Kronik

Vi skal holde fast i den stærke ambition om FGU som hovedvej

Det er flere modsæt­nings­forhold i FGU’en: Den skal blandt andet rumme en meget bred målgruppe, samtidig med at den skal levere et resultat inden for en stramt styret ramme. Men hvis vi ikke lærer at håndtere disse modsæt­nings­forhold, risikerer vi at forlade de centrale elementer i FGU’en. Det mener Michael Bjergsø, der er kvalitets- og udviklingschef for FGU Syd- og Vestsjælland.

12. januar 2021

Uddannelsesplanen siger, at han skal have 9. klasse. Men der er altså langt, når du har gået to år i skole i Danmark – og that’s it”.

Dette citat er fra en lærer på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Og det udtrykker et misforhold, som jeg tror, mange lærere og vejledere i FGU kan genkende. Nemlig at forventningerne til, hvad vi skal opnå med de unge – både hvad angår mål og tidsramme – nogle gange ligger meget langt fra de unge, vi møder.

Det kan være frustrerende for den enkelte lærer eller vejleder. Og det kan føre til, at FGU og Den kommunale ungeindsats begynder at pege fingre ad hinanden. Fra den ene side på grund af en undren over, hvad tanken var, da den unge blev sendt på FGU – var det reelt bare en spareøvelse? Og fra den anden side en undren over, hvorfor der ikke sker noget; hvor er progressionen, og hvorfor indfrier vi ikke forventningerne?

Det er et reelt problem. Man kan indvende, at vi stadig kun er kort inde i opbygningen af hele FGU og KUI, der jo er født ud af den samme reform. At det er en enorm opgave, der tager tid, men at vi er godt på vej. Det mener jeg er rigtigt og vigtigt ind imellem at minde hinanden om.

Jeg vil dog gerne pege på et andet forhold, som handler om, hvad FGU er for en uddannelse, og hvad det stiller af krav til os. Sagen er nemlig, at ovenstående scenarie ikke vil forsvinde – heller ikke når vi er på plads, og FGU er fuldt udfoldet. Da vil vi stadig møde unge, der er meget langt fra uddannelse, og hvor misforholdet skriger til himlen. Skal vi lykkes med FGU, kræver det, at vi opbygger evnen til at håndtere det, både som institution og i samarbejdet med KUI.

De unge på kanten skulle bringes videre

Det handler nemlig ikke kun om opstartsproblemer og skyden sig ind på målgrupper og samarbejder, men også om, hvad FGU er og skal kunne. Spoler vi tilbage til den politiske aftale for FGU og KUI, Aftale om bedre veje til uddannelse og job (oktober 2017), var det store, forkromede mål selvfølgelig at løse det problem, vi aldrig rigtig havde fået greb om tidligere: At bringe den store gruppe af unge på kanten videre i uddannelse eller job. Talrige analyser havde vist, at et hovedproblem lå i et komplekst og usammenhængende system med for mange forberedende tilbud. Derfor var det helt centralt i aftalen at samle de mange tilbud i ét.

For mig at se betyder det, at vi enten lærer at håndtere de vilkår, der knytter sig til FGU, eller at vi forlader nogle af de helt centrale elementer i reformen. Og med ”vi” mener jeg både FGU og KUI.

Aftalen lagde også stor vægt på styring. Både at udgangspunkt i den enkelte unge skal være styrende, så FGU-forløbet skal indrettes efter den unge og ikke omvendt. Og at styringen af forløbet skal rammesættes i KUI’s uddannelsesplan som det overordnede redskab. Tilsammen blev det til FGU som ny hovedvej på det forberedende område, og kravet om på én gang rumme en meget bred målgruppe og levere i en stramt styret ramme.

