Forårets betalte fridage
April og maj byder på en række helligdage. Men hvordan er det nu lige med dage som grundlovsdag og 1. maj? Få overblikket her.
Illustration: Kim Fossum
27. februar 2023
Forårsmånederne byder på flere skønne forlængede weekender med plads til afslapning, sommerhusture og familiehygge.
Der er 11 helligdage i Danmark. Nogle af dem afholdes fast på hverdage, mens andre er knyttet til en bestemt dato og dermed ligger på forskellige ugedage fra år til år. I 2023 falder syv af helligdagene på en hverdag. Fem af dem i foråret. På helligdage har du ret til at holde fri med løn.
Forårets første helligdage falder i påsken, hvor du kan se frem til at have fri fra skærtorsdag og frem til 2. påskedag om mandagen.
1. maj er ikke en helligdag, men afhængig af dine ansættelsesvilkår kan du have ret til en halv eller en hel fridag. Det vil fremgå af din overenskomst, personalepolitikken på din arbejdsplads eller eventuelle særlige kommunale aftaler. For de fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer er 1. maj en almindelig arbejdsdag.
Fire fredage efter påske kommer store bededag, som er et særligt dansk fænomen. I 2023 vil den fortsat have status af helligdag og dermed være en betalt fridag. Regeringens forslag om at sløjfe store bededag gælder først fra 2024. Store bededag blev indført i 1686 og var dengang reserveret til bøn og faste. Al handel blev lukket ned, og derfor solgte bagerne hvedeknopper dagen før, som folk så kunne varme efter bededagens gudstjenester. Det er derfra traditionen med varme hveder torsdag aften stammer.
40 dage efter påske og 10 dage inden pinse falder Kristi himmelfartsdag. Den ligger altid på en torsdag og er en helligdag. Det er fredagen efter til gengæld ikke. Så hvor Kristi himmelfartsdag er en fridag med løn, er fredag for de fleste en helt almindelig arbejdsdag. Nogle arbejdspladser har dog valgt at holde lukket, så både personale og elever og kursister har en lang weekend. Tjek personalepolitikken på din arbejdsplads, eller spørg din TR, hvis du er i tvivl, om du har fri.
Pinsen forlænger weekenden med en betalt fridag 2. pinsedag.
Ligesom 1. maj er grundlovsdag en af de dage, hvor mange kan blive i tvivl, om de har fri. Nogle arbejdsgivere og kommuner har haft tradition for, at dagen er en hel eller halv fridag. Grundlovsdag er dog ikke en helligdag, så medmindre andet fremgår af din overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalepolitikken på din arbejdsplads, er det en almindelig arbejdsdag.
Sidst, man pillede ved antallet helligdagene, var i 1770
Det er ikke hverdagskost, at politikere fjerner helligdage fra kalenderen. Faktisk skal vi tilbage til 1770 og den såkaldte Helligdagsreform, hvor ni helligdage blev afskaffet efter godkendelse af Christian den 7. Det drejede sig blandt andet om 3. juledag og 3. påskedag.
Siden 1770 og frem til i dag har der således været 11 helligdage. De resterende tre falder i forbindelse med jul og nytår, hvor 1. og 2. juledag samt nytårsdag har status af helligdage. Til gengæld er juleaftens- og nytårsaftensdag som udgangspunkt almindelige arbejdsdage.