Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
På Ung Aabenraa var det vigtigt for lærerne at få mere selvbestemmelse over, hvor og hvornår de forbereder deres undervisning. Og det har de fået med deres nye arbejdstidsaftale.
Palle Peter Skov
2. august 2021
Ungdomsskolen Ung Aabenraa er en af de skoler på Uddannelsesforbundets ansættelsesområder, som først har indgået en ny arbejdstidsaftale. Aftalen trådte i kraft 1. august, hvor også en række andre ungdomsskoler og kommunalt ejede sprogcentre samt i folkeskolen fik nye arbejdstider.
Alle aftalerne bygger på den centrale aftale, som blev indgået for kommunalt ansatte medlemmer af såvel Uddannelsesforbundet som Danmarks Lærerforening sidste efterår.
I arbejdet med at nå frem til aftalen i Aabenraa har det været vigtigt for tillidsrepræsentant Allan Nissen at have sine kolleger med. Det første medlemsmøde om den nye arbejdstidsaftale blev derfor allerede afholdt i december 2020.
- Jeg spurgte kollegerne, hvad de havde af forventninger til, hvordan dagligdagen skulle se ud. De meldte tilbage, at de ville have mere fleksibilitet – for eksempel at ikke alle skulle møde ind klokken otte hver dag. Og de ville af med de 15 minutters forberedelse, vi havde om morgen, og som, de syntes, var spild, fortæller Allan Nissen, der har været ansat på skolen siden 2003 og underviser i matematik, værksted og idræt.
Ville fastholde fleksibiliteten fra nedlukning
Det var i det hele taget vigtigt for lærerne, at der skulle være nok tid til forberedelse, og at der skulle være mulighed for, at de ikke skulle være på arbejdspladsen, når der ikke er undervisning.
- Vi ville gerne fortsætte med noget af den fleksibilitet, vi havde oplevet under corona, fortæller Allan Nissen.
Og med det opdrag mødtes Allan Nissen løbende med skolens leder, Stig Munk-Hansen, indtil de i løbet af foråret fik nedfældet en aftale med den centrale arbejdstidsaftale som grundmodel.
Konkret aftale afløser et forståelsespapir
- Før havde vi et forståelsespapir. Der var blokke, hvor vi skulle forberede os, for eksempel fra klokken otte til ti. Nu er der tid til de opgaver, der skal løses. Nu har vi en sikkerhed omkring forberedelsen i form af en fast faktor, og vi har fået indskrevet fleksibiliteten, så vi selv kan bestemme, hvornår og hvor vi forbereder os. Der er tillid til, at vi selv kan vurdere det og nok skal løse vores opgaver, fortæller Allan Nissen, som har været tillidsmand siden 2012.
Udvalgte punkter fra Ung Aabenraas ny arbejdstidsaftale
- Der er en forberedelsesfaktor på 0,5 – altså at hver gang man har en hel undervisningstime, så har læreren en halv time til forberedelse til den undervisningstime.
- Møder – herunder fællesforberedelse – er der afsat fire timer af til om ugen, svarende til 160 timer på årsbasis.
Alle opgaver, som tager mere end 20 timer i løbet af normperioden, står opført på lærernes opgaveoversigter. I den centrale arbejdstidsaftale er kravet, at det er alle opgaver på over 60 timer.
Både Allan Nissen og leder Stig Munk-Hansen lægger vægt på, at dialog og tillid både har banet vejen til at opnå en god aftale og er hjørnestenene i den nye aftale.
- Jeg er som leder rigtig glad for, at lærerne kan se, at den her aftale giver mening. Vi har et fælles mål om at sikre gode rammer for undervisningen, og vi har lærere, som alle vil gøre en forskel for eleverne. For at nå det mål er det nødvendigt med en god dialog og gensidig tillid – både når der skal indgås aftaler og i hverdagen, påpeger leder Stig Munk-Hansen.
Lærerne skal selv komme med input
Det er da heller ikke kun lederen og tillidsrepræsentanten, som er godt tilfredse med aftalen. Det samme er lærer Per Flugt Sørensen.
- Vi har fået øget tilliden mellem ledelsen og os. Ledelsen viser, at den tror på, at vi gør det, vi siger, vi gør. Med corona kom der øget fleksibilitet. Det fortsætter nu. Men nu står det sort på hvidt, siger Per Flugt Sørensen, der underviser i dansk, engelsk, idræt, samfundsfag og historie.
Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Der kom for alvor gang i forhandlinger om en arbejdstidsaftale for de tre afdelinger på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter, da møderne ikke længere forgik bag skærme på grund af corona-nedlukningen. En ny aftale har siden august lagt linjen for, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.
Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået en arbejdstidsaftale med tydelig prioritering af opgaverne
På Holstebro Ungdomsskole har lærerne med deres nye arbejdstidsaftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstedeværelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerneopgaven.
Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
De nye arbejdstidsaftaler bygger på øget samarbejde mellem lærere og ledelse. Opfyldes formålet og udnyttes mulighederne i aftalerne, vil de også skabe en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem og sikre et rimeligt forhold mellem tid til undervisning og forberedelse, forklarer Uddannelsesforbundets formand.
Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
Hvis de nye arbejdstidsaftaler skal leve op til sit fulde potentiale på de enkelte uddannelsessteder, er det afgørende, at du som lærer selv byder ind på samarbejdet med ledelsen, som de centrale aftaler lægger op til, understreger Uddannelsesforbundets formand.
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft
De nye arbejdstidsaftaler, der skal erstatte den forhadte Lov 409, træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af, om du er kommunalt ansat eller arbejder på en statslig uddannelsesinstitution.
Arbejdstidsaftalen har rykket dem tættere på FGU’s DNA
De er stadig ikke i mål med at oversætte den statslige arbejdstidsaftale til lokale forhold. Alligevel mener både medarbejdernes repræsentant og direktøren, at arbejdstidsaftalen har skabt klarhed over de vigtigste arbejdsopgaver på FGU Vestegnen.
Han understreger, at det gode samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant har været afgørende for at få en god aftale.
- Allan har været meget åben over for os kolleger og taget os med på råd. Men det er også kampvigtigt, at kollegerne kommer med input til tillidsrepræsentanten. Og det er vigtigt, at ledelsen lytter efter, fastslår Per Flugt Sørensen.
