Arbejdstidsaftalen har rykket dem tættere på FGU’s DNA
De er stadig ikke i mål med at oversætte den statslige arbejdstidsaftale til lokale forhold. Alligevel mener både medarbejdernes repræsentant og direktøren, at arbejdstidsaftalen har skabt klarhed over de vigtigste arbejdsopgaver på FGU Vestegnen.
Foto: Jeppe Michael Jensen
28. marts 2022
- Har vi så fået en god aftale?
Det spørgsmål fik fællestillidsrepræsentant Bjørn Andersen Samming i efteråret 2021 fra en af sine lærer-kolleger. Han havde netop sammen med direktør Hanne Fischer præsenteret, hvordan den overordnede ramme for arbejdstidsaftalen fra OK21 skulle fungere i praksis på FGU Vestegnen fra januar 2022.
Direktøren og fællestillidsrepræsentanten havde sammen indkaldt de medarbejdere, der skulle omfattes af arbejdstidsaftalen, til et fælles møde. Ideen med mødet var, at lærere, vejledere og ledelsen sammen kunne gennemgå og få diskuteret, hvordan aftalen ville påvirke arbejdet på hele FGU-institutionen.
- Jeg ved det ikke, lød svaret fra Bjørn Andersen Samming til sin kollega.
Tidspres betød høj prioritet
Svaret kan lyde underligt. Især når både fællestillidsrepræsentanten og direktøren begge er glade for deres fælles proces med at få omsat den overordnede ramme for den nye arbejdstidsaftale til et resultat for FGU Vestegnen. Begge er dog kommet til den erkendelse, at selv om de oplever, at de er nået rigtigt langt, så vil der fortsat opstå børnesygdomme, når aftalen skal omsættes fra papir til hverdagen på FGU. De betragter det dog, som en naturlig del af processen.
- Vi har haft en rigtig god proces, men vi har også været under et stort tidspres. Vi er kun nået i mål med hele processen, fordi vi i den grad har prioriteret opgaven, siger direktøren for FGU Vestegnen, Hanne Fischer.
Hun deltog i slutningen af august 2021 sammen med Bjørn Andersen Samming i et det virtuelle kick-off-møde, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Uddannelsesforbundet gennemgik rammen for arbejdstidsaftalen. Efter mødet tog de begge dyb indånding og blev enig om, at de skulle hurtigt i gang. Det betød, at både direktør og fællestillidsrepræsentant måtte lægge andre opgaver til side, for at de havde den fornødne tid til at prioritere arbejdet med at få udarbejdet et fælles dokument om den nye arbejdstidsaftale inden årsskiftet.
Hanne Fischer var skeptisk, inden arbejdet med arbejdstidsaftalen skulle i gang.
- Min første tanke var, hvorfor man havde copy-pastet arbejdstidsaftalen fra folkeskolen til FGU. Vi er ikke folkeskolen, lige som FGU også er en helt anden type uddannelsesinstitution end en erhvervsskole, siger Hanne Fischer.
Undervejs i processen er hun dog blevet positivt overrasket. For eksempel oplevede Hanne Fischer, at det implementeringsværktøj, som var udarbejdet fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Uddannelsesforbundet og Lærernes Centralorganisation, faktisk var en hjælp i arbejdet med at få skabt klarhed i løbet af de måneder, hvor arbejdet med arbejdstidsaftalen var i proces.
Aftalen ændres næste skoleår
Bjørn Andersen Samming lægger heller ikke skjul på, at det på grund af tidspres og arbejdstidsaftalen var en helt ny måde at tale arbejdstid på. Det betød, at man måtte tage nogle klare valg. Dem står han dog gerne på mål for sammen med direktøren.
- Vi tænkte, at det var bedre at tage nogle klare beslutninger fremfor nogle mere gummiagtige beslutninger. Så måtte vi jo se på sigt, om beslutningerne fungerer, eller om de skal laves om, siger han.
Allerede efter de første måneder står det klart for både fællestillidsrepræsentanten og direktøren, at der er behov for ændringer i det, som blev besluttet i første omgang. De peger begge på, at FGU som ny skoleform endnu ikke har fundet sin endelige form. Det skyldes ikke kun, at det er mindre end tre år siden, at FGU slog dørene op for de første elever. Corona-nedlukningerne har på FGU Vestegnen også betydet, at erfaringerne med undervisningen er nogle andre end dem, der var forventet.
Opgaveoversigten gør arbejdet synligt
Et af grundprincipperne i den centrale ramme for arbejdstidsaftale er netop, at der lokalt på en skole skal tages hensyn, hvis opgaverne ændrer sig. Derfor skal ledelse og medarbejderrepræsentanterne hvert år igennem en række punkter for at vurdere, om de aftalte principper, for at håndtere arbejdstiden, holder stik i virkeligheden.
Det betyder også, at man løbende skal justere hver enkelt lærers opgaveoversigt, hvis der er behov. Det håndtag blev taget i brug på FGU Vestegnen allerede efter et par måneder. Ifølge direktøren og fællestillidsrepræsentanten er en af årsagerne, at der er løbende optag af elever på FGU gennem hele året. Derfor kan nye elever betyde, at opgavefordelingen imellem lærerne kan ændres.
- Opgaveoversigterne er med til at skabe transparens om prioriteringen af opgaverne på skolen. Det er også et redskab for hver enkelt lærer, som jo kan se, hvad der forventes – og hvad der ikke forventes. Det skal gerne give medarbejderne den afklaring, som kan skabe ro. Med alle de opgaver, som vi kan påtage os på FGU, kan jeg godt blive bekymret for, om worklife-balancen tipper, hvis der ikke er klare rammer, siger Hanne Fischer.
Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Der kom for alvor gang i forhandlinger om en arbejdstidsaftale for de tre afdelinger på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter, da møderne ikke længere forgik bag skærme på grund af corona-nedlukningen. En ny aftale har siden august lagt linjen for, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.
Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
På Ung Aabenraa var det vigtigt for lærerne at få mere selvbestemmelse over, hvor og hvornår de forbereder deres undervisning. Og det har de fået med deres nye arbejdstidsaftale.
Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået en arbejdstidsaftale med tydelig prioritering af opgaverne
På Holstebro Ungdomsskole har lærerne med deres nye arbejdstidsaftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstedeværelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerneopgaven.
Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
De nye arbejdstidsaftaler bygger på øget samarbejde mellem lærere og ledelse. Opfyldes formålet og udnyttes mulighederne i aftalerne, vil de også skabe en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem og sikre et rimeligt forhold mellem tid til undervisning og forberedelse, forklarer Uddannelsesforbundets formand.
Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
Hvis de nye arbejdstidsaftaler skal leve op til sit fulde potentiale på de enkelte uddannelsessteder, er det afgørende, at du som lærer selv byder ind på samarbejdet med ledelsen, som de centrale aftaler lægger op til, understreger Uddannelsesforbundets formand.
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft
De nye arbejdstidsaftaler, der skal erstatte den forhadte Lov 409, træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af, om du er kommunalt ansat eller arbejder på en statslig uddannelsesinstitution.
Åbenhed skal skabe forbedringer
Når Bjørn Andersen Samming og Hanne Fischer ser det dokument, som de har udarbejdet sammen om arbejdstidsaftalen, så trækker de på smilebåndet over, at de første sider af dokumentet overhovedet ikke handler om arbejdstid. Her handler det i stedet om de overordnede strategier og mål for FGU Vestegnen og de første forsøg på en funktionsbeskrivelse for FGU-lærere.
- Faktisk har arbejdet med arbejdstidsaftalen fået en række af de andre strategipapirer til at falde bedre på plads. Det er en af årsagerne til, at jeg været positiv overrasket over processen, siger Hanne Fischer.
Bjørn Andersen Samming er enig med direktøren i, at implementering af arbejdstidsaftalen har været med til få de overordnet overordnede strategier gjort mere forståelige i det daglige arbejde. Men de er også begge enige om, at de stadig ikke er i mål i forhold til at få omsat arbejdstidsaftalen lokalt.
- Der er ting, som vi er nødt at justere fremover. For eksempel er jeg ret spændt på at se, hvordan vores kolleger på andre FGU’er får håndteret den fleksibilitet, der er behov for på vores skoleform og får den til at spille sammen med arbejdstiden. Måske kan vi lade os inspirere af andre næste gang, for vi havde jo ingen erfaringer at læne os op ad, siger Bjørn Andersen Samming.
Netop ved at inddrage egne og andres FGU-institutioners erfaringer, forventer fællestillidsrepræsentanten, at han sammen med direktøren fortsætter i arbejdstidsaftalens samarbejdsspor og stiller skrapt på delelementer, som ikke fungerer hensigtsmæssigt, når aftalen skal genbesøges på FGU Vestegnen efter år 1.
- Dem må vi rette op på i år 2, siger Bjørn Andersen Samming.
Kort om arbejdstidsaftalerne i staten og kommuner
De nye arbejdstidsaftaler på FGU, VUC, AMU, erhvervsakademier og erhvervsskoler er en del af resultatet fra overenskomstforhandlingerne i 2021. Aftalerne lægger sig i sporet af de arbejdstidsaftaler, som blev aftalt for folkeskolen, ungdomsskoler og kommunale sprogcentre i efteråret 2020. Fremover skal ledelsen og tillidsrepræsentanterne hvert år gennem en proces, der skal skabe klarhed om skolens mål og prioriteter i det efterfølgende skoleår.
På de uddannelsesinstitutioner, hvor Uddannelsesforbundets medlemmer arbejder, er en ny arbejdstidsaftale trådt i kraft i august 2021 og januar 2022. En række skoler tager først arbejdstidsaftalen i brug i august 2022.