Filtrer
231120_VUC_Holstebro_44.jpg

Kort fortalt

Se flere
Tema: Bæredygtig undervisning
20050727-092621-4_42Mb.jpg

Kun ildsjælene underviser i en grøn og stabil fremtid

Den politiske vision fra FN’s verdensmål om at skabe en bæredygtig verden, hvor klimaet og kampen mod ulighed står højt, har endnu ikke for alvor forplantet sig i uddannelserne i Danmark. Derfor er der behov for reel politisk prioritering, hvis undervisningen af børn, unge og voksne skal medvirke til at indfri de 17 verdensmål.

20090925-154044-6_34Mb.jpg

Hent hjælp til bæredygtig pædagogik

Det er forskellige organisationer, der kan hjælpe med at gøre uddannelsesinstitutioner mere bæredygtige.

stig_paraply.jpg

Bæredygtig undervisning: ”Verdensmål 4 er simpelthen skrevet til VUC”

HF & VUC Fyn er som det eneste VUC certificeret som CHORA 2030-skole, men flere er på vej. Rektor Stig Holmelund Jarbøl fortæller her, hvorfor det giver mening.

Mikkel Roskjær Andersen.jpg

Bære­dygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”

Det giver i alle henseender mening at have bæredygtighed som del af undervisningen – både i forhold til dannelse, fagprofessionalisme og konkurrenceevne, mener Mikkel Roskjær Andersen, der er snedkerfaglærer og digital konsulent på erhvervsskolen NEXT.

Else præst.jpg

Bæredygtig­hed på Daghøjskole-skemaet: ”Det skal være helt dagligdags enkelt”

Det er vigtigt at få FN’s verdensmål ned på et plan, hvor deltagerne kan være med og føle, at de kan gøre noget, siger underviser Else Præst, der har haft stor succes med flere bæredygtigheds­projekter på Aarhus Daghøjskole – Kompetencehuset i Aarhus.

Margit bæredygtighed.png

Bæredygtig­hed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bære­dygtig­hed med kursisternes hverdag”

Margit Ingtoft fra VUC Lyngby har selv taget initiativ til at tage emnet bæredygtighed op i sin undervisning, fordi hun brænder for det. Hun finder selv materiale til at få emnet ned på jorden, men efterlyser godt undervisnings­materiale fra forlagene.

Martin_Monsrud_Düring_fun.jpg

Bæredygtig­hed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”

Martin Monsrud Düring, naturfagslærer på FGU Sydøstjylland, ville ønske, at der kom et krav oppefra om, at man skulle undervise i bæredygtig udvikling på FGU. Det bliver for tilfældigt, når det er den enkelte lærer, der selv skal tage initiativ til det, mener han.

Søren.jpg

Bære­dygtighed på Ungdoms­skole-skemaet: ”Når vi taler mad, kommer de op på barrikaderne”

Det er naturligt for Søren Varbæk Martinsen, der er uddannet biolog, at undervise Dagklassen på Albertslund Ungdomscenter i bæredygtighed og vandmiljø. Men det kan være op ad bakke at fange elevernes interesse i de 7., 8. og 9. klasser, han underviser – og at finde godt undervisningsmateriale.

230120_UCH-transport_02.jpg

Forbund: Gør bære­dygtighed obligatorisk i alle uddannelser

Både af faglige og dannelses­mæssige grunde bør elever og kursister lære om bæredygtig udvikling på uddannelserne. Det kan blive en ny mulighed for at tiltrække nye elevtyper til for eksempel erhvervs­uddannelserne, men er også afgørende nødvendigt i forhold til alle andre uddannelser, mener Uddannelses­forbundets formand, Hanne Pontoppidan.

BCSYD_MOMMARK_2020-259.jpg

Profil­interview: Glem ikke bæredygtig­heden i de merkantile uddannelser

De merkantile uddannelser er forudsætningen for, at bæredygtigheden kommer ud at leve i butikkerne, virksomhederne og samfundet. Derfor undrer det underviser Peter Lenarth Landergren fra Business College Syd-Mommark dybt, at de ser ud til at blive overset i politiske udspil.

