Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået en arbejdstidsaftale med tydelig prioritering af opgaverne
På Holstebro Ungdomsskole har lærerne med deres nye arbejdstidsaftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstedeværelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerneopgaven.
Jens Bach
10. august 2021
Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået helt konkrete tal på, hvor meget tid de skal bruge på henholdsvis undervisning og forberedelse. Samtidig er et krav om, at lærerne skal være på skolen, selv når de ikke underviser, blevet fjernet.
Det er resultatet af skolens nye arbejdstidsaftale, som er trådt i kraft efter sommerferien, og som bygger på den centrale aftale, der blev indgået for kommunalt ansatte medlemmer af Uddannelsesforbundet i efteråret 2020.
- På et klubmøde i december kom vi frem til, at det vigtigst for os er, at vi kun er til stede på skolen, hvis det er nødvendigt for at løse vore opgaver. Og så var det også vigtigt for os, at vi fik et værn omkring den individuelle forberedelsestid, fortæller Birgit Kepler Mosegaard.
Hun underviser elever på mellemtrinet og har været tillidsrepræsentant på skolen siden november.
Fleksibel tilstedeværelse
I den nye aftale står der blandt andet, at der skal være en høj grad af fleksibilitet, når det gælder tilstedeværelsen. Der står også at tilstedeværelsen skal være meningsfuld, og at den kan variere hen over året.
Konkret betyder det, at lærerne skal være til stede til undervisning, tilsyn, møder eller fælles forberedelse. Til opgaver ud over det – herunder individuel forberedelse – er der dermed ikke længere noget krav om, at de opholder sig på skolens matrikel.
- Der er ingen kontrol med hverken individuel eller fælles forberedelse. Det har ledelsen tiltro til, at vi selv finder ud af. Det er en stor lettelse. Tænk, hvis vi skulle holde øje med og notere de 462 timer, vi har fået til forberedelse, siger Birgit Kepler Mosegaard, som har været ansat på skolen siden 1993 med en afstikker på omkring seks år til en anden ungdomsskole.
Corona har vist muligheder
Før corona skulle lærerne være på skolen skiftevis til klokken 15 eller 16 alle ugens arbejdsdage undtagen fredagene, hvor de kunne gå hjem tidligere. Til forberedelse havde de en 120 timers-pulje om året, hvor der dog ikke var tilstedeværelsestid.
- Det var svært at samle sig til forberedelse. Nu har vi fået langt større frihed under ansvar, og ledelsen viser forståelse for, at lærergerningen ikke er et 8-16-job, forklarer Birgit Kepler Mosegaard.
Udvalgte punkter fra Holstebro Ungdomsskoles aftale
- Lærerne har fået en forberedelses-faktor, der samlet ligger på omkring 0,5. Det betyder, at en lærer til 840 timers undervisning har 400 timer til individuel forberedelse og 62 timer fælles forberedelse om året.
- Lærerne skal nu kun være til stede på skolen, hvis det er nødvendigt for at løse deres opgaver. Det vil hovedsageligt være til undervisning, tilsyn, møder eller fælles forberedelse.
Og så er opgaveoversigterne blevet langt mere udspecificerede og justerbare: Kommer der nye opgaver til i løbet af en normperiode, skal der også tages opgaver fra – og omvendt.
Birgit Kepler Mosegaard tror, at hendes kolleger ville have haft samme ønske om øget frihed under ansvar, også selv om der ikke havde været corona. Nedlukningerne har dog givet ledelsen øget tillid til, at det også kan lade sig gøre i praksis, siger Søren Elo Hinrichsen, inspektør for Holstebro Ungdomsskole.
- Skolens kerneopgaver blev løst, selv om tilstedeværelsestiden på skolen var suspenderet under corona. Så jeg går ind til den nye aftale med oprejst pande, forklarer han.
Søren Elo Hinrichsen fremhæver, at det har været afgørende for ham at lande en aftale, som begge parter kan stå inde for.
Vigtigt med god tid til processen
Birgit Kepler Mosegaard betegner det som lang forhandlingsproces at nå frem til en aftale, som begge parter er tilfredse med. Hun råder derfor andre skoler til at sætte god tid af til det.
- Vi har mødtes stort set hver uge, og det har betydet, at jeg hele tiden kunne gå tilbage til mit bagland og vende ting med dem, fortæller tillidsrepræsentanten, som desuden hele vejen igennem har haft tæt kontakt til blandt andet skolens tillidsrepræsentantsuppleant, arbejdsmiljørepræsentant, afdelingslederne og Uddannelsesforbundet.
Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Der kom for alvor gang i forhandlinger om en arbejdstidsaftale for de tre afdelinger på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter, da møderne ikke længere forgik bag skærme på grund af corona-nedlukningen. En ny aftale har siden august lagt linjen for, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.
Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
På Ung Aabenraa var det vigtigt for lærerne at få mere selvbestemmelse over, hvor og hvornår de forbereder deres undervisning. Og det har de fået med deres nye arbejdstidsaftale.
Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
De nye arbejdstidsaftaler bygger på øget samarbejde mellem lærere og ledelse. Opfyldes formålet og udnyttes mulighederne i aftalerne, vil de også skabe en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem og sikre et rimeligt forhold mellem tid til undervisning og forberedelse, forklarer Uddannelsesforbundets formand.
Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
Hvis de nye arbejdstidsaftaler skal leve op til sit fulde potentiale på de enkelte uddannelsessteder, er det afgørende, at du som lærer selv byder ind på samarbejdet med ledelsen, som de centrale aftaler lægger op til, understreger Uddannelsesforbundets formand.
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft
De nye arbejdstidsaftaler, der skal erstatte den forhadte Lov 409, træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af, om du er kommunalt ansat eller arbejder på en statslig uddannelsesinstitution.
Arbejdstidsaftalen har rykket dem tættere på FGU’s DNA
De er stadig ikke i mål med at oversætte den statslige arbejdstidsaftale til lokale forhold. Alligevel mener både medarbejdernes repræsentant og direktøren, at arbejdstidsaftalen har skabt klarhed over de vigtigste arbejdsopgaver på FGU Vestegnen.
Hun tilføjer, at resultatet hører til kategorien kompromisernes kunst og er udtryk for, at fleksibiliteten går begge veje.
- Jeg har oplevet en stor tilslutning fra kolleger på klubmøderne, så jeg kunne gå med et tydeligt mandat. Medlemmerne af vores faglige klub har haft mulighed for at sætte deres præg på, hvad der er vigtigst. Det betyder, at man som medlem får medindflydelse på konkrete elementer i arbejdstidsaftalen, påpeger Birgit Kepler Mosegaard.
- Men processen har også betydet, at vi har tvunget os selv til at se på, hvad der egentlig er af tid til de enkelte opgaver, og hvordan de skal prioriteres. 21 timers undervisning om ugen er meget, så den enkeltes tidsramme kan hurtigt blive fyldt ud. Aftalen har givet os langt større transparens og fokus på, hvilken skole det egentlig er, vi gerne vil have, påpeger hun.
