, hvor smittetrykket i Tyskland generelt var lavt, samtidig med at skolerne var underlagt strenge hygiejnekrav. Kravene var blandt andet pligt til at bære mundbind, undervisning i små grupper og hurtig testning.

IZA.org

Tidlig praktik giver flygtninge dårligere dansk

20-10 2020

Virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet går ud over flygtninges sprogkundskaber, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Flygtninge i tidlig virksomhedspraktik får ifølge undersøgelsen i gennemsnit en lavere karakter ved deres eksamen i dansk. Praktikken påvirker nemlig den tid, som flygtningene bruger på danskundervisningen, og flygtningene får ikke indhentet den mistede tid på skolebænken inden for de første fire år i landet. Undersøgelsen viser dog omvendt også, at tidlig kontakt til arbejdsmarkedet på kort sigt har positive effekter for flygtninges beskæftigelse.

VIVE.dk

Tidlig praktik giver flygtninge dårligere dansk

20-10 2020

Virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet går ud over flygtninges sprogkundskaber, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Flygtninge i tidlig virksomhedspraktik får ifølge undersøgelsen i gennemsnit en lavere karakter ved deres eksamen i dansk. Praktikken påvirker nemlig den tid, som flygtningene bruger på danskundervisningen, og flygtningene får ikke indhentet den mistede tid på skolebænken inden for de første fire år i landet. Undersøgelsen viser dog omvendt også, at tidlig kontakt til arbejdsmarkedet på kort sigt har positive effekter for flygtninges beskæftigelse.

VIVE.dk

Parathedsvurdering gør ikke de unge mere parate til uddannelse

16-10 2020

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal bruges til at vurdere, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Et af målene med UPV’en er, at den skal bidrage til, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det mål er UPV’en ikke med til at opfylde, konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Halvdelen af de elever, evalueringsinstituttet har spurgt, oplever da heller ikke, at UPV'en har hjulpet dem. Fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat", ser ikke UPV'en som en hjælp.

EVA.dk

Parathedsvurdering gør ikke de unge mere parate til uddannelse

16-10 2020

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal bruges til at vurdere, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Et af målene med UPV’en er, at den skal bidrage til, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det mål er UPV’en ikke med til at opfylde, konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Halvdelen af de elever, evalueringsinstituttet har spurgt, oplever da heller ikke, at UPV'en har hjulpet dem. Fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat", ser ikke UPV'en som en hjælp.

EVA.dk

De færreste STU-elever ender i job eller uddannelse

05-10 2020

Det er de færreste unge, som har gennemført den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), der kommer videre i uddannelse eller job i den nærmeste tid, efter at de har afsluttet STU’en. Det viser en analyse, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har foretaget for Foreningsfællesskabet Ligeværd. Det er således seks ud af hundrede unge, der har færdiggjort STU, som er kommet videre i enten en anden uddannelse eller job ugen efter, mens det efter fire år er 24 procent. De unge, der kommer videre, ender hovedsageligt på arbejdsmarkedet, idet andelen af unge, som er kommet i uddannelse, ligger på tre-fire procent – også efter fire år.

Ligevaerd.dk

De færreste STU-elever ender i job eller uddannelse

05-10 2020

Det er de færreste unge, som har gennemført den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), der kommer videre i uddannelse eller job i den nærmeste tid, efter at de har afsluttet STU’en. Det viser en analyse, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har foretaget for Foreningsfællesskabet Ligeværd. Det er således seks ud af hundrede unge, der har færdiggjort STU, som er kommet videre i enten en anden uddannelse eller job ugen efter, mens det efter fire år er 24 procent. De unge, der kommer videre, ender hovedsageligt på arbejdsmarkedet, idet andelen af unge, som er kommet i uddannelse, ligger på tre-fire procent – også efter fire år.

Ligevaerd.dk

Undervisning på EUD ikke styrket oven på reform

12-08 2020

Erhvervsuddannelserne kan fortsat blive langt bedre til at tilrettelægge og gennemføre deres undervisning, ligesom de stadig har noget vej igen, når det gælder om at skabe mere attraktive uddannelsesmiljøer for både unge og voksne. Det viser den femte af i alt seks rapporter fra et følgeforskningsprogram til reformen af erhvervsuddannelserne, der blev vedtaget i 2015. Ifølge rapporten har erhvervsuddannelserne primært arbejdet med de strukturelle elementer i reformen, herunder de nye adgangs- og optagelsesprocedurer og den nye struktur med to frem for ét grundforløb.

UVM.dk

Undervisning på EUD ikke styrket oven på reform

12-08 2020

Erhvervsuddannelserne kan fortsat blive langt bedre til at tilrettelægge og gennemføre deres undervisning, ligesom de stadig har noget vej igen, når det gælder om at skabe mere attraktive uddannelsesmiljøer for både unge og voksne. Det viser den femte af i alt seks rapporter fra et følgeforskningsprogram til reformen af erhvervsuddannelserne, der blev vedtaget i 2015. Ifølge rapporten har erhvervsuddannelserne primært arbejdet med de strukturelle elementer i reformen, herunder de nye adgangs- og optagelsesprocedurer og den nye struktur med to frem for ét grundforløb.

UVM.dk

Uddannelse vigtigt redskab i indsats for beskæftigelse

11-08 2020

Kommer ledige i uddannelse, får de større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser seks ud af ti resultater i en såkaldt metaanalyse baseret på mere end 100 studier fra ind- og udland, som Metrica har gennemgået for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I studierne er der ingen systematiske og signifikante forskelle på effekten af indsatsen uagtet eksempelvis køn, alder eller etnicitet. Men i de danske studier er der færre positive effekter end i de øvrige lande, herunder Sverige og Tyskland. En årsag kan ifølge Metrica være, at man i Danmark har en særlig intensiv grundindsats.

Star.dk

Uddannelse vigtigt redskab i indsats for beskæftigelse

11-08 2020

Kommer ledige i uddannelse, får de større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser seks ud af ti resultater i en såkaldt metaanalyse baseret på mere end 100 studier fra ind- og udland, som Metrica har gennemgået for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I studierne er der ingen systematiske og signifikante forskelle på effekten af indsatsen uagtet eksempelvis køn, alder eller etnicitet. Men i de danske studier er der færre positive effekter end i de øvrige lande, herunder Sverige og Tyskland. En årsag kan ifølge Metrica være, at man i Danmark har en særlig intensiv grundindsats.

Star.dk

Især børn af faglærte og ufaglærte fravælger EUD

11-08 2020

Siden 2000 er andelen af unge, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet. Det gælder, uanset hvilken uddannelsesbaggrund deres forældre har. Faldet er imidlertid klart størst blandt unge, der har enten faglærte eller ufaglærte forældre – modsat børn af forældre med en videregående uddannelse. Det viser en analyse, som tænketanken DEA har foretaget. I alt er andelen af unge med faglærte forældre faldet med cirka 30 procent fra 2000 til 2017, ligesom den for unge med ufaglærte forældre er faldet med knap 50 procent.

DEA.nu

Især børn af faglærte og ufaglærte fravælger EUD

11-08 2020

Siden 2000 er andelen af unge, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet. Det gælder, uanset hvilken uddannelsesbaggrund deres forældre har. Faldet er imidlertid klart størst blandt unge, der har enten faglærte eller ufaglærte forældre – modsat børn af forældre med en videregående uddannelse. Det viser en analyse, som tænketanken DEA har foretaget. I alt er andelen af unge med faglærte forældre faldet med cirka 30 procent fra 2000 til 2017, ligesom den for unge med ufaglærte forældre er faldet med knap 50 procent.

DEA.nu

Mindre snyd blandt børn der har afgivet løfte

11-08 2020

Børn, der lover ikke at snyde, snyder tilsyneladende også mindre – også selv om det ikke er muligt at afsløre, om de rent faktisk snyder. Det viser en række forsøg, som forskere fra University of Plymouth har udført blandt 640 14-årige. I et af forsøgene skulle børnene tænke på et sted i en æske med 16 terninger. Jo højere tal på terningen tættest på stedet, barnet havde tænkt på, desto højere score. Dermed var det nemt at lyve sig til flere point. Men det misbrugte langt fra alle børn altså. Forskerne målte børnenes ærlighed ved at sammenligne deres hævdede resultater, med hvad der statistisk kunne forventes.

Plymouth.ac.uk

Mindre snyd blandt børn der har afgivet løfte

11-08 2020

Børn, der lover ikke at snyde, snyder tilsyneladende også mindre – også selv om det ikke er muligt at afsløre, om de rent faktisk snyder. Det viser en række forsøg, som forskere fra University of Plymouth har udført blandt 640 14-årige. I et af forsøgene skulle børnene tænke på et sted i en æske med 16 terninger. Jo højere tal på terningen tættest på stedet, barnet havde tænkt på, desto højere score. Dermed var det nemt at lyve sig til flere point. Men det misbrugte langt fra alle børn altså. Forskerne målte børnenes ærlighed ved at sammenligne deres hævdede resultater, med hvad der statistisk kunne forventes.

