Grafik af avis
Bag om

Forbund: Man overser ofte læreres retssikkerhed

Når en underviser bliver anklaget for seksuelle krænkelser af deres elever, oplever Uddannelsesforbundet hyppigere, at ledelserne beslutter sig for at afskedige, inden sagens fakta er afdækket.

Når der lander sager om seksuelle krænkelser af elever og kursister på bordet hos Uddannelsesforbundets jurister, oplever de oftere, at skoleledelserne ikke undersøger sagerne tilstrækkeligt grundigt, men skrider meget hurtigt til handling.

Det kan betyde, at lærere bliver uretmæssigt beskyldt for krænkelser – og at sagens fakta ikke bliver afdækket grundigt, før ledelsen beslutter at afskedige læreren.  

En af forklaringerne kan være, at skolernes ledelser hurtigere tager stilling i den slags ekstremt følsomme sager, og at ledelserne kan føle, at det er sikrest at tage den krænkedes parti.

- Der er kommet meget større følsomhed omkring det. Det er i nogle tilfælde, som om ledelserne ikke føler, at de kan tillade sig at undersøge en påstand om krænkelse, før det får konsekvenser for lærerne, fortæller jurist i Uddannelsesforbundet Lene Vibjerg.

Ledelserne skal huske, at der også er en anden sårbar part, nemlig læreren. Og en beskyldning om krænkelse kan få store konsekvenser.
Lene Vibjerg
Jurist i Uddannelsesforbundet

Ledelsens pligt til at undersøge

  • Inden en ledelse på en offentlig arbejdsplads kan træffe en afgørelse i en sag, har den pligt til at forberede og oplyse – eller på jævnt dansk undersøge – sagen. Ledelsen skal finde frem til både de retsprincipper og de beviser, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse.
  • Hvad, der helt konkret skal oplyses og undersøges, afhænger af det enkelte tilfælde.

Kilde: Officialprincippet

Lene Vibjerg påpeger, at det naturligvis er meget vigtigt at beskytte eleverne mod grænseoverskridende handlinger.

- Men ledelserne skal huske, at der også er en anden sårbar part, nemlig læreren. Og en beskyldning om krænkelse kan få store konsekvenser for lærerens fremtid. Derfor har ledelserne et ansvar for at tilstræbe en korrekt afgørelse, eventuel med hjælp udefra, siger Lene Vibjerg.

Hun påpeger, at elevklager ikke per definition er rigtige, uanset hvor troværdig eleven ellers virker.

- Nogle gange er der for eksempel tale om en misforståelse, uden at eleven taler usandt bevidst, fortæller Lene Vibjerg.

En korrekt afgørelse forudsætter ifølge hende en grundig undersøgelse, inden ledelsen tager stilling. De involverede parter skal kunne komme til orde, og modstridende forklaringer må undersøges og vurderes for at nå frem til fakta.

Frygt for at havne i pressen

Ifølge Uddannelsesforbundets jurist kan en forklaring på, at skoleledelser kan komme til at handle for hurtigt, være, at ledelserne frygter, at skolens navn ender i pressen.

- Og det kan betyde, at de har så travlt med at tilgodese elevernes tarv, at de får kørt hen over lærerens retssikkerhed og ikke undersøgt sagen til bunds, advarer Lene Vibjerg.

Angsten for at havne på forsiderne er skoleledelserne da heller ikke ene om, fortæller Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning og arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i sexchikane og derfor ofte kommenterer krænkelsessager, som er havnet i pressen.

- Alle er meget nervøse for at havne i medierne. Det kan få nogle til at handle hurtigere og måske også for hurtigt, fortæller Anette Borchorst.

MeToo har skabt nyt klima

Fagforbundsjurist Lene Vibjerg oplevede en stigning i antallet af sager, hvor lærere beskyldes for seksuelle krænkelser af elever, tilbage i 00’erne.

- Det er naturligvis både vigtigt, at eleverne tør gå til ledelsen i sådanne sager, og at ledelsen tager dem alvorligt. Men det nye er, at skoleledelserne nu oftere har taget elevernes parti, inden de har undersøgt forløbene tilstrækkeligt, fortæller Lene Vibjerg.

En mulig forklaring er ifølge Lene Vibjerg den store opmærksomhed, som ikke mindst MeToo-bevægelsen har været med til at skabe på seksuelle krænkelser. Det anspændte klima genkender man da også hos lederorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Det er et klima med meget øget opmærksomhed. Men det har været en nødvendig overgang, fordi det har været nødvendigt at øge opmærksomheden, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.

Det er da heller ikke kun uddannelsesstedernes ledelser, som har fået øget fokus på krænkelser.

- Før var der mange sager, som blev dysset ned af ledelserne rundt omkring. Den generelle holdning var, at vi ikke havde sexchikane i Danmark, fortæller professor Anette Borchorst, der overordnet ser det som meget positivt med det øgede fokus på krænkelser.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Også professor emerita ved Det Juridiske Fakultet under Københavns Universitet Eva Smith synes, at det er godt, at der er kommet større bevågenhed på seksuelle krænkelser, og at der er kommet afsløringer af overgreb, med Metoo-bevægelsen. Men hun mener samtidig, at det er afgørende at værne om de anklagedes rettigheder.

- Man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er et afgørende retsprincip, som også må gælde i anklager om seksuelle krænkelser, påpeger Eva Smith.

Man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er et afgørende retsprincip, som også må gælde i anklager om seksuelle krænkelser
Eva Smith
Professor emerita ved Det Juridiske Fakultet

Ledelsens pligt til at partshøre en offentligt ansat

  • Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
  • Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
  • Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Kilde: Forvaltningslovens § 19

Forvaltningslovens regler om undersøgelse og partshøring gælder ikke i den private sektor. Principperne om en grundig undersøgelse – herunder partshøring – bør dog også følges her for at opnå en saglig og dermed korrekt beslutning.

Ifølge Eva Smith er der imidlertid mange mennesker, som mener, at der ikke kan være røg uden brand. Og dermed bliver krænkelses- og pædofili-anklagede ofte straffet, om ikke af en juridisk domstol så af en folkedomstol, uanset om anklagen viser sig at være retmæssig eller ej.

- Det er virkelig forfærdeligt, hvis en lærer kommer i en situation, hvor et barn eller en ung antyder, at læreren har gjort noget forkert. Selv hvis politiet ikke finder, at der er begrundet mistanke, eller en domstol frifinder læreren, så hænger det ved læreren. Det er nærmest håbløst at forsøge at rense sig. Så på det her område er læreres retssikkerhed voldsomt truet, advarer Eva Smith.

Oftest tale om komplicerede sager

Men hensynet til begge parters rettigheder er ifølge Lars Goldsmith fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier en svær balance.

- Man må som ledelse aldrig reagere i panik. Men de her sager er meget komplicerede, fordi den, der oplevelser en krænkelse, skal opleve at blive taget alvorligt, ligesom den, der bliver anklaget for en krænkelse, skal opleve, at vedkommende faktisk er uskyldig, til det modsatte er bevist, pointerer Lars Goldschmidt.

Også ligestillingsprofessor Anette Borchorst betegner krænkelsessager som særligt vanskelige, idet der som oftest ikke er nogen tekniske beviser, men det er ord mod ord.

Det er ifølge hende også de færreste krænkelsessager, der overhovedet ender foran en domstol, og ligeledes de færreste af de få, som faktisk ender i retten, der bliver vundet.

Kan have store personlige konsekvenser

Uanset skyldsspørgsmålet har sagerne ofte meget voldsomme menneskelige omkostninger for de anklagede, deres familier og deres omgangskredse, og det kan være ødelæggende for deres karriere, fortæller Lene Vibjerg.

- De bliver stigmatiseret, påpeger hun.

Også Lars Goldschmidt understreger, at ledelserne ikke må glemme, hvilke personlige konsekvenser krænkelsessager kan have for de berørte medarbejdere.

- Så længe det ikke er bevist, at der er foregået noget uordentligt eller kriminelt, skal ledelsen bakke medarbejderen op. Ikke nødvendigvis over for eleven, men over for læreren selv så det ikke bliver værre, end det behøver at være, råder Lars Goldschmidt.

Ledelser skal skabe trygge rum

For at undgå at havne i situationer, hvor man som ledelse handler i panik, anbefaler Lars Goldschmidt, at ledelser på forhånd drøfter retningslinjerne for krænkelses-sager, og hvordan de konkret skal håndteres. Det er hans indtryk, at der er mange skoleledelser, som allerede har gjort det.

Ifølge Lene Vibjerg er det samtidig afgørende, at ledelsen skaber et trygt rum for alle de involverede, den taler med. Et trygt rum, der for eksempel giver mulighed for, at eleven kan nuancere en forklaring.

4 gode råd til lærere

  1. Informer straks Uddannelsesforbundet, hvis du bliver forholdt anklager om seksuel chikane af elever eller kursister.
  2. Tag en bisidder med – hvis det er muligt gerne din tillidsrepræsentant – hvis du bliver indkaldt til en tjenestelig samtale.
  3. Sig aldrig op uden at have rådført dig med Uddannelsesforbundet først.
  4. Overvej allerede tidligt i forløbet at søge psykologhjælp – såvel af hensyn til dig selv som af hensyn til din familie og dine pårørende.

Kilde: Lene Vibjerg, jurist i Uddannelsesforbundet

4 gode råd til ledelser

  1. Tag hensyn til rettighederne hos både den, der føler sig krænket, og den, der er anklaget for at krænke.
  2. Påstande skal altid undersøges grundigt, så ledelsens beslutning baserer sig på fakta i den konkrete sag. Søg eventuel ekstern bistand, for eksempel til samtaler med eleverne for at opnå viden om fakta.
  3. Der bør udarbejdes en politik for, hvordan sager om seksuelle krænkelse skal håndteres.
  4. Understøt gerne en professionel samtale med medarbejderne om, hvor grænserne for krænkelser går.

Kilde: Lene Vibjerg, jurist i Uddannelsesforbundet

Dato
Af
Andreas Antoni Lund
Foto
Julie Flansmose