050821_UCH_arbejdstidsaftale_08.jpg
Jens Bach
Tema: Aftaler om arbejdstid

Lærerne på Holstebro Ungdoms­skole har fået en arbejdstids­aftale med tydelig prioritering af opgaverne

På Holstebro Ungdoms­skole har lærerne med deres nye arbejdstids­aftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstede­værelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerne­opgaven.

Andreas Antoni Lund

Jens Bach

10. august 2021

Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået helt konkrete tal på, hvor meget tid de skal bruge på henholdsvis undervisning og forberedelse. Samtidig er et krav om, at lærerne skal være på skolen, selv når de ikke underviser, blevet fjernet.

Det er resultatet af skolens nye arbejdstidsaftale, som er trådt i kraft efter sommerferien, og som bygger på den centrale aftale, der blev indgået for kommunalt ansatte medlemmer af Uddannelsesforbundet i efteråret 2020.

Der er ingen kontrol med hverken individuel eller fælles forberedelse. Det har ledelsen tiltro til, at vi selv finder ud af. Det er en stor lettelse.

- På et klubmøde i december kom vi frem til, at det vigtigst for os er, at vi kun er til stede på skolen, hvis det er nødvendigt for at løse vore opgaver. Og så var det også vigtigt for os, at vi fik et værn omkring den individuelle forberedelsestid, fortæller Birgit Kepler Mosegaard.

Hun underviser elever på mellemtrinet og har været tillidsrepræsentant på skolen siden november.

Fleksibel tilstedeværelse

I den nye aftale står der blandt andet, at der skal være en høj grad af fleksibilitet, når det gælder tilstedeværelsen. Der står også at tilstedeværelsen skal være meningsfuld, og at den kan variere hen over året.

Konkret betyder det, at lærerne skal være til stede til undervisning, tilsyn, møder eller fælles forberedelse. Til opgaver ud over det – herunder individuel forberedelse – er der dermed ikke længere noget krav om, at de opholder sig på skolens matrikel.

- Der er ingen kontrol med hverken individuel eller fælles forberedelse. Det har ledelsen tiltro til, at vi selv finder ud af. Det er en stor lettelse. Tænk, hvis vi skulle holde øje med og notere de 462 timer, vi har fået til forberedelse, siger Birgit Kepler Mosegaard, som har været ansat på skolen siden 1993 med en afstikker på omkring seks år til en anden ungdomsskole.

Corona har vist muligheder

Før corona skulle lærerne være på skolen skiftevis til klokken 15 eller 16 alle ugens arbejdsdage undtagen fredagene, hvor de kunne gå hjem tidligere. Til forberedelse havde de en 120 timers-pulje om året, hvor der dog ikke var tilstedeværelsestid.

- Det var svært at samle sig til forberedelse. Nu har vi fået langt større frihed under ansvar, og ledelsen viser forståelse for, at lærergerningen ikke er et 8-16-job, forklarer Birgit Kepler Mosegaard.

Udvalgte punkter fra Holstebro Ungdomsskoles aftale

  • Lærerne har fået en forberedelses-faktor, der samlet ligger på omkring 0,5. Det betyder, at en lærer til 840 timers undervisning har 400 timer til individuel forberedelse og 62 timer fælles forberedelse om året.
  • Lærerne skal nu kun være til stede på skolen, hvis det er nødvendigt for at løse deres opgaver. Det vil hovedsageligt være til undervisning, tilsyn, møder eller fælles forberedelse.

Og så er opgaveoversigterne blevet langt mere udspecificerede og justerbare: Kommer der nye opgaver til i løbet af en normperiode, skal der også tages opgaver fra – og omvendt.

Birgit Kepler Mosegaard tror, at hendes kolleger ville have haft samme ønske om øget frihed under ansvar, også selv om der ikke havde været corona. Nedlukningerne har dog givet ledelsen øget tillid til, at det også kan lade sig gøre i praksis, siger Søren Elo Hinrichsen, inspektør for Holstebro Ungdomsskole.

- Skolens kerneopgaver blev løst, selv om tilstedeværelsestiden på skolen var suspenderet under corona. Så jeg går ind til den nye aftale med oprejst pande, forklarer han.

Søren Elo Hinrichsen fremhæver, at det har været afgørende for ham at lande en aftale, som begge parter kan stå inde for.

Vigtigt med god tid til processen

Birgit Kepler Mosegaard betegner det som lang forhandlingsproces at nå frem til en aftale, som begge parter er tilfredse med. Hun råder derfor andre skoler til at sætte god tid af til det.

- Vi har mødtes stort set hver uge, og det har betydet, at jeg hele tiden kunne gå tilbage til mit bagland og vende ting med dem, fortæller tillidsrepræsentanten, som desuden hele vejen igennem har haft tæt kontakt til blandt andet skolens tillidsrepræsentantsuppleant, arbejdsmiljørepræsentant, afdelingslederne og Uddannelsesforbundet.

Hun tilføjer, at resultatet hører til kategorien kompromisernes kunst og er udtryk for, at fleksibiliteten går begge veje.

- Jeg har oplevet en stor tilslutning fra kolleger på klubmøderne, så jeg kunne gå med et tydeligt mandat. Medlemmerne af vores faglige klub har haft mulighed for at sætte deres præg på, hvad der er vigtigst. Det betyder, at man som medlem får medindflydelse på konkrete elementer i arbejdstidsaftalen, påpeger Birgit Kepler Mosegaard.

- Men processen har også betydet, at vi har tvunget os selv til at se på, hvad der egentlig er af tid til de enkelte opgaver, og hvordan de skal prioriteres. 21 timers undervisning om ugen er meget, så den enkeltes tidsramme kan hurtigt blive fyldt ud. Aftalen har givet os langt større transparens og fokus på, hvilken skole det egentlig er, vi gerne vil have, påpeger hun.

Del siden på: