Mand med nogle kasser flytter
Bag om

Tavse kvittere og dem, der taler med fødderne

Der er noget i gærde på arbejdsmarkedet, hvor bevægelser som The Great Resignation og Quite quitting spreder sig fra USA. Men er de rekordmange opsigelser, vi så herhjemme i 2021, et spirende tegn på, at bølger af opgør med krævende jobs også er et dansk fænomen? Det søger vi svar på her.

Lykke.

Så stort et ord er begyndt at komme frem, når Agnete Meldgaard Hansen interviewer danskere om deres forhold til arbejdet. 

Før jul var hun i Kerteminde, som er en af de kommuner, der har indført forsøg med 4-dages arbejdsuge. Her fortalte flere deltagere, at det betyder noget for dem, hvordan de kan blive lykkelige i deres arbejde. Og den tendens er ny, fortæller Agnete, der er ph.d. og lektor ved Center for Arbejdslivsforskning ved RUC: 

- Folk plejer ikke at snakke på den måde om deres arbejde. Det kan jo lyde lidt som ønsketænkning. Ja, næsten fjollet, at man i en arbejdssammenhæng vil prøve at blive lykkelig.  

- Men der har været en bevægelse blandt nogle arbejdstagere, som ovenpå coronanedlukningerne er begyndt at tage arbejdet op til genovervejelse og stille de mere eksistentielle spørgsmål som: Er det det rigtige sted, jeg er? Hvilken fylde og plads skal arbejdet have i mit liv? Hvad gør jobbet egentlig for mig, udover at jeg tjener min løn? Og hvordan passer det ind i mit hele liv, hvor der også er et fritidsliv og nogle omsorgsbehov at tage sig af, siger Agnete Meldgaard Hansen. 

 - Der er nogle spændende udviklinger i gang. Jeg kan ikke sige, hvor store de er, eller hvor mange de omfatter. Men jeg kan i hvert fald se en øget tendens til at tale om og interessere sig for indretningen af vores arbejdsliv. Og det fylder i den offentlige debat, hvilket også kan være selvforstærkende.

Udbrændte amerikanere i resignation 

Første gang man for alvor begyndte at tale om The Great Resignation var i foråret 2021, hvor amerikanere i hobetal pludselig begyndte at sige fra over for urimelige arbejdsvilkår og dårlig løn.  

Ni ud af ti fremhævede udbrændthed som årsag til at kvitte jobbet. Og blandt flere af de omkring fire millioner månedlige opsigelser gemte der sig en søgen efter større meningsfuldhed og et opgør med den rolle, arbejdet havde fået i livet.  

Det vil sige nogle af de samme faktorer, som Agnete Meldgaard Hansen i dag hører danske lønmodtagere tale om.  

Der er nogle bredere bevægelser i samfundet, som går i retning af at tage arbejdets plads i livet op til overvejelse.
Agnete Meldgaard Hansen
Ph.d. og lektor

Udbud og efterspørgsel spiller ind 

Selvom Agnete Meldgaard Hansen ser tegn i sin forskning på, at vi danskere er begyndt at forholde os mere kritisk til jobbet, så er hun varsom med at tale om en dansk resignationsbølge. 

Det hører med til snakken, pointerer hun, at den danske økonomi har været god gennem længere tid, og at det derfor i flere brancher har været relativt let at finde nyt job. 

- Jeg synes tit, diskussionerne glemmer de strukturelle betingelser, der ligger under. Hvis vi er på vej ind i en tid med økonomisk krise, så vil det måske se anderledes ud.  

- Men jeg tænker også, at der er nogle bredere bevægelser i samfundet, som går i retning af at tage arbejdets plads i livet op til overvejelse. På nogle områder er det jo de privilegeredes overvejelser. For eksempel dem, der har råd til at tænke over, om de vil arbejde mindre, siger Agnete Meldgaard Hansen.

Jobskifte-rekord blandt danskere  

En ting er dog sikkert. Jobomsætningen i Danmark er stigende. I 2021 sagde vi op som aldrig før. Omkring en million lønmodtagere skiftede job. Det var 20 procent flere end i 2019, året inden coronakrisen brød ud. 

Psykolog og forsker i arbejdsmiljø Malene Friis Andersen mener, at selvom højkonjunkturen kan have spillet ind på antallet af jobskifter, er det værd at have en opmærksomhed på tendensen. Det varsler i hendes øjne et skifte i vores karrieremønstre. 

- Vi kommer til at være kortere tid på en arbejdsplads i fremtiden, og vi kommer til at have flere arbejdsgivere i løbet af vores arbejdsliv end tidligere. Der er helt klart en anden flygtighed at spore, som er vigtig at kigge ind i. Både i forhold til, hvad årsagerne kan være, og hvilke problemer det giver. For jeg tror faktisk, at det giver større problemer, end vi lige har øje for, siger Malene Friis Andersen og fremhæver, at arbejdsfællesskabet risikerer at blive for svagt, hvis kolleger konstant skiftes ud. 