Tre modsætningsforhold

Og så er vi tilbage ved eleven, jeg indledte med: Det bliver et modsætningsforhold at skulle rumme en meget bred målgruppe og levere et resultat inden for en stramt styret ramme. Men det er et modsætningsforhold, der ligger i kernen af FGU. Og kigger vi nøjere efter, viser der sig endda flere spændings- og modsætningsforhold. Ud over det, jeg har nævnt, ser jeg tre andre:

  • FGU-forløb er stramt styret OG rummer en udstrakt fleksibilitet
  • FGU skal målrettes uddannelse eller job OG skal omfatte en bred vifte af helhedsorienterede mål
  • FGU skal levere traditionelle resultater (læringsmål og prøver) OG udvikle en praksisbaseret undervisning, der adskiller sig markant fra traditionel undervisning.

For mig at se betyder det, at vi enten lærer at håndtere de vilkår, der knytter sig til FGU, eller at vi forlader nogle af de helt centrale elementer i reformen. Og med ”vi” mener jeg både FGU og KUI. Det kan man godt få lyst til indimellem, fordi det simpelthen er frustrerende med de mange modsætningsforhold. Det kunne for eksempel handle om at indskrænke målgruppen, standardisere forløb og lave for-forløb for FGU. Man skal bare gøre sig klart, at det er et skridt tilbage til netop det, der ikke fungerede: De mange tilbud og et usammenhængende system. Så det er faktisk hele grundidéen med reformen, man dermed giver køb på. Og endda efter meget kort tid!

Vi skal rumme kompleksiteten

Derfor mener jeg, at den rigtige vej at gå er, at vi alle indstiller os på de givne vilkår og udvikler FGU til at blive en hovedvej, der faktisk kan rumme den brede målgruppe. Det kan godt være, at nogle elever skal have et særligt forløb, men lad os udvikle det inden for FGU, så vi styrker hovedvejen i stedet for at undergrave den.

Når kort og terræn modsiger hinanden, skal man følge terrænet. Det er der megen god fornuft i. Men når stormen har lagt sig, er det godt at hive kortet frem igen og se på, hvor vi skal hen.

Derudover skal vi blive bedre til at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til FGU. Det gælder os alle, ledelse og medarbejdere i FGU, samt i relationen FGU og KUI. Set ud fra medarbejdersynsvinklen, så handler det blandt andet om at arbejde med den unge ud fra de mål og planer, der er lagt – samtidig med, at man er i stand til at afvige herfra, hvis der er brug for noget andet. Det kan være et skifte til et andet hold eller spor eller at sende den unge i erhvervstræning, før det egentlig var planlagt. Det kan også være, målet i uddannelsesplanen ikke holder, og vejleder og KUI skal inddrages. Det kan der ikke lægges planer for, for det er netop evnen til at vurdere, hvornår situationen kalder på noget andet. Det handler med andre ord om, at vi udvikler en høj grad af professionel dømmekraft.

Det handler med andre ord om, at vi udvikler en høj grad af professionel dømmekraft. Det er evnen til at tage bestik af den konkrete praksis, træffe valg ud fra situationen og have et sprog for at kunne begrunde sine valg. Valg, der måske afviger fra planen, men gør det i tråd med FGU’s formål, skolens pædagogiske grundlag og værdier.

Det betyder ikke, at vi ikke skal lægge planer eller tage KUI’s uddannelsesplaner alvorligt. Men i en kompleks størrelse som FGU viser det sig jævnligt, at det ikke gik, som vi forventede.

Der vil være situationer, hvor man i bakspejlet skulle have gjort noget andet. Men vi skal udvikle både mod og evne til at gøre det og til at tale om, hvad vi gør. Det kræver flere ting, for dømmekraften trækker på hele vores faglighed: En stærk fag-faglighed, pædagogisk og relationel kompetence, men også en forståelse af opgaven i FGU. Og det kræver ledelsesmæssig opbakning samt en relation mellem FGU og KUI, der bygger på tillid og forståelsen af, at vi står med en fælles opgave.

Et gammelt mundheld lyder, at når kort og terræn modsiger hinanden, skal man følge terrænet. Det er der megen god fornuft i. Men når stormen har lagt sig, er det godt at hive kortet frem igen og se på, hvor vi skal hen. Ambitionen om FGU som hovedvej er stærk, og den skal vi holde fast i.

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

Debatindlæg kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk.

Læs mere om retningslinjerne for debatlindlæg.

Del siden på: