Artikel

Derfor har de private OK-forhandlinger betydning for dig

Uanset om du er privat, kommunalt eller statsligt ansat, så har de igangværende forhandlinger af overenskomster på det private arbejdsmarked noget at sige for dine vilkår. Bliv klogere her.

I de første måneder af 2023 bliver overenskomsterne på det private arbejdsmarked genforhandlet. Der er udsigt til, at det kan blive svært at lande en aftale.
Få tjek på de store knaster i OK23, som forhandlingerne også kaldes, og hvorfor udfaldet i sidste ende har betydning for dig.

Industriens parter lægger lønlinjen

OK23 indledes med, at først industrien og dernæst transportbranchens parter forhandler om et såkaldt gennembrudsforlig på henholdsvis mindsteløns- og normallønsområdet.

Mindsteløn betyder, at der aftales en mindstelønssats, hvorefter den endelige løn for medarbejderne forhandles lokalt på arbejdspladserne. Lønudviklingen på normallønsområdet bliver derimod fastsat i overenskomsten.

Gennembrudsforliget på normallønsområdet i transportsektoren har betydning for en række privatansatte medlemmer af Uddannelsesforbundet, da deres lønvilkår vil lægge sig op ad det. Omkring 140 medlemmer skal have deres overenskomster fornyet i 2023, resten af de privatansatte medlemmer følger næste år, når de offentlige forhandlinger er afsluttet.

Følg fornyelsen af din overenskomst

På Uddannelsesforbundets hjemmeside kan du løbende følge med i, hvordan de forskellige overenskomstforhandlinger skrider frem.

Læs mere på uddannelsesforbundet.dk 

Reguleringsordningen afstemmer alle ansattes løn 

Lønudviklingen på det private område har dog også afsmittende effekt på jer, der er ansat kommunalt eller i staten.

Når de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer i 2024 skal genforhandle de kommunale og statslige overenskomster, er det naturligvis de forhandlinger, der får størst indflydelse på, hvordan løn og vilkår falder ud. Men OK23 sætter så at sige rammen for, hvor meget eller hvor lidt lønnen kan forventes at stige. Det bidrager en reguleringsordning til.

Reguleringsordningen binder lønudviklingen i det private og offentlige sammen, så de offentligt ansattes løn på den ene side ikke overhaler lønniveauet for de privat ansatte, men omvendt heller ikke halter for meget efter.

Lige nu er det sådan, at hvis lønnen er steget én procent mere på det private arbejdsmarked, får de offentligt ansatte en lønstigning svarende til 80 procent af forskellen – altså 0,8 procent. Er det omvendt de offentligt ansattes løn, der er steget én procent mere, vil de 0,8 procent blive trukket fra de offentligt ansattes løn.

Reguleringsordningen blev indført ved OK-forhandlingerne i 1987 og forhandles på ny ved indgangen til en overenskomst. Aftales den også denne gang, vil det således både være de lønreguleringer, som parterne aftaler i overenskomsten, og reguleringsordningens eventuelle tilpasninger til det private arbejdsmarked, der påvirker lønudviklingen på det offentlige område. Og af den grund har de nuværende forhandlinger betydning for dig, der er kommunalt eller statsligt ansat.

Løn udset som det store stridspunkt i OK23 

Netop løn forventes at være et dominerende tema i de igangværende forhandlinger. Og de er fra start spået svære odds på grund af den usikre økonomiske situation.

Inflationen er på sit højeste i 40 år, og det har kostet på pengepungen hos lønmodtagerne. Leveomkostningerne er simpelthen steget i en grad, hvor lønnen ikke har kunnet følge med.

Fra fagbevægelsens side er argumentet, at der skal lønstigninger på bordet, så de ansattes købekraft kan styrkes. På den anden side sidder arbejdsgiverne og trækker i modsatte retning. Der er ikke råd til lønstigninger, når den økonomisk usikkerhed byder på stigende produktionsomkostninger, tvivl om inflationens udvikling og snak om en mulig recession, lyder deres argument.

Forhandlerne skal således forsøge at lande et kompromis, som forbedrer reallønnen, uden at det svækker for eksempel virksomhedernes konkurrenceevne. Oveni det kan regeringens planer om afskaffelsen af store bededag ende med også at komme til at påvirke forhandlingerne.

Sådan vil en eventuel konflikt påvirke dig

En konflikt vil uundgåeligt påvirke hele samfundet, da forhandlingerne omfatter størstedelen af det private arbejdsmarked. I alt omkring 600.000 lønmodtagere. Dermed er mange og vigtige jobfunktioner sat ud af spil, mens konflikten står på.

Risikoen for konflikt udråbes til at være den højeste i mange år. Hvis parterne ikke kan lande et forlig, eller hvis fagbevægelsens medlemmer stemmer nej til den overenskomstaftale, de bliver præsenteret for, så ender det i konflikt.

Den konflikt vil også omfatte medlemmer af Uddannelsesforbundet, som er ansat på en privat overenskomst, der skal fornyes i år. Den seneste storkonflikt på det private område var i 1998, så Uddannelsesforbundet har ikke en historik på det område, da forbundet først blev dannet senere. Forbundet har dog konflikterfaring at trække på fra lærerlockouten i 2013.

Kilder:

Dato
Af
Foto
Kim Fossum