Flere havde refleksioner over, om de ville have et liv, hvor de tog afsted klokken syv og hentede børnene klokken fem.
Malene Friis Andersen
Psykolog og forsker

Mangel på mening skaber tanker om jobskifte 

Selvom vi er på den anden side af coronakrisen, er The Great Resignation ikke stilnet af i USA. Og fænomenet er også begyndt at vise sig globalt, vurderer flere analyser og eksperter.  

Konsulentfirmaet McKinsey lavede sidste år en undersøgelse blandt ansatte i seks forskellige lande, heriblandt Storbritannien. Her svarede 40 procent, at de sandsynligvis ville forlade deres nuværende job i løbet af tre-seks måneder.  

Samme tendens spottede revisions- og konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers (PwC) i deres Workforce Hopes and Fears Survey fra august 2022, som bygger på svar fra 52.195 personer i 44 lande. Blandt de 522 danske respondenter svarede to ud af fem, at de overvejede at skifte job i løbet af det næste år. 94 procent pegede på et meningsfyldt job som den vigtigste faktor i forhold til jobskifte, og kun 73 procent svarede, at de oplevede meningsfuldhed i deres nuværende stilling.

Hun peger på en søgen efter mere fleksibilitet og frihed i jobbet som to væsentlige årsager til det stigende antal opsigelser. Men meningsfuldhed er også et tema. Det kunne hun blandt andet høre i forbindelse med forskningsprojektet MESA, som hun var leder af under coronakrisen. Her blev 100 medarbejdere og ledere spurgt til de håb og drømme, coronakrisen havde igangsat.  

- Flere af dem, vi snakkede med, havde helt klart de her refleksioner over, om de ville have et liv, hvor de tog afsted klokken syv og hentede børnene klokken fem. Flere tog deres liv op til revision, forklarer Malene Friis Andersen.  

Unge stiller andre krav til jobbet  

Hun forudser, at tendensen kun intensiveres, i takt med at de yngre generationer får fodfæste på arbejdsmarkedet. 

- Med de unge generationer tror jeg, at arbejdsmarkedet og arbejdspladser kommer til at ændre sig - og nu er det tror, for vi ved ikke noget om det endnu. Men det er, hvad jeg kan høre på vandrørene, når jeg er ude, og det, vi kan se i undersøgelser af deres mentale sundhed. 

- Spørger du mig, så tror jeg, at de hverken kan eller vil arbejde på den form for arbejdspladser, som jeg og generationer over har været med til at skabe, siger Malene Friis Andersen.  

Hun forklarer, at de unge skal kunne se deres arbejde spille ind i en større dagsorden, hvor der er et match mellem virksomhedens og den unges eget værdisæt.  

Og så skiller de unge sig også ud ved, at de hellere belønnes for resultatet af deres indsats og ikke den tid, de har brugt på det. Altså kvalitet frem for kvantitet. 

Mentale opsigelser vinder frem 

Netop det med at måle og veje ens arbejde er en tendens i en anden bevægelse blandt arbejdstagere. Den, der kaldes Quiet Quitting eller Act your wage, og som ikke handler om, at folk sender en opsigelse i fysisk forstand. Nej, opsigelsen foregår i dette tilfælde på et mentalt plan.  

De tavse kvittere siger fra over for stigende krav om effektivitet og vækst. De gør op med et arbejde, der trækker for store personlige veksler. Og de siger nej tak til det grænseløse arbejdsliv, som sniger sig ind i privatlivet.   

Men i stedet for at forlade jobbet, så skærer de deres arbejdsindsats ned til det, de er ansat til. Væk er engagement og lysten til at gøre en ekstra indsats.  

De her forskellige bevægelser handler jo alle om at få sat grænser for det grænseløse arbejdsliv, som kan opslide os helt og totalt, hvis vi lader det gøre det.
Agnete Meldgaard Hansen
Ph.d. og lektor

- Quite Quitting handler jo i høj grad om mening i det hele liv. Hvilken plads skal arbejdet have i mit liv? Kan jeg blive ved at give, hvad jeg ejer og har, til den her arbejdsplads? Altså noget med at sætte grænser for grænseløsheden og ikke give vores identitet og al engagement til arbejdsgivere, siger Agnete Meldgaard Hansen, ph.d. og lektor ved Center for Arbejdslivsforskning ved RUC. 

Den opslidende grænseløshed 

- Der er også nogle, der taler om, at man kan identificere en Work less-bevægelse, der går ud på at reducere arbejdets plads i livet og måske kun arbejde deltid for at gøre plads til andre meningsfulde aktiviteter, forklarer Agnete Meldgaard Hansen videre. 

Hun mener, at man på tværs af de forskellige tendenser kan spore en mere klassisk lønmodtager-indstilling, hvor ens personlige identitet og jobidentitet ikke sammenblandes. 

- De her forskellige bevægelser handler jo alle om at få sat grænser for det grænseløse arbejdsliv, som kan opslide os helt og totalt, hvis vi lader det gøre det, slutter Agnete Meldgaard Hansen.

Dato
Af
Foto
istock/SrdjanPav