Fokus

Undersøgelse: Det her bekymrer lærerne ved genåbningen

Underviserne er blandt andet bekymrede for ikke at kunne være med til at begrænse smitte­spredning blandt deres elever og ikke at kunne udføre deres kerne­opgave, når skolerne på et tidspunkt åbner igen, viser under­søg­else blandt folkeskolelærere. Forsker bag undersøg­elsen vurderer, at tendenserne også gælder for undervisere på ungdoms- og voksenuddannelser.

Enkelte uddannelsessteder har aldrig lukket helt ned for tilstedeværelses-undervisningen. Lærerne i 0.-4. klasse vendte tilbage mandag. Og på et tidspunkt vender også alle andre lærere tilbage til undervisningslokalerne – om end det endnu er for tidligt at sige, hvornår anden nedlukning får en ende.

- Men når lærerne igen er retur i klasseværelser og på værksteder, må lærernes psykiske arbejdsmiljø ikke glemmes. Heller ikke selv om fjernundervisning og corona-træthed måske træder lidt i baggrunden igen, påpeger Kirsten Nabe-Nielsen.

Hun er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og har sammen med flere kolleger fulgt folkeskolelærernes arbejdsmiljø, siden skolerne genåbnede for første gang tilbage i maj og siden igen i juni og senest i november. Forskningsprojektet blev udført i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

En stor del af deltagerne i vores undersøgelse oplevede, at rengøringen på skolerne var utilstrækkelig.
Kirsten Nabe-Nielsen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab

Bekymring for spredning af smitte

Et af de forhold, som skaber størst utryghed blandt folkeskolelærerne i forhold til at vende tilbage til skolerne, er risikoen for smitte – dels selv at blive smittet, dels at bringe smitte med hjem, dels at smitte eleverne.

Ser man på smitten blandt undervisere, har den været stigende i de perioder, hvor skolerne har været åbne, og er omvendt faldet under nedlukningerne.

- At smitten lige nu er lav blandt underviserne, betyder jo derfor ikke, at de føler sig trygge ved at blive sendt tilbage igen, påpeger Kirsten Nabe-Nielsen.

Forskningsprojektet, som Kirsten Nabe-Nielsen er hovedforfatter af, viser, at 53 procent af de adspurgte lærere ikke var trygge ved niveauet af rengøring i slutningen af november, altså på et tidspunkt hvor der var kraftig stigning i smittespredning i samfundet.

- En stor del af deltagerne i vores undersøgelse, oplevede at rengøringen på skolerne var utilstrækkelig, og der er derfor god grund til lokalt at følge op på rengøringen og sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til det, anbefaler Kirsten Nabe-Nielsen.

Hver femte folkeskolelærer var også utryg ved den måde, som deres kolleger handlede på for at undgå smittespredning, og hver tredje havde oplevet konflikter på grund af forskellige holdninger til vigtigheden af begrænsning af smittespredning.

Lærere er også frontpersonale

Lærerne har måske også grund til bekymringerne omkring smittespredning. Ifølge Kirsten Nabe-Nielsens er lærerne nemlig en del af frontpersonalet, idet de i deres arbejde har kontakt med elever. 

- Der er af gode grunde meget stort fokus på smittetallene for sundhedspersonalet, som står med de syge patienter. Men lærerne er også med til at varetage begrænsningen af smittespredningen i samfundet, når de er på arbejde. Og de har altså som udgangspunkt ikke en sundhedsfaglig baggrund eller fagligt kendskab til begrænsning af smittespredning, som klæder dem på til den opgave. Det er noget, de har måttet lære undervejs, pointerer Kirsten Nabe-Nielsen.

Spørgsmålet er, hvor udsat for smitterisiko undervisere på ungdoms- og voksenuddannelser er sammenlignet med folkeskolelærerne i undersøgelsen.

- Voksne smitter jo mere end børn. Men omvendt må man antage, at de voksne er lidt nemmere at få til at holde afstand og holde god hygiejne, vurderer Kirsten Nabe-Nielsen.

Må ikke gå ud over kerneopgaven

En anden stor bekymring ved genåbningen for lærerne i undersøgelsen er, i hvor høj grad de er i stand til at udføre deres kerneopgave – altså undervisningen.

- Vi forventede, at lærerne vil føle sig mere frie i deres ageren, hvis de måtte bruge værnemidler såsom visir. Men næsten halvdelen af dem, der havde anvendt visir, fandt, at det påvirkede deres undervisning negativt, fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.

Hun efterlyser af den grund en debat om, hvilke værnemidler der passer bedst til undervisning og i hvilke situationer.

Indflydelse på sociale relationer

En tredje udfordring for lærerne er, hvordan relationerne til såvel elever, kolleger og ledere påvirkes.

- De kan føle, at de kan få en ekstra rolle som en slags politibetjente over for deres elever og deres adfærd, og at de skal korrigere dem, hvis de ikke overholder retningslinjerne – retningslinjer som kan være vanskelige at forene med en undervisningssituation, eksemplificerer Kirsten Nabe-Nielsen.

Data, som hun og hendes kolleger indsamlede inden sommerferien, peger desuden på, at relationen til ledelsen også har en stor betydning for, hvordan lærerne trives under genåbningen.

- Det er nødvendigt, at ledelsen bakker op – særligt når man som medarbejder synes, at det hele begynder at blive lidt tungt. Og også hvis der opstår uenighed om, hvordan forskellige hensyn skal balanceres, fremhæver Kirsten Nabe-Nielsen.

Det psykiske arbejdsmiljø er forværret

Alt i alt viser Kirsten Nabe-Nielsens undersøgelse en forværring af, hvordan lærerne oplever corona-epidemien og nedlukningerne. I juni svarede en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen, at deres psykiske arbejdsmiljø faktisk var blevet bedre under corona, mens omtrent lige så mange oplevede, at det var blevet værre.

Men sådan forholdt det sig ikke længere i slutningen af november. Her svarede 65 procent, at deres psykiske arbejdsmiljø var blevet værre under corona-epidemien.

- Derfor er det vigtigt, at ledelsen tegner nogle tydelige retningslinjer og forventninger og holder fanen højt i forhold til at holde fast, også når det begynder at trække tænder ud, man er ved at løbe tør for energi, og smittetrykket falder, råder Kirsten Nabe-Nielsen.

Dato
Af
Andreas Antoni Lund
Foto
Jens Bach