Aktuelt

Hver tiende anmeldelse af COVID-19 som arbejds­skade kommer fra undervisere

Det kan virke formåls­løst og tidskrævende at anmelde COVID-19 som en arbejdsskade, hvis man bliver smittet i mildere grad. Men det kan give god mening på længere sigt.

Cirka hver tiende anmeldelse af COVID-19-arbejdsskader kommer fra undervisere. I alt er 2.969 ulykkes- eller erhvervssygdomssager om COVID-19 anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, og 281 af dem kommer fra undervisningsbranchen bredt. Det viser en opgørelse fra AES fra januar 2021.

Opgørelsen viser også, at stort set alle sager bliver anerkendt, uanset om det betragtes som en erhvervssygdom eller -ulykke, og uanset hvor mildt, hvor hårdt eller hvor længe, man har været syg. Og netop dette har givet anledning til tvivl på blandt andet Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, hvor man underviser i dansk som andetsprog. Her har man samlet i organisationen haft 10-11 sager med arbejdsrelateret COVID-19.

Hvad er hvad – og hvordan behandles det

Tallene fra AES dækker over brede branchekategorier. For eksempel Uddannelsesområdet. Uddannelsesforbundets medlemmer i heltidsundervisningen kan befinde sig i kategorien Folkeskole o.lign., der har 109 anmeldte skader, erhvervsskolemedlemmerne i kategorien Tekniske skoler og fagskoler med i alt 45, ligesom kategorien Andet eller uoplyst kan dække over medlemmer af FGU, lærere i dansk som andetsprog med mere. Her er anmeldt 90 arbejdsskader med relation til COVID-19.

Tallene fra AES er ikke det endelige tal. Dels dækker de kun over de arbejdsskadesager, der er blevet anmeldt til AES. Og da ulykkessager anmeldes direkte til forsikringsselskaberne og selvforsikrede arbejdsgivere, er det derfor kun en andel af sagerne, der oversendes til AES.

”Det reelle antal arbejdsskadesager kan derfor være højere”, skriver AES selv i en pressemeddelelse.

- Det er jo ikke, som hvis man får en tung genstand ned over foden. Nogle gange kan de milde tilfælde af COVID-19 være som en mildere influenza, hvor man bliver hurtigt rask.  siger Karen Loft, der er arbejdsmiljørepræsentant på stedet om grunden til, at der opstod tvivl på stedet. I første omgang valgte man i Brøndby Kommune, som Vestegnens sprog- og kompetencecenter har driftsoverenskomst med, at registrere alle tilfælde af COVID-19. Og først senere – hvis der skulle vise at være følgevirkninger – at anmelde det som arbejdsskade.

- Så jeg har rent fornuftsmæssigt tænkt, at det må være en ok-måde at gøre det på, siger Karen Loft, men forklarer, at man nu er endt med at anmelde alle sager som en arbejdsskade, hvis den sygdomsramte selv ønsker det.

Arbejdsskade eller ulykke?

En af grundene til, at der kan opstå misforståelser, er blandt andet, at der er forskel på, om sagen bliver betragtet som en erhvervssygdom eller -ulykke, og hvor der er forskellige regelsæt. Det bliver betragtet som en erhvervssygdom, hvis man generelt færdes på skolen og ikke mere præcist kan påvise en bestemt begivenhed, en bestemt person, der kan have smittet, eller et bestemt tidspunkt for smitten.

En arbejdsulykke, som udgør cirka 10 procent af de anmeldte sager, er en mere konkret og tidsafgrænset begivenhed: Hvis man bliver syg efter at have været på arbejde på et bestemt tidspunkt og for eksempel har undervist elever, der senere viser sig at have været positive og må formodes at have været det, da man måske underviste dem, kan det være en ulykke.  

- Generelt gælder det dog, at hvis der er mistanke om, at man har pådraget sig COVID-19 på arbejdet, så skal det anmeldes – uanset om det er det ene regelsæt eller det andet, oplyser Christian Frederik Mortensen, der er senior presse- og kommunikationsrådgiver i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis der er mistanke om en ulykke, skal arbejdsgiver anmelde. Hvis der er mistanke om en erhvervssygdom, skal egen læge. Men hvis en sag bliver anmeldt ”forkert”, ændrer AES kategorien.  

Er det det værd?

Et af Uddannelsesforbundets medlemmer har spurgt, hvorfor hun skal besvare så mange spørgsmål i forbindelse med sin sag. Hun er hurtigt blevet rask og har svært ved at finde tid til at finde dokumentation og lignende. På hendes vegne vil jeg derfor spørge: Hvorfor skal hun det?

- Det er egen læge eller arbejdsgiver, der anmelder, og så skal man udfylde et spørgeskema. Der kommer måske en del spørgsmål fra os, men de kommer typisk i én omgang, siger Christian Frederik Mortensen og tilføjer:

- Vores opfordring er, at man anmelder.

Han oplyser, at blandt de arbejdsskadesager, der er blevet afvist, er der næsten en femtedel, der bliver det, fordi der mangler svar fra den tilskadekomne. Der er foreløbig anerkendt 6-700 COVID-19-sager om erhvervssygdomme, og cirka 120 er afviste på grund af manglende svar.

Ingen økonomi i det – endnu

Man får en anerkendelse af, at man er blevet syg af at gå på arbejde, men får ikke noget ud af det økonomisk?

- Nej, der er ikke nogen erstatning i at få det anerkendt som en arbejdsskade eller -ulykke i sig selv, siger Christian Frederik Mortensen og oplyser, at der kun indtil videre har været mindre end fem meget alvorlige sager, hvor man har givet erstatning på nuværende tidspunkt.

- Men en af grundene til, at vi opfordrer folk til at anmelde det som en arbejdsskade, er, at man jo ikke kender de langsigtede følgevirkninger af sygdommen endnu. Vi anerkender, hvis der er sandsynliggjort en sammenhæng med arbejdet, siger Christian Frederik Mortensen og forklarer, at når sagerne bliver anerkendt, så afgøres sagen uden erstatning, men at man sætter revision på spørgsmålet om varigt mén og tab af erhvervsevne cirka 10 måneder efter afgørelsen.

Man afventer stadig generelle lægelige medicinske studier af langtidsvarende eller varige følger, for dem har AES endnu ikke.

Sker der noget for arbejdsgiveren, hvis sagen bliver anerkendt. Får vedkommende en påtale eller andet?

- Nej, arbejdsskadelovgivningen har ingen culpa – altså juridisk ansvarsplacering. Den er ikke tænkt som et redskab til at placere et skyldsspørgsmål, så man får et tovtrækkeri over, hvem der bærer ansvaret.

Dato
Af
Foto
Jens Bach