Plymouth.ac.uk

Hver anden elev føler sig fagligt løftet af 10. klasse

26-05 2020

Mere end halvdelen af eleverne på landets 10. klasser oplever, at de løfter sig fagligt og får større faglig selvtillid i løbet af det ekstra skoleår. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever og 28 kvalitative interviews med elever i 10. klasse. Det er især eleverne i ordinær 10. klasse, som oplever faglig fremgang. Her angiver 63 procent, at de oplever, at de har rykket sig i positiv retning. Ifølge EVA understøttes elevernes oplevelse af et fagligt løft af, at der er en generel stigning i elevernes prøvekarakterer fra 9. til 10. klasse.

EVA.dk

Hver anden elev føler sig fagligt løftet af 10. klasse

26-05 2020

Mere end halvdelen af eleverne på landets 10. klasser oplever, at de løfter sig fagligt og får større faglig selvtillid i løbet af det ekstra skoleår. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever og 28 kvalitative interviews med elever i 10. klasse. Det er især eleverne i ordinær 10. klasse, som oplever faglig fremgang. Her angiver 63 procent, at de oplever, at de har rykket sig i positiv retning. Ifølge EVA understøttes elevernes oplevelse af et fagligt løft af, at der er en generel stigning i elevernes prøvekarakterer fra 9. til 10. klasse.

EVA.dk

Tidligt kendskab øger unges interesse i EUD

26-05 2020

Halvdelen af eleverne helt ned til 6. klasse har ikke hørt om erhvervsuddannelser. Men efter at være blevet udsat for undervisningsbaseret vejledning kan den andel stige til 90 procent. Det viser et forsøg, som Center for Ungdomsforskning har foretaget. Omkring fire ud af ti af eleverne i forsøget siger efterfølgende også, at den tidlige vejledning har påvirket deres tanker omkring job og uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at seks ud af ti af eleverne i en medvirkende 8. klasse oplever, at de er blevet klogere på, hvad man kan blive med en erhvervsuddannelse, efter at de har været udsat for målrettet erhvervspraktik.

Cefu.dk

Tidligt kendskab øger unges interesse i EUD

26-05 2020

Halvdelen af eleverne helt ned til 6. klasse har ikke hørt om erhvervsuddannelser. Men efter at være blevet udsat for undervisningsbaseret vejledning kan den andel stige til 90 procent. Det viser et forsøg, som Center for Ungdomsforskning har foretaget. Omkring fire ud af ti af eleverne i forsøget siger efterfølgende også, at den tidlige vejledning har påvirket deres tanker omkring job og uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at seks ud af ti af eleverne i en medvirkende 8. klasse oplever, at de er blevet klogere på, hvad man kan blive med en erhvervsuddannelse, efter at de har været udsat for målrettet erhvervspraktik.

Cefu.dk

Ungdomsuddan­nelserne er opdelt efter køn

24-04 2020

Køn spiller fortsat en stor rolle, når unge i 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse. Det kommer sikkert ikke bag på mange, og nu slår en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut det fast igen. Forskellen er især tydelig på erhvervsuddannelsernes hovedområder. Undersøgelsen viser også, at piger og drenge griber deres valg af uddannelse meget forskelligt an. Pigerne er generelt mere optagede af at vælge uddannelse og træffer valget tidligere end drengene. Samtidig er pigerne mere tilbøjelige til at dele deres overvejelser med deres familie, ligesom mange af især de piger, der vælger at gå på gymnasiet, føler sig pressede i deres valg.

EVA.dk

Ungdomsuddan­nelserne er opdelt efter køn

24-04 2020

Køn spiller fortsat en stor rolle, når unge i 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse. Det kommer sikkert ikke bag på mange, og nu slår en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut det fast igen. Forskellen er især tydelig på erhvervsuddannelsernes hovedområder. Undersøgelsen viser også, at piger og drenge griber deres valg af uddannelse meget forskelligt an. Pigerne er generelt mere optagede af at vælge uddannelse og træffer valget tidligere end drengene. Samtidig er pigerne mere tilbøjelige til at dele deres overvejelser med deres familie, ligesom mange af især de piger, der vælger at gå på gymnasiet, føler sig pressede i deres valg.

EVA.dk

Forældres skilsmisse kan påvirke børnenes karakterer

24-04 2020

Er forældrene separerede eller skilte, kan det påvirke deres børns karakterer i negativ retning. Det viser en undersøgelse, som forskere fra det uafhængige norske forskningscenter NORCE har foretaget. Konklusionen bygger på data fra svar fra 10.257 unge i alderen 16 til 19 år. Konkret fandt de norske forskere, at det især er unge med forældre, der har en relativt høj uddannelse, som kan ende med at få lavere karakter sammenlignet med børn af forældre med en lavere uddannelse. Mere præcist er det især mødrenes uddannelsesniveau, som lader til at have betydning for skilsmissebørns karakterer.

PLoS.org

Forældres skilsmisse kan påvirke børnenes karakterer

24-04 2020

Er forældrene separerede eller skilte, kan det påvirke deres børns karakterer i negativ retning. Det viser en undersøgelse, som forskere fra det uafhængige norske forskningscenter NORCE har foretaget. Konklusionen bygger på data fra svar fra 10.257 unge i alderen 16 til 19 år. Konkret fandt de norske forskere, at det især er unge med forældre, der har en relativt høj uddannelse, som kan ende med at få lavere karakter sammenlignet med børn af forældre med en lavere uddannelse. Mere præcist er det især mødrenes uddannelsesniveau, som lader til at have betydning for skilsmissebørns karakterer.

PLoS.org

Karakterfrie elever føler sig mindre pressede

24-04 2020

Karakterer er både positive og negative for unge. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget blandt elever i 1. g på 15 gymnasier. 65 procent af eleverne følte sig mindre pressede af at gå i skole, i det år hvor de som led i forsøget ikke fik karakterer. Gymnasieeleverne oplevede, at karakterfriheden styrkede fællesskabet og samarbejdet i klassen. Desuden opfattede de i højere grad læreren som en faglig støtte. Omvendt savnede 69 procent den anerkendelse, de fandt i at få karakterer, ligesom 40 procent – især dem i top og bund rent fagligt – betragtede karakterer som vigtig del af deres identitet.

EVA.dk

Karakterfrie elever føler sig mindre pressede

24-04 2020

Karakterer er både positive og negative for unge. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget blandt elever i 1. g på 15 gymnasier. 65 procent af eleverne følte sig mindre pressede af at gå i skole, i det år hvor de som led i forsøget ikke fik karakterer. Gymnasieeleverne oplevede, at karakterfriheden styrkede fællesskabet og samarbejdet i klassen. Desuden opfattede de i højere grad læreren som en faglig støtte. Omvendt savnede 69 procent den anerkendelse, de fandt i at få karakterer, ligesom 40 procent – især dem i top og bund rent fagligt – betragtede karakterer som vigtig del af deres identitet.

EVA.dk

Stress ekstremt udbredt blandt amerikanske lærere

24-04 2020

Oplever du arbejdet som lærer som stressende, er du ikke alene. I en undersøgelse, som forskere ved University of Missouri har foretaget blandt undervisere på klassetrinene fra sjette til niende klasse, svarer 94 procent, at de føler sig stressede. Samtidig fortæller 28 procent af de adspurgte lærere, at de oplever høj stress, men at de kun i ringe grad er i stand til at håndtere det. Forskerne henviser til, at lærerens stressniveau kan have negative konsekvenser for elevernes læring. De opfordrer derfor til, at undervisere screenes for stress, og at der skabes arbejdsmiljøer, hvor det er muligt for dem at håndtere deres krævende job.

Missouri.edu

Stress ekstremt udbredt blandt amerikanske lærere

24-04 2020

Oplever du arbejdet som lærer som stressende, er du ikke alene. I en undersøgelse, som forskere ved University of Missouri har foretaget blandt undervisere på klassetrinene fra sjette til niende klasse, svarer 94 procent, at de føler sig stressede. Samtidig fortæller 28 procent af de adspurgte lærere, at de oplever høj stress, men at de kun i ringe grad er i stand til at håndtere det. Forskerne henviser til, at lærerens stressniveau kan have negative konsekvenser for elevernes læring. De opfordrer derfor til, at undervisere screenes for stress, og at der skabes arbejdsmiljøer, hvor det er muligt for dem at håndtere deres krævende job.

Missouri.edu

Lærerne ser fordele ved fast arbejdstids…

15-01 2020

… især at kunne holde fri aftener og weekender. Men lærerne savner omvendt tid til at kunne levere faglig kvalitet. Det viser den forundersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har lavet blandt ledere, tillidsrepræsentanter og lærere for Lærerkommissionen. Undersøgelsen viser endvidere, at mange lærere oplever det som en udfordring at omsætte fælles forberedelse til individuel undervisning. Desuden konkluderer den, at lærerne – fortsat – er motiveret for at gøre en forskel for eleverne.

VIVE.dk

Lærerne ser fordele ved fast arbejdstids…

15-01 2020

… især at kunne holde fri aftener og weekender. Men lærerne savner omvendt tid til at kunne levere faglig kvalitet. Det viser den forundersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har lavet blandt ledere, tillidsrepræsentanter og lærere for Lærerkommissionen. Undersøgelsen viser endvidere, at mange lærere oplever det som en udfordring at omsætte fælles forberedelse til individuel undervisning. Desuden konkluderer den, at lærerne – fortsat – er motiveret for at gøre en forskel for eleverne.

VIVE.dk

Ungdomsskoler og sprogcentre: Målrettet undervisning giver udbytte

15-01 2020

På ungdomsskolerne hænger den faglige kvalitet for lærerne sammen med samspillet med og relationerne til eleverne samt muligheden for at kunne differentiere. For lærerne på sprogcentrene hænger den sammen med muligheden for at arbejde med kursisterne i helheder frem for i afbrudte forløb. Det viser en undersøgelse, som Lærerkommissionen har bedt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, om at foretage.

VIVE.dk

Ungdomsskoler og sprogcentre: Målrettet undervisning giver udbytte

15-01 2020

På ungdomsskolerne hænger den faglige kvalitet for lærerne sammen med samspillet med og relationerne til eleverne samt muligheden for at kunne differentiere. For lærerne på sprogcentrene hænger den sammen med muligheden for at arbejde med kursisterne i helheder frem for i afbrudte forløb. Det viser en undersøgelse, som Lærerkommissionen har bedt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, om at foretage.

VIVE.dk

Små klasser er ikke automatisk bedre

15-01 2020

I klasser med færre elever er det lettere for læreren at have overblik og tage sig af den enkelte elev. Det er opfattelsen blandt mange, og derfor har man i mange lande et loft over, hvor mange elever, der må gå i en klasse. Men forskningen på området er ikke entydig. Det viser en gennemgang af data fra grundskoler i et halvt hundrede lande, som forskere fra Taylor & Francis Group har foretaget. Eksempelvis har mindre klasser vist sig at være en fordel i Rumænien og Litauen, men ikke Ungarn og Slovenien.

Taylorandfrancisgroup.com

Små klasser er ikke automatisk bedre

15-01 2020

I klasser med færre elever er det lettere for læreren at have overblik og tage sig af den enkelte elev. Det er opfattelsen blandt mange, og derfor har man i mange lande et loft over, hvor mange elever, der må gå i en klasse. Men forskningen på området er ikke entydig. Det viser en gennemgang af data fra grundskoler i et halvt hundrede lande, som forskere fra Taylor & Francis Group har foretaget. Eksempelvis har mindre klasser vist sig at være en fordel i Rumænien og Litauen, men ikke Ungarn og Slovenien.

Taylorandfrancisgroup.com

Sociale medier kan vise vej til det perfekte job

15-01 2020

Jobbet som sælger passer måske bedst til udadvendte, mens en stilling som bibliotekar måske egner sig bedst til indadvendte. Den forestilling bekræfter en undersøgelse, som forskere ved University of Melbourne har foretaget ved at analysere 128.000 Twitter-brugere med mere end 3.500 forskellige job. Undersøgelsen konkluderer således, at det kan være en fordel ikke alene at se på evner og erfaring, men også personlighedstræk og værdier, når man skal finde et match til en stilling.

Unimelb.edu.au

Sociale medier kan vise vej til det perfekte job

15-01 2020

Jobbet som sælger passer måske bedst til udadvendte, mens en stilling som bibliotekar måske egner sig bedst til indadvendte. Den forestilling bekræfter en undersøgelse, som forskere ved University of Melbourne har foretaget ved at analysere 128.000 Twitter-brugere med mere end 3.500 forskellige job. Undersøgelsen konkluderer således, at det kan være en fordel ikke alene at se på evner og erfaring, men også personlighedstræk og værdier, når man skal finde et match til en stilling.

Unimelb.edu.au