 

Anmeldelser

Anmeldelser

Forskning

Forskning

Løft af unge med handicaps uddannelse kan give milliardgevinst

Der kan være store økonomiske gevinster for samfundet ved at løfte unge med psykiske eller kognitive handicap bare et enkelt uddannelsesniveau. Det konkluderer en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for det Centrale Handicapråd. Over et arbejdsliv – hvilket i rapporten er sat til 35 år – vil et uddannelsesløft af bare en procent af de unge med et psykisk eller kognitivt handicap – svarende til 1.330 personer – generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundskassen. Tilsvarende vil et løft på blot et enkelt uddannelsesniveau af ti procent af gruppen af unge med handicap give en samfundsøkonomisk gevinst på over 12 milliarder kroner, mens udgiften vil ligge på små fire milliarder kroner.

Løft af unge med handicaps uddannelse kan give milliardgevinst

Der kan være store økonomiske gevinster for samfundet ved at løfte unge med psykiske eller kognitive handicap bare et enkelt uddannelsesniveau. Det konkluderer en rapport, som rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet for det Centrale Handicapråd. Over et arbejdsliv – hvilket i rapporten er sat til 35 år – vil et uddannelsesløft af bare en procent af de unge med et psykisk eller kognitivt handicap – svarende til 1.330 personer – generere mere end 1,2 milliarder kroner til samfundskassen. Tilsvarende vil et løft på blot et enkelt uddannelsesniveau af ti procent af gruppen af unge med handicap give en samfundsøkonomisk gevinst på over 12 milliarder kroner, mens udgiften vil ligge på små fire milliarder kroner.

Knap hver femte elev i udskolingen har lav skoletrivsel

Omkring 12 procent af eleverne på mellemtrins- og udskolingsniveau trives dårligt. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation. Blandt de forhold, som kan øge elevernes trivsel, nævner rapporten en kærlig og tryg familie, teknologi, leg og eksperimentere undervisning. Især venskaber lader dog til at være afgørende for elevernes skoletrivsel. På spørgsmålet “hvad er vigtigst for, at du har det godt i skolen?”, svarer 56 procent på mellemtrinnet og i udskolingen, “at jeg har en god klasse, hvor ingen holdes udenfor”. Ligeledes fremhæver 83 procent af eleverne på mellemtrin og i udskolingen, at “jeg kan snakke og være sammen med mine venner”, som en af de tre bedste ting ved at have en mobil eller en computer.

Knap hver femte elev i udskolingen har lav skoletrivsel

Omkring 12 procent af eleverne på mellemtrins- og udskolingsniveau trives dårligt. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen og The LEGO Foundation. Blandt de forhold, som kan øge elevernes trivsel, nævner rapporten en kærlig og tryg familie, teknologi, leg og eksperimentere undervisning. Især venskaber lader dog til at være afgørende for elevernes skoletrivsel. På spørgsmålet “hvad er vigtigst for, at du har det godt i skolen?”, svarer 56 procent på mellemtrinnet og i udskolingen, “at jeg har en god klasse, hvor ingen holdes udenfor”. Ligeledes fremhæver 83 procent af eleverne på mellemtrin og i udskolingen, at “jeg kan snakke og være sammen med mine venner”, som en af de tre bedste ting ved at have en mobil eller en computer.

Deltagelse i efteruddannelse kan give flere former for udbytte

Knap halvdelen af kursisterne, som har gennemført et tilbud om videregående voksen- og efteruddannelse, oplever, at de har haft udbytte af deres efteruddannelse, på deres job. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. Fire ud af fem kursister siger således, at de efter afslutningen af deres efteruddannelse træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at løse jobrelaterede problemer med. Mellem 74 og 89 procent vurderer samtidig, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller lyst til at tage mere efteruddannelse. Og over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget til at give dem større arbejdsglæde, trivsel og større følelse af jobsikkerhed.

Deltagelse i efteruddannelse kan give flere former for udbytte

Knap halvdelen af kursisterne, som har gennemført et tilbud om videregående voksen- og efteruddannelse, oplever, at de har haft udbytte af deres efteruddannelse, på deres job. Det viser en undersøgelse fra tænketanken DEA. Fire ud af fem kursister siger således, at de efter afslutningen af deres efteruddannelse træffer beslutninger ud fra en større faglighed og har fået flere redskaber til at løse jobrelaterede problemer med. Mellem 74 og 89 procent vurderer samtidig, at efteruddannelsen i høj eller nogen grad har bidraget med faglig stimulans, personlig udvikling eller lyst til at tage mere efteruddannelse. Og over halvdelen oplever, at efteruddannelsen har bidraget til at give dem større arbejdsglæde, trivsel og større følelse af jobsikkerhed.