Kronik

Bæredygtigt byggeri - til kloge hænder og højtbegavede elever

Håndværkere er langt vigtigere for samfundets udvikling, end de bliver gjort til i den offentlige debat. Håndværkere er mennesker med kloge hænder, men også kloge hoveder – og de to ting hører ofte sammen. Det er vigtigt at huske i uddannelserne og når det gælder om at bygge bæredygtigt og klogt i fremtiden, lyder det i denne kronik fra murer Line G. Aagaard, snedker Bodil Signe Wedele, tømrer Leo Harhorn, murer Lasse K. Nielsen, cand.pæd. i pædagogisk filosofi samt cand.scient.soc. Jette Hagensen.

22. marts 2021

Også erhvervsskolerne har højtbegavede elever. Dette satte Undervisningsministeriet i 2018 fokus på i deres pulje til udvikling af undervisning til blandt andet erhvervsuddannelserne. Vi greb chancen og kombinerede et fokus på de højtbegavede med et fagligt tema om bæredygtigt byggeri. Flere af os har nemlig selv savnet, at klima, miljø og bæredygtighed var en del af uddannelsen til murer, tømrer eller snedker. Projektet, der kom til at hedde ”Klogt byggeri”, er nu blevet til et undervisningsmateriale, der ligger gratis tilgængeligt for alle.

Murersvend og politiker Mattias Tesfaye har i sin bog ”Kloge hænder” fra 2013 påpeget, at næsten halvdelen af de danske iværksættervirksomheder er startet af folk med en håndværksuddannelse. Et godt eksempel på dette er de ihærdige, dygtige smedemestre, der var med til at sætte skub i vindenergien i Danmark ved at udvikle en lang række forskellige vindmølletyper i forlængelse af energikriserne i 1970’erne.

Alligevel har flere faglærere på tekniske skoler fortalt os, at deres elever på de byggefaglige fag aldrig ville betegne sig selv som højtbegavede.

Højtbegavet? Hvad snakker du om?

”Jeg havde en elev, der var så talentfuld, at det halve kunne være nok. Men hvis jeg sagde til ham: ”Du er godt nok højtbegavet”, ville han sige: ”Hvad snakker du om?” Han ser sig selv som talentfuld, men slet ikke på den måde, for altså, så ville han jo være startet på gymnasiet, ikke? Det er nok sådan, de selv tænker. Og i det her tilfælde var eleven stærkt, stærkt ordblind og havde store problemer med at læse. Omvendt har jeg kun skullet forklare tingene én gang til ham, så husker han dem for evigt. Og han lavede jo sine ting til 10- og 12-taller lige fra starten. Men jeg tror ikke, han ser sig selv som højtbegavet. Det ville være et misforstået ord. Selvom han er højtbegavet, det er bare på en anden måde. ”

Hvis man så har nogle af de højtbegavede elever, så giver vi dem generelt endnu friere tøjler. Vi giver dem endnu mere medbestemmelse.

Sådan beskriver faglærer Casper Hannibal Jensen fra murerlinjen på Roskilde Tekniske Skole det i et interview, vi har lavet som led i projektet. Og han fortsætter: ”Hvis man så har nogle af de højtbegavede elever, så giver vi dem generelt endnu friere tøjler. Vi giver dem endnu mere medbestemmelse. I stedet for at de skal lave præcis det samme som de andre og dermed bliver hurtigere færdige med opgaverne, så de ender med ikke at følges med resten, så giver vi dem nogle ekstra opgaver men med større frihed, så det bliver sjovt. ”

Måtte selv opsøge bæredygtige materialer

Det er her, det bæredygtige byggeri komme i spil. Ikke fordi bæredygtighed ikke er for alle – for det mener vi bestemt det er. Men fordi der er en masse detaljer indenfor bæredygtigt byggeri, som højtbegavede elever – eller særligt motiverede elever eller talentelever – kan blive fanget ind af at gå i dybden med.

”Under min uddannelse var jeg meget videbegærlig på materialernes sammensætning og egenskaber. Dette førte til interessen for bæredygtigt byggeri, men det var noget, jeg selv måtte opsøge,” siger murer Line G. Aagaard, der er en af hovedkræfterne i ”Klogt byggeri”.

Kalk og ler er et af de byggefaglige temaer, vi er gået lidt i dybden med i projektet. Kalk- og lermørtel har rigtig gode egenskaber for indeklima og kan i mange tilfælde bruges i stedet for cementmørtel – og det har et langt mindre klimaaftryk på planeten. Men den slags information skal man søge længe efter på mureruddannelsen.

Diffusionsåbne konstruktioner og håndtering af fugt er et andet tema – ligesom valg af sunde og bæredygtige materialer ud fra en række principper som livscyklus vurdering, miljø og klima er et centralt element. Vi har – med udgangspunkt i de oplevelser, vi selv har med os fra uddannelsen – derfor udviklet en række undervisningsforslag, som kan bruges på klasseniveau, men som også er egnet til at udfordre de højtbegavede elever – eller hvad vi skal vælge at kalde dem.

Se det fra en helt ny vinkel

Forløbet er blandt andet blevet testet på snedkeruddannelsen på NEXT i København. Her bruger faglærer Mikkel Roskjær Andersen allerede bæredygtighedstemaet til at udfordre elevernes mindset. ”Når eleverne bliver kastet ud i at bygge eller planlægge noget, er de vant til at tage højde for mulige begrænsninger i materialerne, lave prisberegninger osv.  Når der er mulighed for det, lægger jeg et ekstra filter på, når de har løst opgaven. Jeg kan godt lide at få dem til lige at træde et ekstra skridt ud og se det fra en helt ny vinkel. Det bliver en ekstra dimension. Hvad er det her træs livscyklus for eksempel? Er der noget andet i samme prisleje, der har en mere bæredygtig cyklus? Den slags.”

Dialogen med en række faglærere og andre aktører på området er sammen med vores egne erfaringer mundet ud i et undervisningsmateriale, der udover opgaver, præsentationer, forløb – og en opdateret vidensportal om bæredygtigt byggeri – også omfatter et introduktionshæfte om samme emne og en materialekasse, som skolerne kan rekvirere gratis. De undervisere, vi har været i dialog med, har alle peget på, at der hviler en særlig opgave på de tekniske skoler, når det kommer til de dygtigste elever. Det handler om at gøre teorien konkret.

Femfinger-reglen

Tidligere faglærer på malerlinjen på EUC Nordvestsjælland Helga Schmidt Chemnitz, som ligeledes har bidraget til projektet, bakker op om forøget indsats i forhold til bæredygtighed og ser et særligt potentiale for de dygtige elever: ”Med en stigende interesse for bæredygtige og allergivenlige produkter i malerbranchen bliver det malersvendenes opgave hele tiden at finde på nye løsninger. Derfor fungerer et fokus på bæredygtighed rigtig godt til at styrke elevernes evne til problemløsning. Da der samtidig er økonomiske og æstetiske prioriteringer i spil, kan problemløsningen blive ret kompleks. ”Jeg siger simpelthen til eleverne: Du har et problem, hvordan vil du løse det?”

Faglærer Casper Hannibal Jensens vurdering er, at ”du kan være begavet med hænderne, og du kan være begavet med hovedet, men tit er der egentlig en relativ stor sammenhæng. ” Med dette in mente har vi i projektet udviklet en FEMFINGER-REGEL, der går igen som en rød tråd i materialet. Den kan bruges som en huskeregel for, hvad man skal tænke på, når man planlægger et byggeri. Vi går så i dybden i flere omgange med temaerne, som vi samlet set også kalder ”Byg klogt”. Disse temaer er: Skånsom produktion - Lang levetid - Intet affald - Et godt indeklima - Klog designproces.

Femfinger-reglen.png
Femfinger-reglen
Femfinger-reglen

Vi kan også forme samfundet

Vi lægger selvfølgelig samtidig op til, at eleverne selv får mulighed for at være kritiske og tager stilling til, hvilken slags byggeri, de gerne vil arbejde med. Vores udgangspunkt er, at vi som håndværkere er langt vigtigere for samfundets udvikling, end vi bliver gjort til i den offentlige debat. Håndværkere er mennesker med kloge hænder og kloge hoveder. Vi kan mure, hamre, snedkere og male. Men vi kan også tænke, træffe beslutninger, bygge huse, og forme samfund – og vi kan gøre det klogt og bæredygtigt.

Projektet er støttet af blandt andet Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og Grundejernes Investeringsfond og er sket i samarbejde med byggevirksomheden Egen Vinding og Datter, der står bag portalen bæredygtigtbyggeri.dk, hvorfra de forskellige materialer kan downloades gratis.

Del siden på: